Fakta: Derfor har skattelettelser i København ingen betydning for velfærden

Del artiklen:
Jens-Kristian Lütken (V), Jakob Næsager (K) og Ole Birk Olesen (LA) kunne med glæde præsentere en skattenedsættelse i Københavns Kommune på 0,1 procentpoint i 2023 ved offentliggørelsen af kommunens budget. Det rammer hverken service eller anlæg i kommunen.
Jens-Kristian Lütken (V), Jakob Næsager (K) og Ole Birk Olesen (LA) kunne med glæde præsentere en skattenedsættelse i Københavns Kommune på 0,1 procentpoint i 2023 ved offentliggørelsen af kommunens budget. Det rammer hverken service eller anlæg i kommunen. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Beslutningen om skattenedsættelse i Københavns Kommune har medført anklager om velfærdsforringelser. Forstå her, hvorfor det er forkert.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Selvom mange S- og SF-politikere i både Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og på Christiansborg turnerer med en fortælling om, at en nedsættelse af den kommunale indkomstskat vil have konsekvenser for både velfærd og anlæg, så viser en gennemgang af foreliggende fakta, at det ganske enkelt er usandt.

Ophobning af likviditet

Den simple historie er, at Københavns Kommune siden kommunesammenlægningen i 2007 har haft en stigning i likviditeten efter kassekreditreglen på 12 milliarder kroner. Det vil sige, at likviditeten er steget med næsten én milliard kroner om året over de seneste 15 år.

Oveni det kommer, at stigningen har været endnu større over de seneste år. I 2018 var likviditeten 12,05 milliarder kroner, mens den i 2022 er 17,49 milliarder kroner. Det vil sige, at likviditeten over de seneste fire år er steget med 5,5 milliarder kroner. Altså en stigning i likviditeten på 1,375 milliarder kroner om året.

Københavns Kommune har nu en opsparing på 27.142 kroner pr. indbygger. På landsplan er den gennemsnitlige likviditet 10.510 kroner pr. indbygger. Dermed er Københavns likviditet pr. indbygger næsten tre gange højere end landsgennemsnittet.

En normal tommelfingerregel siger, at kommunerne gerne skal have en likviditet på mindst 5.000 kroner pr. indbygger, og København ligger dermed 5,5 gange over et kritisk niveau.

Medmindre der kommer en meget kraftig forværrelse af Københavns Kommunes økonomi over de kommende år, så vil den vedtagede skattenedsættelse på 130 millioner kroner om året alene betyde, at Københavns Kommune fremover vil spare lidt færre penge op, end man har gjort over de seneste mange år.

Firkantet sagt, vil København spare 1,245 milliarder op til næste år i stedet for 1,375 milliarder, såfremt man holder indtægter og udgifter konstant.

Service- og anlægslofter

Grunden til at kommunen sparer op i stedet for at bruge pengene på velfærd i form af serviceforbedringer eller anlægsprojekter er, at kommunerne er underlagt en samlet service- og anlægsramme, som bestemmer, hvor meget kommunerne under et må bruge på service og anlæg.

I servicerammen indgår langt størstedelen af udgifterne til kommunernes drift, som eksempelvis lønninger til lærere, pædagoger og sosu’er, mens anlægsrammen indeholder størstedelen af kommunernes byggeri og anlægsprojekter.

Rammerne aftales hvert år i økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i maj eller juni for det kommende år.

Efter rammerne er kendt, skal kommunerne hvert år i forbindelse med den såkaldte faseopdelte budgetproces i løbet af september og oktober fastlægge hvor stor en andel af den samlede service- og anlægsramme, som hver kommune får del i i budgettet for det kommende år.

Hvis Københavns Kommune skulle bruge de 130 millioner fra skattelettelsen på bedre service, så ville det kræve at andre kommuner tilsvarende sparede 130 millioner om året deres servicebudgetter for at få kommunernes samlede budgetter til at passe under service- og anlægsrammerne.

Urealistisk, at København får en markant større andel af ramme

Fordi kommunerne samlet set overfinansieres i forhold til rammerne, så er der hvert år mange kommuner, som gerne vil udvide deres andel af service- og anlægsrammerne. Derfor er det komplet urealistisk at forestille sig, at Københavns Kommune vil få mulighed for at bruge så mange ekstra penge på service, at de 130 millioner kroner fra skattenedsættelsen får nogen betydning.

I tillæg til det kommer, at Københavns Kommune til trods for at have omkring 11 procent af landets befolkning i gennemsnit over de seneste otte år har optaget 18 procent af kommunernes samlede anlægsramme. Over de senere år har Københavns Kommune endda optaget en andel af anlægsrammen, der ligger mellem 20 og 25 procent.

