Der er klart flere økonomomiudvalgsmedlemmer - her samlet til Kommunal Økonomisk Topmøde i Aalborg - som vil have en større andel af servicerammen til deres kommune. Det kan gøre faseopdelt budgetproces svær.
Svar fra medlemmer af økonomiudvalgenene viser, at medlemmernes holdninger kan gøre det svært for mange borgmestre at få opbakning til kompromis om fordeling af service- og anlægsrammer.
En undersøgelsen blandt medlemmerne af kommunernes økonomiudvalg viser, at landets borgmestre kan få svært ved at få opbakning til en aftale om fordelingen af service- og anlægsrammen.
Der er nemlig markant flere økonomiudvalgsmedlemmer som mener, at netop deres kommune skal have vækst i service- og anlægsrammen, end der er økonomiudvalgsmedlemmer som mener, at deres kommune kan aflevere til rammen.
Selvom det kun er knap hver femte, som har svaret på undersøgelsen, så viser svarene fordelt på de enkelte kommuner, at det i højere grad er hjemkommunen end partifarven, som styrer svarene. Dermed tegner undersøgelsen angiveligt et ret præcist billede af de interessemodsætninger, som vil komme frem i den faseopdelte budgetprocces.
Mange vil have mere, få vil skære i økonomiske rammer
Værst ser det ud for servicerammen. Godt 37 procent mener, at deres kommune skal have en større andel end i 2022. Omvendt er det kun 15 procent, som mener, at deres kommune enten bør aflevere noget eller er tvunget til det på grund af manglende finansiering.
Tallene bliver reelt værre af, at det generelt er økonomiudvalgsmedlemmer fra de mindre yder- og landkommuner – som eksempelvis Frederikshavn, Langeland og Vejen – der siger, at kommunen simpelthen ikke har finansiering til at udnytte deres andel af service- og anlægsrammen i 2022 korrigeret for henholdsvis væksten i servicerammen og faldet i anlægsrammen.
Modsat er det oftest økonomiudvalgsmedlemmer fra større kommuner, som mener at netop deres kommune har behov for at få en større andel af service- og anlægsrammen.
(Artikel fortsætter længere nede)
Kun hver tredje har primært fokus på at nå aftale
Økonomiudvalgsmedlemmerne blev også bedt om at vælge et af fire udsagn, som er mest dækkende for deres holdning til den faseopdelte budgetproces.
Her er det tankevækkende, at det kun er hvert tredje medlem, som vælger svaret “det er vigtigt at kommunerne viser, at de kan overholde de udstukne rammer fra regeringen, og derfor må vi alle bidrage til at nå et resultat – også selvom det betyder lidt større nedskæringer i min kommune.”
Modsat er der godt 42 procent som mener, at kommuner som enten har stor vækst (23,4 procent) eller har vundet på udligningsreformen (19,7 procent) skal have en større andel af service- og anlægsrammen.
Det er ikke overraskende typisk økonomiudvalgsmedlemmer, som kommer fra en af de to typer kommuner, som peger på at netop deres egen kommunetype skal have flere penge.
Hvis alle landets kommuner i 2021 havde været lige så billigt administreret som de ti billigste, så kunne kommunerne samlet spare 8,4 mia. kr. Se tallene for din kommune her.
