KL vil få en usædvanligt svær forklaringsopgave, hvis udgifterne til de ukrainske flygtninge tæller med i servicerammen og tilskud- og udligningssystemet for 2023.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
KL vil sammen med regeringen kunne præsentere det største løft af kommunernes serviceramme i mands minde, hvis udgifterne til ukrainske flygtninge i 2023 tæller med i servicerammen. Men det vil KL for alt i verden forsøge at undgå, da de i så fald vil have en særdeles vanskelig opgave i at forklare, at det reelt er en smal økonomiaftale.
Spørgsmålet om, hvordan man skal håndtere udgiften til de ukrainske flygtninge er blevet særligt relevant efter Danmarks Statistik valgte at inkludere 30.000 ukrainske flygtninge i den befolkningsprognose for 2023, der ligger til grund for fordelingen af tilskud og udligning.
Her har regeringen fire muligheder:
Kompensation over servicerammen
Enten skal man kompensere kommunerne for de ukrainske flygtninge som et demografisk løft, hvor man dækker udgifterne til især de mange nytilkomne ukrainske børn. Dermed vil man kompensere kommunerne for de flere borgere på samme vis som man har gjort over de seneste år, når der er kommet flere børn og ældre.
Det vil betyde, at kommunerne får en reel dækning for de ekstraudgifter de har, og at tilskud og udligning til de resterende borgere ikke svækkes af, at der er kommet nye borgere til. Til gengæld skal servicerammen beskæres for 2024, hvis en stor del af de ukrainske flygtninge er rejst hjem igen til den tid.
Den model er der lagt op til bemærkningerne til ukrainerloven, men Finansministeriet har i et svar til NB-Økonomi afvist at genberegne det demografiske træk efter de mange flygtninge fra Ukraine er kommet til Danmark.
Hvis den model alligevel vælges, så vil KL skulle forklare både borgmestre, byrådsmedlemmer og landets borgere, at de må indstille sig på at spare, selvom de har fået et enormt løft af servicerammen. Det skal de fordi der stadig kun lige præcis vil være penge til at dække de demografiske udgifter(til flere børn, ældre og ukrainere), mens der skal spares på andre områder for at dække især de stigende udgifter til det specialiserede socialområde.
Derfor skal KL både sige, at man har fået et enormt løft af servicerammen, og at kommunerne skal forberede sig på besparelser på en række områder, og den logik vil være svær at følge.
Samtidig vil KL til næste år opleve at selv en gavmild økonomiaftale alligevel ender i et meget lille plus eller direkte minus, fordi dækningen til de ukrainske flygtninge skal tages ud af servicerammen. Her kan de omvendt skulle omvendt forklare, at det er en god aftale for kommunerne, selvom servicerammen skal beskæres.
Den model vil KL gøre alt for at undgå, dels fordi det er en særdeles vanskelig kommunikationsmæssig opgave, dels fordi det vil skabe en masse støj og utilsigtede konsekvenser i udligningssystemet de kommende år.
Derudover kommer det rent praktiske forhold, at en så voldsom engangsjustering vil skabe støj i den kommunale økonomistyring.
Seperat kompensation med ukrainere i udligningssystemet
Skal man tro svaret fra Finansministeriet og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som ligger til grund for kommunernes tilskud og udligning, så kan man ende i en model, hvor de ukrainske flygtninge tælles med i udligningssystemet, men hvor kompensationen til kommunerne kører i et seperat spor udenom servicerammen.
Det vil give en masse støj i tilskud og udligning, fordi der i så fald vil være uoverensstemmelse mellem kommunernes indtægter og udgifter i udligningssystemet.
Hvis kommunernes samlede beregnede udgifter i udligningssystemet ikke stiger, men kommunerne har et højere folketal, så må enhedsbeløbet pr. borger falde. Når kompensationen til ukrainere kommer i et spor udenom udligning, så kan det give nogle utilsigtede konsekvenser i fordelingen mellem kommunerne.
Samtidig vil de ukrainske flygtninge i udligningssystemet kunne skabe store bølgeskvulp i en lang række af udligningssystemets kriterier, hvor især kriteriet om faldende folketal kan komme til at udvikle sig meget dramatisk i de kommende år, hvis der er en stor befolkningstilstrømning i et år, som hurtigt forsvinder igen.
Kompensation i et separat spor helt udenom udligning
En tredje mulighed er, at kommunerne får dækket udgifterne til de ukrainske flygtninge i et separat spor udenom servicerammen og udenom udligningssystemet.
Det var eksempelvis tilfældet med kommunernes udgifter forbundet med håndteringen af corona, hvor kommunerne under ét fik dækket de merudgifter der var forbundet med at håndtere corona. Samtidig fik kommunerne lov til at afholde serviceudgifter udover servicerammen til håndteringen af corona.
Samme model kune man bruge til håndteringen af de ukrainske flygtninge, hvor kommunerne under ét får dækket merudgifterne forbundet med ukrainske flygtninge, men at pengene ikke indgår i servicerammen.
På den måde vil det være tydeligt for enhver, at det ekstraordinære ‘løft’ af kommunernes serviceudgifter er direkte forbundet med udgifterne til ukrainske flygtninge, og at borgerne ikke skal forvente et serviceløft som følge heraf.
Samtidig vil man kunne fordele de ekstra midler fra staten udenom udligningssystemet, så ukrainerne ikke skaber ´støj´ i udligningssystemet. Pengene til de ukrainske flygtninge vil eksempelvis kunne fordeles efter samme nøgle som de ukrainske flygtninge er blevet fordelt mellem kommunerne efter.
NB-Økonomi har talt med en række borgmestre, der bekræfter, at det på borgmestermødet i KL-huset tirsdag den 31. maj blev gjort klart, at både KL-toppen og landets borgmestre gør hvad de kan, for at man følger den model, når kommunerne skal kompenseres for merudgifterne til ukrainske flygtninge.
Det separate spor er både nemmest at forklare, og giver efter alt at dømme også den mest rimelige kompensation til den enkelte kommune. Samtidig vil den kompensation være nemmere at regulere løbende, når man har et mere tydeligt overblik over, hvor mange ukrainske flygtninge kommunerne rent faktisk skal afholde udgifter til i år og næste år.
En løbende regulering vil være markant sværere at gøre på selve servicerammen, fordi det vil gøre budgetlægningen og den faseopdelte budgetproces vanskeligere, hvis kommunerne pludselig i løbet af efteråret eller næste år skal justere på de samlede serviceudgifter, hvis situationen omkring de ukrainske flygtninge ikke udvikler sig som ventet.
Svaret på, hvilken model KL og regeringen ender med at forhandle sig frem til, kender vi først endegyldigt når økonomiaftalen efter al at dømme er på plads i løbet af den kommende uge.
