Danmarks Statistiks beslutning om at indregne ukrainske flygtninge i befolkningsprognose vil påvirke den kommunale udligning. Læs her hvordan.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk og Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Når Indenrigs- og Boligministeriets kontor for kommuneøkonomi i juni skal beregne fordeling af tilskud og udligning til kommunerne vil de afgørende folketal være væsentligt påvirket af Danmarks Statistiks beslutning om at indregne 30.000 fordrevne ukrainere i den nye befolkningsprognose.
NB-Økonomi prøver her at give et overblik over de vigtigste effekter. På grund af den store kompleksitet i udligningssystemet er det meget forskelligt, hvordan de enkelte kommuner bliver påvirket.
Det gennemsnitlige beskatningsgrundlag falder mest i de rige kommuner
Det er pt. uvist, hvordan udligningseksperterne i Indenrigs- og Boligministeriets kontor præcist vil indregne de 30.000 ukrainere i kommunernes statsgaranterede beskatningsgrundlag.
De ukrainske flygtninge er kendetegnet ved, at de har en relativ lav gennemsnitlig indkomst. Det skyldes dels at de hovedsageligt enten har et lavtlønsjob eller er på offentlig forsørgelse, dels at cirka en tredjedel er børn.
Når ukrainerne stort set fordeles ligeligt ud over hele landet – med en lille undervægt i de indvandrertunge kommuner – så vil det gennemsnitlige beskatningsgrundlag umiddelbart særligt falde i kommuner med et højt gennemsnitligt beskatningsgrundlag. Det skyldes det helt enkle forhold, at ukrainerne her ligger forholdsvis længere under gennemsnittet.
Det betyder alt andet lige i udligningsmæssig kontekst, at de rige kommuners betaling af udligning falder, samtidig med at de fattige kommuners beskatningsgrundlag kommer lidt tættere på landsgennemsnittet og dermed, at de får lidt mindre i udligning.
Populært kan man også sige, at ukrainerne rent statistisk vil have den konsekvens, at kommunernes borgere i forhold til skattegrundlag alt andet lige bliver lidt mere ens, og det skal jo rent logisk også få udligningen til at falde lidt.
De fattige kommuner får lidt større udgiftsbehov
De ukrainske fordrevne vil ikke påvirke det socioøkonomiske kriterier i 2023 idet alle kriterierne er baseret på data fra 2021 eller før.
Det udgiftsbehov en kommune bliver tilskrevet pr. ukrainer vil derfor være større i de kommuner, som har et højt socioøkonomisk indeks og lavere i kommuner med et lavt socioøkonomisk indeks.
Men i og med at ukrainerne i folketalsprognosen fordeles stort set ligeligt i alle kommuner, så vil det ikke ændre nævneværdigt på det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. borger. Men i og med at antallet af borgere, som der udlignes for stiger, så vil det samlet set øge udligningen af udgiftsbehov fra de rige til de fattige kommuner.
Udligning af selskabsskat pr. borger vil være stort set upåvirket
Den vigtigste udligning af selskabsskat bliver grundlæggende ikke påvirket af de 30.000 nye ukrainske fordrevne, fordi alle kommunernes folketal ændrer sig stort set lige meget.
Til gengæld vil ukrainernes faktiske tilstedeværelse første januar få væsentlige konsekvenser for en lang række forhold i den kommunale udligning de kommende år.
Det gælder blandt andet følgende forhold:
Den særlige udlændingeudligning, hvor ukrainerne tæller som ikke-vestlige indvandrere. Hvis ukrainerne rent faktisk fordeler sig stort set ligeligt over alle kommuner, så vil det alt andet lige reducere forskellene i andelen af ikke vestlige indvandrere mellem kommunerne og dermed også reducere nettoudligningen mellem kommunerne lidt.
En lang række af parametrene i udregningen af det socioøkonomiske indeks vil blive påvirket, og det er svært at give et entydigt svar på, hvordan det vil påvirke udligningen. Mest markant er dog, at væksten i folketallet i 2023 og det forventede efterfølgende fald vil påvirke den særlige udligning for faldende folketal markant.
Umiddelbart vil den formentligt betyde, at en del kommuner ryger ud af kriteriet for 2024, og dermed mister op til en tredjedel af deres tilskud. Når ukrainerne så begynder at forlade Danmark igen, så vil det formentligt give nogle store bølgeskvulp i 2029-udligning, hvor rigtig mange kommuner vil blive omfattet af kriteriet.
Derudover vil de kommuner, som i dag er omfattet af kriteriet og som ikke falder ud for 2024, kunne få en betydelig gevinst i perioden fra 2025 og hele syv år frem, fordi faldet opgøres som de samlede nettofald i perioden, og dermed vil ukrainerne rent teknisk udløse et ekstra tilskud.
Bloktilskudsnøglen ændres ikke væsentligt
Danmarks Statistik har valgt at fordele ukrainerne ud på kommunerne efter to nøgler. Dels fordelingen af de første 10.000, hvor de indvandrerunge kommuner fik markant færre end andre, dels en forholdsmæssig fordeling efter folketal af de resterende 20.000.
Det betyder, at de meget indvandrertunge kommuners bloktilskudsnøgle falder lidt, mens resten af kommunernes stiger lidt. Samlet vil ukrainerne dog kun påvirke bloktilskudsnøglen meget lidt.
