72 af landets kommuner har haft et fald i antallet af skoler med en blandet sammensætning af forældrenes indkomster over de seneste ti år, viser nye tal.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Der har været et markant fald i andelen af skoler, hvor børnene mødes på tværs af forældrenes indkomster over de seneste ti år, og faldet er sket på tværs af hele landet. Hele 72 kommuner har haft et fald i andelen af blandede skoler, mens kun 13 kommuner har oplevet en stigning.
Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), som i en ny analyse har fokuseret på, hvordan personer med forskellige indkomster fordeler sig på tværs af kommunerne.
Analysen viser, at koncentrationen af velhavende forældre i bestemte områder og mindre velhavende forældre i andre områder har medført, at der i dag er markant færre blandede skoler, end der var for ti år siden.
AE-rådet definerer en blandet skole som en skole, hvor forældre fra alle indkomstgrupper er nogenlunde ligeligt repræsenteret. Dermed skal mellem 10 og 30 procent af børnene i hver skole være fra hvert af de fem indkomstlag.
Den perfekte fordeling på en blandet skole ville således være, at 20 procent af børnene har forældre, hvis indkomster er blandt de laveste 20 procent i landet, 20 procent af børnene har forældre blandt de næste 20 procent og så fremdeles op til de sidste 20 procent, der skal have forældre, der er blandt de 20 procent med højeste indkomster.
Dermed kan det også være en blandet skole, hvis der kun er 10 procent af børnene, hvis forældre er blandt de 20 procent med højeste indkomster og 30 procent af børnene, hvis forældre er blandt de 20 procent med laveste indkomster.
Hvis det til gengæld kun er 5 procent af eleverne, der kommer fra eksempelvis laveste eller højeste indkomstlag, så er det ikke længere en blandet skole.
For få med høje indkomster i yderkommuner
Faldet i yderkommunerne skyldes i overvejende grad, at der er kommet en underrepræsentation af forældre med høje indkomster, mens faldet i kommunerne rundt om de store byer i høj grad skyldes, at der er en underrepræsentation af forældre med lave indkomster.
Der er dog en række steder i og omkring København, hvor der har været en stigning i andelen af blandede skoler. Det gælder især Vallensbæk Kommune, hvor alle kommunens fire grundskoler nu falder under betegnelsen blandet skole, mens det kun gjaldt to af skolerne i 2010.
Også Billund, Tønder, Odder og Herning – kommuner langt fra Hovedstaden – har haft en stigning i andelen af blandede skoler fra 2010 til 2020.
Det største fald er sket i nordsjællandske Halsnæs Kommune. Her var 100 procent af kommunens skoler blandede i 2010. I 2020 var det kun 12,5 procent af skolerne, og dermed er der sket en negativ udvikling på 87,5 procent over blot ti år. Her skyldes det næsten udelukkende en underrepræsentation af de højeste indkomster, mens de resterende indkomstlag fortsat fordeler sig jævnt.
Se udviklingen i din kommune i kortet herunder. Opgørelsen inkluderer både offentlige og private grundskoler.