Derfor er det meget urealistisk, især i en tid med stigende byggeri- og anlægspriser, at Københavns Kommune får en større andel af anlægsrammen. Mange kommuner kæmper for at få lov til at bygge så meget, som de gerne vil indenfor rammerne, og derfor vil der være hård kamp om at få lov til at øge anlægsbudgetterne.

I tillæg hertil har KL vedtaget en såkaldt vippemodel for fordelingen af anlægsrammen som tilskriver, at kommuner, der over de seneste ti år har optaget en stor andel af anlægsrammen relativt til kommunens folketal, skal have en mindre andel af rammen over de kommende år. Med andre ord, vil Københavns andel af anlægsrammen sandsynligvis falde i de kommende år.

Samtidig gælder det, at hvis rammerne forøges, så følger finansieringen tilsvarende med.

Hvis rammerne som led i økonomiforhandlingenerne hæves med samlet set ti milliarder kroner, så tilskriver tilskudssystemet fra staten, at kommunerne under et får en tilsvarende øget finansiering på ti milliarder kroner fra både indkomstskatter og staten. Her vil Københavns Kommune få omtrent 10 procent, altså en milliard ekstra. Hvis Københavns Kommune dermed vil hæve udgifterne med en milliard som følge af, at udgiftslofterne stiger med en milliard, så vil finansieringen følge med.

Nedsættelse af skatten giver tilskud

En anden årsag til, at Københavns Kommune ikke rammes af skattenedsættelsen på den korte bane er, at kommunen får et tilskud fra staten til at sænke skatten. Tilskuddet er på 75 procent af provenutabet i 2024, 50 procent. i 2024 og 2025 og 25 procent i 2026. Dermed er det først fra 2027, at kommunens indtægter falder med hele det beløb, som kommunen sænker skatten med. 

København har frit lejde til at hæve skatten igen

Et flittigt argument i debatten er, at hvis København sænker skatten, så vil det være meget vanskeligt at hæve skatten igen over de kommende år, og at kommunen dermed låser sig til en permanent lavere indtægt med en nedsættelse af skatten.

Men her skal man se på reglerne om såkaldt frit lejde. 

Den betyder, at København uden individuelle sanktioner frit kan hæve skatten med de 0,1 procent igen fra 2028 og frem. Årsagen til, at det frie lejde først træder i kraft her er, at kommunen frem til og med 2026 vil få godtgjort en andel af de faldende skatteindtægter, og så er der et karensår, inden det frie lejde træder i kraft.

Forværring af socioøkonomi og demografi giver øget finansiering

En frygt blandt opponenterne af skattenedsættelsen er, at selvom Københavns økonomi står stærkt, så kan det udvikle sig i fremtiden, hvis socioøkonomien udvikler sig negativt, eller der kommer en markant stigning i antallet af børn og ældre.

Men her kan Københavns Kommune sætte sin lid til det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som hvert år sikrer, at såfremt en kommune bliver relativt dårligere stillet økonomisk på grund af ændret demografi eller socioøkonomi, så vil kommunen blive kompenseret for det gennem øget finansiering. Her er finansiering ikke 1:1, men en relativt stor del af det øgede udgiftspres vil dog blive kompenseret.

Indtægter forværres med blot 0,3 procent

Selvom 130 millioner kroner lyder som mange penge, så skal det ses i sammenhæng med, at Københavns Kommune som landets største kommune hvert år har meget store indtægter.
 
Hvert år har Københavns Kommune indtægter for omtrent 45 milliarder kroner. Dermed vil en nedsættelse af skatteindtægterne på 130 millioner kroner svare til et fald i kommunens indtægter på omtrent 0,3 procent. Med andre ord, så svarer det til, at en gennemsnitskommune sætter skatten ned med omtrent 13 millioner kroner.

Skattenedsættelsen på 130 millioner svarer til, at udskrivningsprocenten sænkes med 0,1 procentpoint fra 23,8 procent til 23,7 procent. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent (sats for kommuneskatten) på landsplan er 24,98 procent.

Fakta: Sådan har likviditeten i Københavns Kommune udviklet sig siden kommunalreformen

2007: 11.007 kroner pr. indbygger, svarende til 5,54 milliarder kroner

2015: 14.067 kroner pr. indbygger, svarende til 8,16 milliarder kroner

2018: 19.652 kroner pr. indbygger, svarende til 12,05 milliarder kroner

2022: 27.142 kroner pr. indbygger, svarende til 17,49 milliarder kroner

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Kommunale Nøgletal