Analyse: Flytning mellem kommuner øger uligheden

Del artiklen:
I Hørsholm har tilflyttere i de sidste ti år bidraget til en stigning i indkomsten på ti procent, mens tilflyttere i Lolland Kommune har trukket indkomsten ned med en procent.
I Hørsholm har tilflyttere i de sidste ti år bidraget til en stigning i indkomsten på ti procent, mens tilflyttere i Lolland Kommune har trukket indkomsten ned med en procent. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at tilflyttere ofte gør rige kommuner rigere og omvendt.

Den geografiske ulighed mellem gennemsnitsindkomsterne i landets kommuner er ikke blevet mindre af de flyttemønstre, der har været de seneste 10 år.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kigget på tilflytteres betydning for gennemsnitsindkomsten i de 98 kommuner.

Her er der en tendens til, at de kommuner, hvor gennemsnitsindkomsten i forvejen er høj, får tilgang af borgere med en mindst lige så høj indkomst.

Det gælder for eksempel Hørsholm Kommune, hvor tilflytternes bidrag til stigningen i den gennemsnitlige indkomst er 6 procent.

Omvendt er tilflyttere i nogle kommuner med til at få gennemsnittet endnu længere ned. Det gælder Lollands Kommune, hvor tilflyttere har trukket snittet ned med 1 procent.

– Der er væsentlige forskelle på indkomsterne i landets kommuner, og den udvikling er taget til over de seneste ti år.

– Det har flyttemønstrene bidraget til, så Danmarkskortet er trukket endnu skævere end for ti år siden, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Skævheden viser sig ved, at nogle kommuner i Nordsjælland har gennemsnitsindkomster på over 500.000 kroner, mens en del kommuner på Syd- og Vestsjælland, på Fyn og i Sydjylland har gennemsnitsindkomster på under 300.000 kroner.

Det forsøger de kommunale udligningsordninger, hvor rige kommuner afleverer penge til fattige kommuner, til dels at kompensere for.

Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Lars Andersen. 

– I en eller anden forstand retter udligningsordningerne op på det, men ofte vil det være sådan, at de ressourcesvage vil have behov for mere service i for eksempel folkeskolen end i de ressourcestærke kommuner.

– Derfor er udligningen ikke nok i sig selv. Der er brug for hjælp til selvhjælp i form af job og uddannelser til de dårligst stillede kommuner, der kan sætte en skub i en positiv udvikling, siger Lars Andersen.

/ritzau/