Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) forsvarer den omdiskuterede overfinansiering af kommunerne på syv mia. kr. om året. Men det kræver at kommunerne overholder økonomiaftalen og fordeler rammerne “rimeligt”.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Selvom beskeden er afleveret med en balletdansers ynde, så er det reelt grovsmedens klaphammer indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) tager frem, da NB-Kommune spørger, om han har nogen planer om at fjerne den årlige overfinansiering af kommunerne med cirka syv milliarder kroner.
“Det er ikke noget, jeg har konkrete planer om. Men det er klart, at det er fornuftigt og positivt, at borgmestrene dels overholder rammerne og budgetterne, og at der i kommunerne i øjeblikket er en fornuftigt tilgang til, hvordan man fordeler rammerne på en god og ordentlig måde.”
Balletdanserens ynde er åbenlys, men de fleste borgmestre vil formentligt også se grovsmedens klaphammer: Hvis I bruger likviditeten til at overskride rammerne eller ser stort på udligningsreformens formål om mere ensartet service i de danske kommuner – så kan en afskaffelse af overfinansieringen blive aktuel. Døm selv ud fra ministerens mere detaljerede svar.
Virkeligheden er, at kommunerne overholder rammerne
Overfinansieringen af kommunerne var frem til udligningsreformen i 2020 et resultat af en række midlertidige finansieringstilskud til kommunerne, som var et resultat af, at det aldrig lykkedes de borgerlige regeringer fra 2015-2019 at gennemføre en reform af den kommunale udligning.
Udligningsreformen fra 2020 gjorde overfinansieringen permanent, så kommunerne samlet set altid vil få cirka syv milliarder kroner mere, end de får ind fra skatter, tilskud og udligning, end de må bruge på service, overførsler og anlæg.
Det har skabt to mulige problemer, som vi bad ministeren forholde sig til da vi havde et længere interview med ham i anledning af hans tiltrædelse.
Det første mulige problem er, at de rige kommuner har opbygget meget store kassebeholdninger, som de principielt kunne vælge at bruge dels til at overskride service- og anlægsrammen, dels til at betale deres andel af den sanktion, som sådan en overskridelse ville udløse.
“Jeg anerkender den diskussion, der har været flere steder også i jeres medie. Jeg synes bare, at man i forhold til diskussionen om kommunernes likviditet helt generelt også skal forholde sig til virkeligheden. Nemlig hvordan ser det ud med det styringsredskab som rammerne er? Hvordan ser det ud med kommunens overholdelse af de rammer? Det ser jo godt ud,” siger ministeren.
“Vi har i Danmark fået lavet et system med budgetloven og rammestyring, hvor vi faktisk i modsætning til tidligere havde en situation, hvor kommunerne som regel ikke overholdt budgetterne. Og det er vi jo kommet væk fra. Så derfor anerkender jeg, at der er en teoretisk diskussion, men jeg synes også man skal kigge på virkeligheden. Det går faktisk overordentligt fornuftigt for kommunerne med at overholde budgetterne og overholde rammer. Dermed har vi også som stat og land en bedre mulighed for at styre for overordnet finanspolitik, og det er positivt.”
Tillid til rimelig fordeling af rammerne
Det andet mulige problem er, at borgmestrene i den faseopdelte budgetproces reelt kan blokere for udligningsreformens erklærede formål om at sikre mere ensartet service på tværs af kommunerne. Det kan borgmestrene i de bedre stillede kommuner helt enkelt gøre ved at nægte at øge de fattige kommuners andel af servicerammen.
“Det synes jeg også er at tage konklusionen en anelse for langt af to årsager. Dels er der jo stadigvæk kommuner, som har vanskeligt ved at udfylde de rammer de får. Udligningsreformen har gjort en reel forskel, så de kommuner får nemmere ved at udfylde rammen. Dels skal man ikke fjerne det ansvar, som påhviler KL og borgmestrene her. De har også et ansvar for at få fordelt rammerne på en måde, som er rimelig. Og der har jeg tillid til vores borgmestre.”
Så kom der et rigtigt ministersvar
Da NB-Kommune spørger direkte, om ministeren vil begynde at se på overfinansieringen, hvis kommunerne på et tidspunkt ikke overholder de aftalte rammer eller se fuldstændigt stort på de signaler, der kommer om fordelingen af rammerne fra flertallet bag udligningsreformen. Her er det så, at balletdanseren hiver grovsmedens hammer frem:
“Det er ikke noget, jeg har konkrete planer om. Men det er klart, at det er fornuftigt og positivt, at borgmestrene dels overholder rammerne og budgetterne, og at der i kommunerne i øjeblikket er en fornuftigt tilgang til, hvordan man fordeler rammerne på en god og ordentlig måde”.
Et rigtigt ministersvar forstået på den måde, at, ministeren uden at skabe noget drama får sendt et klart signal til landets borgmestre om, at de skal sikre en samlet overholdelse af økonomiaftalen, og at formålet med udligningsreformen bliver til virkelighed. Ellers risikerer kommunerne samlet at miste syv milliarder kroner om året.
