De rigeste danskere flytter i overvejende grad til kommuner rundt om København og Aarhus. Omvendt er flyttemønstre med til at gøre mange yderkommuner fattigere, viser nye tal.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Selvom kommunerne rundt om København i forvejen var blandt de rigeste kommuner i Danmark, så har flytningerne siden 2010 været med til at gøre kommunerne endnu rigere, end hvis der ikke havde været flytninger til og fra kommunerne.
Det viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) i en ny analyse, hvor de blandt andet sætter fokus på indkomstuligheden i Danmark.
Udviklingen ses mest tydeligt i Hørsholm Kommune nord for København, hvor den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i 2020 var 520.035 kroner, som er den tredjehøjeste i landet. Det er en stigning på 25 procent siden 2010. Heraf har tilflyttere bidraget med seks procent af stigningen i indkomsterne.
Omvendt har den gennemsnitlige indkomst på Lolland kun udviklet sig med 11,8 procent siden 2010, hvor den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i 2020 var 250.770 kroner. Her har nettotilflytningen bidraget med -1,0 procent til udviklingen i indkomsterne. Det vil med andre ord sige, at den gennemsnitlige indkomst i Lolland Kommune havde været højere i dag, hvis ikke folk var flyttet til og fra kommunen.
Generelt er det især i kommunerne rundt om Aarhus og København samt en række østjyske kommuner, hvor tilflytningen har været med til at trække gennemsnitsindkomsterne op.
Omvendt er det især syd- og vestjyske kommuner samt Lolland og Guldborgsund, hvor tilflytningen har bidraget negativt til udviklingen i de gennemsnitlige indkomster.
Dermed er flytningerne med til at bidrage til, at kommunerne rundt om de store byer bliver endnu mere velhavende, mens yder- og landkommunerne i stigende grad bliver relativt fattigere i forhold til de resterende kommuner.
Store bykommuner har negativ påvirkning
Men faktisk er det landets 2.-, 3.- og 4.-største kommuner Aarhus, Aalborg og Odense, der har haft det største negative bidrag til indkomstudviklingen siden 2010 fra til- og fraflyttere. Her har tilflytningen bidraget med henholdsvis -3,6, -2,8 og -3,1 procent til udviklingen i den disponible indkomst. Ifølge AE-rådet skal det dog i høj grad tilskrives det store antal studerende, der flytter til disse tre kommuner.
Landets største kommune, Københavns Kommune, har også haft en stor tilflytning af studerende, men til trods for det, så har tilflytterne bidraget positivt med 3,9 procent til udviklingen i den disponible indkomst. Her er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med hele 23,1 procent fra 2010 til 2020.
Dermed er gennemsnitsindkomsten i Københavns Kommune steget så meget, at kommunen nu ligger i den øvre halvdel, når man ser på borgernes gennemsnitsindkomster i kommunerne.
Flyttemønstre for kontanthjælpsmodtagere udbygger problemet
AE-rådets analyse bekræfter den problematik, som en analyse fra Danmarks Statistik belyste i august 2021. Her viste tal, at en stor del af kontanthjælpsmodtagerne i land- og yderkommuner var tilflyttet i perioden 2014 til 2019. Omvendt var der særligt i kommunerne rundt om Aarhus og København kun en meget lav andel af kontanthjælpsmodtagerne, som var tilflyttere til kommunen.
I eksempelvis Lemvig Kommune, hvor tilflytterne ifølge AE-rådets analyse har bidraget negativt til indkomstudviklingen fra 2010 til 2020 med -0,5 procent, er 24,2 procent af kommunens kontanthjælpsmodtager ifølge analysen fra Danmarks Statistik flyttet til kommunen i perioden 2014 til 2019.
Dermed er bosætningsmulighederne for personer med de laveste indkomster med til at trække Danmarkskortet i en skæv retning, hvilket begge analyser belyser på hver deres måde. De forskellige udviklinger i indkomster har også betydning for sammensætning af skolerne i kommunerne, som du kan læse mere om her:
