
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) afviser kritik af, at regeringen overdriver velfærdseffekt af økonomiaftalen og fastholder, at aftalen holder hånden under velfærden.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Den socialdemokratiske regering har ifølge indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) samlet set løftet velfærden i kommunerne. Dermed afviser ministeren kritik fra blandt andre borgmestre om, at regeringen giver vælgerne falske forventninger til velfærden.
Kritikken fra borgmestrene kom igen til udtryk, da Christian Rabjerg Madsen i et facebookopslag om den seneste økonomiaftale mellem regeringen og KL skrev, at “regeringen holder hånden under velfærden.”

NB-Kommune bad i et større interview ministeren om at uddybe, hvad betyder det “at holde hånden under velfærden”?
“Det betyder helt konkret, at hvis man kigger på de aftaler og real løft i kommunernes serviceramme, mens den regering, som jeg er en del af, har siddet, så kan man ikke langt tilbage finde en regering, der på den måde har lavet kommuneaftaler, der gang på gang løfter økonomien,” siger Rabjerg, som opsummerer løftene til 5,9 milliarder kroner.
“Det er væsentligt over det demografiske træk, endda væsentligt over, når man samtidig tager finanslovsprioriteringer med. Så der er ingen tvivl om, at hvis man kigger på det her samlet, så har kommunerne fået et væsentlig økonomisk løft.”
“Derfor har vi i den grad leveret på det løfte, vi gav under valgkampen, at vi skulle holde under hånden velfærden. Og vi skulle lade pengene følge med, når vi bliver flere ældre og flere børn.”
Kommunerne står over for vanskelige valg
Ministeren anerkender samtidig, at især udgiftsvækst på det specialiserede socialområde medfører et økonomisk pres i kommunerne.
“Når jeg så samtidig tilføjer den sætning omkring prioriteringer, så er det, fordi vi anerkender, at kommunerne, samtidig med at vi lade pengene følge med demografien, står over for nogle prioriteringer og nogle vanskelige valg. Som konsekvens af at for eksempel det specialiserede socialområde fylder mere i den kommunale økonomi, samtidig med at kommunerne har en række andre opgaver derudover. Det er den balance, der er.”
– ‘Holder hånden under det’ betyder altså ikke en garanti for, at der ikke er nogen kommuner, hvor man kommer til at opleve besparelser. Men det er bare ikke på grund af, at der bliver flere børn og ældre?
“Holde hånden under betyder, at vi har lavet fire økonomiaftaler og dertil nu tre finanslove, hvor vi har lavet meget betydelige investeringer i børn, i skole og i ældre, som betyder at kommunerne har fået et meget betydeligt løft af deres serviceramme. Men parallelt med at vi har lavet det løft, så anerkender jeg også, at kommunerne har vanskelige prioriteringer ude i byrådene.”
– Hvordan vil du forholde dig til, hvis jeg siger, at den mest fair beskrivelse af det her det er, at der under – både den tidligere Thorning-regering og de efterfølgende borgerlige regering – skulle kommunerne selv som minimum hente hele udgiftsopdriften på både flere børn og ældre, det specialiserede socialområde og det nære sundhedsvæsen. Med den nuværende regering, så får kommunerne dækket godt og vel halvdelen af opdriften i udgifterne, og så skal man hente lidt under halvdelen gennem effektiviseringen og besparelser?
“Det jeg kan se, når jeg kigger på en opgørelse, som går tilbage til 2007 over de aftalte realløft af kommunernes økonomi, så kan du ikke få øje på fire år, hvor tallene er så positive set med et velfærdsperspektiv. Oven i skal det du så lægge et meget betydeligt løft, også af nogle af kommunernes områder, med vores finanslovsaftaler. Så kigger man på tallene, så må man sige, at vi har løftet velfærden derude, bredt set. “
“Men ved siden af de løft der er her, både i finansloven og kommuneaftalerne, så anerkender vi, at der er behov for vanskelige prioriteringer, fordi kommunerne også har andre opgaver. Eksempelvis på det specialiseret socialområde.”
Ved godt byråd må træffe vanskelige valg
Økonomiaftalen for 2023 modsat tidligere år er renset for formuleringer om bedre velfærd. Tværtimod står der eksplicit, at regeringen støtter kommunerne i de nødvendige prioriteringer for at overholde aftalte økonomiske rammer.
– Har I med den her kommuneaftale lyttet lidt til den kritik – også fra jeres egne borgmestre – om at I lover mere velfærd, end tallene kan bære?
“Det, jeg synes, vi gør med den kommuneaftale, vi har lavet her, det er, at vi igen laver en aftale, som afspejler de økonomiske vilkår, der er i samfundet. Da vi lavede aftaler for 2021 og 2022, stod vi i en krise, hvor det gav god mening at investere i velfærd, fordi vi skulle have styrket velfærden efter en årrække med de borgerlige, hvor den ikke var blevet prioriteret. Og det var samtidig en situation, hvor det var meget fornuftigt at have en ekspansiv finanspolitik.”
“De dage, hvor vi lukker økonomiaftalen for 2023, der kom tallene for inflationen, og hvis ikke jeg husker meget galt, så var der en inflation på 7,4. Og det er klart, at den økonomiske virkelighed bliver jo spejlet ind i forhandlingslokalet. Og det vil sige, at det er en hårdere økonomisk virkelighed at lave en aftale i, end vi tidligere har gjort. Og det skal man selvfølgelig kunne se på resultatet.”
“Derudover lytter vi selvfølgelig også til, hvad kommunerne siger, eksempelvis i forhold til deres udgifter på det specialiserede socialområde. Det tager jeg enormt alvorligt. At det betyder nogle prioriteringer for kommunerne,” siger indenrigs- og boligministeren.