Der kommer ikke penge til det specialiserede socialområde i økonomiaftalen for 2023. Det bliver op til kommunerne at foretage prioriteringerne, fastslår finansminister Nicolai Wammen (S) over for NB-Medier.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
Kommunerne får ikke penge i den nye økonomiaftale for 2023 til at dække de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Selvom presset stiger på kommunerne, så kan man ikke lave den konklusion, at der med aftalen kommer mindre velfærd per handicappet borger. Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) til NB-Medier efter et pressemøde sent onsdag aften.
Men der kommer vel mindre velfærd per handicappet borger, når der kommer flere med borgere med komplekse problemer, og der ikke kommer flere penge?
“Det bliver op til kommunerne at lave prioriteringerne, og hvad man vil prioritere. Nogle kommuner vil prioritere ét område, andre kommuner vil prioritere noget andet,” siger Nicolai Wammen til NB-Medier. “Så jeg mener ikke, at du kan lave den konklusion på baggrund af denne her kommuneaftale. Det er op til den enkelte kommune.”
Økonomiaftalen har kun afsat penge til demografien på omkring 1,3 mia. kr.. Kommunerne kan selv vælge, om de vil bruge de penge på demografi, det specialiserede socialområde, sundhed eller andet.
De tre nævnte områder, er det KL-formand Martin Damm forud for forhandlingerne om aftalen har betegnet som de tre rudekuverter, der mangler penge til.
På papiret har finansministeren selvfølgelig ret i, at hvis man nedprioriterer demografien – som dog er vigtigt for regeringen – så kan man bruge pengene på handicapområdet. Men så vil der alt andet lige komme færre penge pr. ældre borger.
Bevæger man sig fra papiret og over i kommunernes virkelighed, kan det derfor betyde nedskæringer i kommunerne og dermed forringet velfærd. Martin Damm forklarer til NB-Medier, hvad det vil få af konsekvenser.
“Jeg har selv brugt den der kuvertmetafor med tre rudekuverter. Vi har fået dækket den ene (i økonomiaftalen på demografien, red.). De to andre ligger jo stadigvæk på bordet,” siger Martin Damm, og fortsætter:
“Nu tager vi pengene op ad kuverten, og så prøver vi at få dem til at række og strække ud over alle tre kuverter, fordi de andre er jo ikke gået væk.”
Men hvis I gør det på den måde, så vil det vel betyde velfærdsforringelser på alle tre områder?
“Det kommer an på, hvordan den enkelte kommune prioriterer,” siger Damm i overensstemmelse med Wammens kommentar, men så tilføjer han:
“Det eneste, vi kan garantere, er, at de penge, der lå i kuverten, de dækker ikke alle tre kuverter i nogen kommune. Det, der har været utrolig vigtigt for os at få skrevet ind i økonomiaftalen, er, at de prioriteringer, vi skal foretage, dem skal regeringen bakke op. For det er dem, der har sat den økonomiske ramme for, hvad der er muligt for os.”
Regeringen anerkender udfordringerne på socialområdet
Det er skrevet ind i aftalen, at regeringen anerkender presset på kommunerne på handicapområdet. Derudover står der også specifikt i aftalen, at kommunerne får et øget behov for at prioritere.
“Regeringen anerkender, at kommunerne oplever et udgiftspres på det specialiserede socialområde. Det begrænsede råderum i dansk økonomi medfører et øget behov for økonomiske prioriteringer,” står der i økonomiaftalen.
Det budskab gentager Nicolai Wammen over for NB-Medier. Her henviser han til, at man har nedsat et ekspertpanel, der derfor skal se på, hvordan man kan omprioritere udgifterne på handicapområdet i kommunerne.
“Allerede inden årsskiftet vil vi sætte os sammen og se på, om der er er nogle af de ting, som de foreslår (ekspertpanelet, red.), der kan bruges til at give nogle bedre rammer for, at kommunerne kan løse de vigtige opgaver, der er på det specialiserede socialområde,” siger Wammen.
Her vil nogle kommuner måske studse over ordet “allerede”. Det blev nemlig aftalt allerede ved sidste års økonomiaftale for budget 2022, at man skulle undersøge området, så der kunne komme anbefalinger til prioriteringer. Men regeringen har først nedsat det ekspertudvalg, der skal se på området kort før økonomiaftalen for 2023. Derfor har eksperterne ikke kunnet nå at komme med forslag til aftalen.
“Regeringen og KL er enige om at drøfte ekspertudvalgets anbefalinger løbende, herunder frem mod og i forbindelse med ØA24 (økonomiaftale 2024, red.). Parterne er endvidere enige om at drøfte, om ekspertudvalgets anbefalinger giver anledning til at igangsætte nye tiltag på området,” står der i aftalen for 2023, og videre:
“Der samles første gang op i slutningen af 2022, når den første del af ekspertudvalgets arbejde afrapporteres vedr. ekspertudvalgets afdækning af udgiftsudviklingen på socialområdet.”
Derfor skal kommunerne selv prioritere for resten af 2023. Den del vil finansministeren overlade helt til kommunerne.
“Hvad der også er klart, hvad jeg også sagde indledningsvis, det er ikke en aftale, der giver guld og grønne skove til kommunerne. Det er en stram aftale. Derfor bliver der svære prioriteringer, der skal finde sted derude. Men det er jo op til hver enkelt af de 98 kommunalbestyrelser at træffe beslutninger om. Det er ikke noget jeg, som finansminister, står og beslutter herinde,” siger Nicolai Wammen.
Flere kommuner har haft en mistillid til regeringen, fordi de godt anede, at der ikke kom penge til handicapområdet. Det har fået dem til at finde besparelser allerede i 2022, fordi de på nuværende tidspunkt kan se, at især det specialiserede socialområde vil gå over budget. Det kan dermed føre til velfærdsforringelser allerede for 2022.
