Den nyudnævnte indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) har et skarpt blik på konflikten mellem ønsket om afbureaukratisering via de såkaldte velfærdsaftaler (frikommuneforsøg) og det evige ønske om fælles standarder og minimumsnormeringer.
Det kom klart frem, da NB-Kommune i et interview spørger den nye minister til konflikten mellem, at regeringen har fået flertal for den formentligt mest vidtgående afbureaukratiserings-plan nogensinde i form af velfærdsaftalerne, samtidig med at Folketinget fortsat har stor appetit på minimumsstandarder og -normeringer. Ministeren svarer:
“Det, synes jeg faktisk, er et meget kløgtigt spørgsmål, og det tror jeg, at ethvert Folketing, til enhver tid, skal forholde sig til, når man laver regler. Men i virkeligheden også hvis man afsætter et betydeligt beløb til for eksempel minimumsnormeringer, som vi har gjort, om man kan lave den slags initiativer, uden at det fratager det faglige skøn og friheden ude i kommunerne?”
Christian Rabjerg Madsen, der inden sin folketingskarriere arbejdede i Varde Kommune, håber, at velfærdsaftalerne vil være med til at skubbe balancen over mod mere kommunal frihed og mindre central styring.
“Opstår der en given situation, hvor det kan være nødvendigt at tage et initiativ, det kan man jo ikke fuldstændig afvise, men så skal jeg fra dig og andre have det spørgsmål og have den kritik – er det her i virkeligheden et brud med velfærdsaftalerne?”
“Og så må jeg jo tage drøftelsen i det konkrete eksempel. Men det er og bør være forpligtende for mig, at vi har lavet de her aftaler. Og det skal også afspejle sig i reguleringsiveren for det her kontor,” siger han.
Regeringen skal dømmes på den samlede retning
Rabjerg siger, det er vigtigt at være ærlig om, at afvejningen mellem frihed til kommunerne og ønsket om bedre standarder for børn spillede en central rolle i overvejelserne om minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet.
“Det er et dilemma – der er forskellige afvejninger – det er et reelt spørgsmål. Som regering må man se på det overordnet. Hvilken vej har man helt overordnet skubbet? Hvad har man bidraget med?” siger ministeren og argumenterer for, at den socialdemokratiske regering klart har skubbet mod afbureaukratisering og færre regler.
“Vi bruger flere penge på de mindste børn, flere penge på det tidspunkt i barnets liv, hvor der faktisk er mulighed for at gøre den største forskel i forhold til at bekæmpe negativ social arv. Det sker samtidig med, at vi har lavet det mest ambitiøse afbureaukratiserings-tiltag måske i Danmarkshistorien, med velfærdsaftalerne. Det samlede resultat går entydigt den rigtige vej med mere afbureaukratisering og mere plads til det faglige skøn, og dermed også i sidste ende forhåbentligt en større arbejdsglæde ude i den offentlige sektor.”
– Men hvem tror du så i virkeligheden på, at de her velfærdsaftaler bliver sværest for? Fordi det er jo ikke bare Christiansborg, der skal lære at holde fingrene væk, det er jo også kommunalbestyrelsen?
“Jeg tror, det bliver svært begge steder. Men heldigvis kan man sige, at på Christiansborg – det siger jeg lige så meget som en note til mig selv, som jeg siger det til andre partier – er vi nu blevet enige om velfærdsaftalerne.”
