Det bliver dyrt og bureaukratisk. Sådan lyder kritikken af regeringens nye handicapudspil, hvis mange forslag også minder om den eksisterende organisering på socialområdet.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Regeringens nye udspil på handicapområdet har affødt en del blandede reaktioner. Nogle glæder sig over sikringen af højere specialisering, mens andre aktører er bekymret for bureaukratiseringer og økonomien.
Det skriver NB-Social.
En af dem er socialchef i Nyborg Kommune, Vickie Kramer. Hun mener, regeringens forslag om specialplanlægning lægger op til en øget bureaukratisering.
“Jeg frygter virkelig en bureaukratisering af dimensioner. Det her bliver tungt at sagsbehandle. Det kræver, der er nogle konsulenter, der sidder og styrer de her ting og får lavet specialeplanerne. Det kræver måske også noget ankesystem, hvis vi ikke lever op til det. Det bliver noget tungere,” siger Vickie Kramer og tilføjer, at det gør et dyrt område endnu dyrere.
Regeringen vil inddele mellem specialiseret og højt specialiseret. Her regner regeringen med, at ti procent af borgerne på socialområdet har brug for en højt specialiseret indsats. Det vil dog være ret omkostningsfyldt, mener Vickie Kramer.
“Hvis man kigger på, hvor mange af vores borgere, vi har liggende i den højeste (specialiserings, red.) procentandel i forvejen, og det må næsten være dem, de tænker ind i de her specialer også. Jamen så er det ikke ti procent og heldigvis for det, for ellers bliver vi godt nok udfordret økonomisk som kommuner.”
Kopi af det eksisterende system
Selvom social- og ældreminister Astrid Krag kalder reformen for en “gamechanger” og en “omkalfatring” af socialområdet, er der mange af regeringens forslag, der ligner den eksisterende organisering på socialområdet.
Eksempelvis går en anden del af forslaget på at lave rådgivningsfunktioner, der skal sikre, at indsatserne borgerne tilbydes ikke varierer kommunerne imellem og har et stærkt fagligt grundlag.
Men allerede i dag kan kommunerne trække på VISO.
“Vi får noget administrativt tungt. Vi har dygtige sagsbehandlere på områderne i dag, som laver VUM-udredninger (Voksenudredningsmetoden, red.) og vurderer borgernes behov, kontakter VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, red.) der, hvor der er behov for det, og som sætter gode leverandører på. Det er lidt en kopi af et system, vi har i forvejen, hvor der måske bare kommer noget mere styring på, hvem det er, vi skal spørge,” siger Vickie Kramer.
“Det lugter af mistillid til de kommunale sagsbehandlere, om de kan klare opgaven,” mener hun.
Regeringen har også forslået nye visitationsretningslinjer, der skal hjælpe sagsbehandleren med at finde den rigtige, højtspecialiserede indsats. Men også det har kommunerne allerede i forvejen.
“Vi har jo allerede VUM, som vi sidder og visiterer efter, som jo har haft det formål i mange år,” fortælle hun og tilføjer, at der også er fælles faglige begreber på vej.
“Så at lægge et nyt system oven i det bliver måske lidt voldsomt og administrativt tungt.”
Ikke regnearksborgere
I det hele taget er det et svært område at styre fra national hånd.
“Det er ikke regnearksborgere, vi har. Så det med at stille klare kriterier op for, hvornår man er hvad, og hvad man ikke er, det bliver svært fra en national retningslinje.”
Hun understreger, at de tungeste borgere ofte har flere udfordringer.
“Man er ikke kun autist for eksempel, og så kan man ellers blive puttet ned i den kasse, der handler om, at hvis du er autist, så skal du have det her tilbud. Så er man autist med OCD, angst og måske en snært af skizofreni. Det er jo dem, vi bøvler med. Eller hvis du har en hjerneskade oven i den psykiatriske lidelse plus et misbrug, hvad for en kasse er det så lige, vi skal bruge?”
DH: Svært at se forskel på regeringens forslag og det nuværende system
Det er ikke kun Vickie Kramer, der kan se ligheder mellem regeringens forslag og den nuværende organisering. Danske Handicaporganisationers landsformand Thorkild Olesen ser en del ligheder.
“Det er svært at se forskel på det her, og så det vi har i dag, hvor vi jo også har VISO og nogle funktioner, der arbejder der. Det der sker i dag, det er jo, at VISO kan komme med alle mulige gode idéer til, hvad der er den rigtige indsats. Men kommunerne kan lade være med at følge den, og det gør man jo ikke op med her,” siger Thorkild Olesen.
Han beskriver regeringens forslag således: “Det er det vi har plus ti procent.”
