De ukrainske flygtninge er overraskende indregnet i ny befolkningsprognose. Det kan få den vigtige betydning, at det demografisk udgiftspres fordobles – og fritage kommuner for stor risiko ved at selvbudgettere.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Danmarks Statistik har overraskende valgt at indregne 30.000 ukrainske flygtninge i befolkningsprognosen for 2023, som netop er blevet offentliggjort. Og det er vigtigt, for prognosen afgør både udligning og formentligt også det demografiske træk, som nu står til at stige fra de hidtidige cirka 1,25 milliard kroner til cirka det dobbelte.
Det er ifølge Danmarks Statistik ekstraordinært, at man har besluttet at indregne de ukrainske flygtninge, selvom det er usikkert, hvor længe de bliver, og om der kommer mange flere senere på året. Derfor har man også i samråd med analysegruppen DREAM valgt at offentliggøre alternative befolkningsprognoser på landsplan uden indregning af de ukrainske fordrevne. (DREAM har ansvaret for at udvikle, vedligeholde og anvende kvantitative nationaløkonomiske analyseværktøjer og metoder.)
Befolkningsprognose får afgørende betydning for kommunernes budgetproces
Her og nu er spørgsmålet, om regeringen vil tage konsekvensen af de nye tal og forhøje det demografiske træk i de aktuelle økonomiforhandlinger fra de hidtidige 1,25 milliard til formentligt cirka 2,5 milliard kroner.
For de enkelte kommuner vil beslutningen om at indregne de ukrainske fordrevne i befolkningsprognosen i mange tilfælde løse et svært dilemma, om kommunen skulle selvbudgettere i 2023, for at få indregnet de ekstra borgere i tilskud og udligning.
Hvis Danmarks Statistik, som man tidligere har gjort, havde holdt de ukrainske fordrevne ude af befolkningsprognosen, så ville alle kommuner stå i det dilemma, at de skulle påtage sig store risici gennem selvbudgettering for at få fuld dækning for udgifterne til ukrainerne.
Ifølge lovforslaget om midlertidig ophold til ukrainerne (side 54 i bemærkningerne) er det regeringens vurdering, at “antallet af overgivne udlændinge til kommunerne og regionerne vil have karakter af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af det udvidede totalbalanceprincip.”
Oversat til almindelig dansk betyder det, at regeringen ikke ville give kommunerne kompensation til de ukrainske flygtninge via bloktilskuddet, men blot i takt med ændringen i befolkningsprognosen, som er afgørende for det normale tilskud og udligningssystem.
Indenrigs og Boligministeriet har efterfølgende bekræftet over for NB-Økonomi, at der ikke var planer om at lave særlige ændringer i tilskud- og udligningssystemet for at håndtere de ukrainske fordrevne.
Det skete ellers i forbindelse med flygtningestrømmen fra Syrien i 2015-2016, hvor flygtningene så at sige blev trukket ud af både befolkningsprognosen samt tilskuds- og udligningssystemet.
Usikkert om finansministeren vil hæve det demografiske træk
Det er en erklæret hjørnesten i regeringens politik, at den dækker de udgifter i kommuner og regioner, som er en følge af, at der kommer flere børn og ældre. Det såkaldte demografiske træk beregnes altid ud fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose.
Som du kan se i nedenstående skema, så ændrer den nye befolkningsprognose dramatisk på antallet af børn og ældre – og størstedelen af den ændring skyldes ukrainske fordrevne.
Der kommer således 7.500 flere 0-5 årige og godt 7.700 flere skoleelever. Til gengæld har den opdaterede prognose nedjusteret skønnet for væksten i de ældre borgere, som trækker en smule i den modsatte retning. Faldet i antallet af ældre har ikke nogen sammenhæng til indvandringen fra Ukraine, men skyldes derimod en svag overdødelighed i starten af 2022 som følge af corona.
NB-Økonomi har forsøgt at beregne, hvor meget det vil påvirke det samlede demografiske træk. Tallene er usikre, fordi vi ikke kender de eksakte formler bag Finansministeriets beregning. Men det er cirka en fordobling, og dermed skulle regeringen umiddelbart ændre det demografiske træk fra de 1,25 milliard kroner, som de har tilbudt kommunerne i de aktuelle økonomiforhandlinger, til cirka 2,5 milliard kroner.
NB-Økonomi har spurgt Finansministeriet om påvirkningen af det demografiske træk. Men ministeriet har af gode grunde ikke kunne nå at vende tilbage med et svar inden deadline på NB-Økonomi.
Uagtet at en sådan forhøjelse af det demografiske træk både vil følge lovteksten, udmeldingen fra Indenrigs- og Boligministeriet samt regeringens løfter om fuld demografisk dækning, så er det ifølge NB-Økonomis oplysninger ikke givet, at det ender sådan.
Årsagen er – som Danmarks Statistik også skriver meget klart i sin prognose – at væksten i befolkningstallet på grund af de ukrainske fordrevne er meget usikkert. Helt konkret er Danmarks Statistik nødt til at regne med, at ukrainerne bliver her i to år, men den forudsætning kan briste i samme øjeblik der måtte blive fred i Ukraine. Modsat kan en eskalering af krigen i Ukraine betyde, at der kommer langt flere end de forventede 30.000 ukrainske fordrevne.
De enkelte kommuner vil kende svaret på det spørgsmål, når regeringen og KL i ugen efter Pinse forventes at offentliggøre en økonomiaftale for 2023.
