KL accepterede sent onsdag aften en økonomisk smal økonomiaftale for 2023, efter regeringen accepterede at rense stort set alle formuleringer om velfærds-prioriteringer og bedre velfærd ud af teksten i årets økonomiaftale.
Aftalen sikrer kun kommunerne 1,3 milliarder kroner ekstra på servicerammen, hvilket kan dække godt halvdelen af opdriften i udgifterne fra flere børn og ældre samt det specialiserede socialområde. Dermed skal kommunerne ud at gennemføre besparelser for at få budgetterne til at hænge sammen i 2023.
“Det er en meget stram aftale, der er blevet indgået, og derfor har kommunerne en meget stor opgave med at lave de prioriteringer, der skal til, for at man kan få enderne til at mødes ude i de enkelte kommunalbestyrelser,” siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.
Se tema om økonomiaftalen
Ifølge NB-Økonomis oplysninger indeholdt de første udkast til aftalen fra regeringen en række formuleringer om såkaldte velfærds-prioriteringer, som angiveligt skulle sikre en fortsat udvikling af velfærden.
Den endelige aftale er stort set renset for løfter om bedre velfærd, men kommunerne har til gengæld måtte acceptere en skærpelse af målsætningen om nedskæringer på brugen af eksterne konsulenter med 75 millioner kroner i 2023.
Regeringen lover rygdækning
Regeringen forpligter sig med en række skarpe formuleringer i aftalen til at bakke op om kommunerne, når de laver såkaldte prioriteringer, hvilket på almindelig dansk betyder nedskæringer ved at fravælge nogle opgaver eller ved at sænke kvaliteten lidt.
“Parterne er derfor enige om, at den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at prioritere opgaveløsningen og økonomien. Regeringen støtter op om kommunernes indsats,” hedder det i aftalen.
Netop den utvetydige opbakning til at gennemføre de nødvendige prioriteringer har angiveligt været afgørende for, at KL på et bestyrelsesmøde først på aftenen valgte at acceptere aftalen.
Samtidig anerkender KL, at råderummet er brugt på forsvaret, og at regeringen vil bekæmpe inflationen ved at reducere kommunernes anlægsramme til 18,5 milliarder kroner i 2023, hvilket er et fald på 1,4 milliarder målt i løbende priser – og cirka tre milliarder målt i faste priser.
“Regeringen og KL er enige om, at det aftalte anlægsniveau skal ses i lyset af den særlige situation (bekæmpelse af inflationen red.),” hedder det i aftalen som en markering af, at de 18,5 milliarder ikke er udtryk for et nyt varigt niveau for kommunernes anlægsramme.
Aftalen er langt bedre end andre spareaftaler
Selvom kommunerne skal ud og spare omkring en milliard kroner på serviceudgifterne og betydeligt mere på anlæg, så er aftalen bemærkelsesværdig god målt op mod andre aftaler indgået under økonomiske stramme tider.
Under såvel de tidligere S-regeringer fra 2011-2015 og under de efterfølgende borgerlige regeringer var det hovedreglen, at kommunerne ikke fik nogen eller meget små løft i servicerammen og dermed selv skulle finde alle pengene til de stigende udgifter.
“Det, der har været vigtigt for regeringen er, at når der heldigvis kommer børn og ældre, så følger pengene med. Det har det været i hver eneste aftale, jeg har lavet som finansminister med KL. Det er nyt i forhold til under den tidligere regering, hvor man ikke gav pengene med, når der kom flere børn og ældre, hvilket betød, at kommunerne så kunne starte, inden man så på, hvad der var af andre opgaver, med at spare,” siger finansminister Nicolai Wammen (S).
KL’s formand Martin Damm anerkendte efter indgåelsen af aftalen vigtigheden af, at kommunerne med regeringens demografidækning trods alt får dækket en del af den samlede opdrift i udgifterne.
