Kommuner med de laveste anlægsudgifter har ikke råd til at bygge mere
Del artiklen:
Selvom de resterende kommuner vil være solidariske med Langeland Kommune og give kommunen plads til at hæve sit anlægsbudget, så har borgmester Tonni Hansen (SF) efter alt at dømme ikke råd til at øge kommunens anlægsudgifter i de kommende år. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Blandt de ti kommuner med de laveste anlægsudgifter over de seneste ti år er der kun en, der har en høj likviditet og en langfristet gæld under landsgennemsnittet. Dermed er det ikke sikkert, de kan være med på KL’s vippemodel. Se tallene for alle kommuner her.
Selvom landets kommuner bliver enige om at være solidariske med de kommuner, der har haft lave anlægsudgifter over de seneste ti år og afleverer en del af anlægsrammen til dem i efterårets faseopdelte budgetproces, så er det ikke sikkert, at det løser noget. Kommunerne med de laveste anlægsudgifter har nemlig ikke råd til at hæve budgetterne på anlæg.
Blandt de 10 kommuner, der har haft de laveste årlige anlægsudgifter over de seneste ti år er det nemlig kun Fredensborg Kommune, der har en likviditet på mere end 8.000 kroner og en langfristet gæld, der ligger under landsgennemsnittet. Det viser en gennemgang, som NB-Økonomi har foretaget.
Dermed er flere af de kommuner, der – ifølge KL’s såkaldte vippemodel for anlægsudgifter – skal have mulighed for at hæve deres anlægsudgifter, sandsynligvis ikke i stand til det på grund af manglende finansiering.
Ser man bort fra kommunerne med de absolut laveste anlægsudgifter, så er der til gengæld mange kommuner, som har anlægsudgifter under landsgennemsnittet, men som har en stærk økonomi.
Det gælder eksempelvis kommuner som Tårnby, Nyborg og Lyngby-Taarbæk, der alle har en meget lav gæld og en høj likviditet. De har alle i gennemsnit over de seneste ti år haft årlige anlægsudgifter på mere end 500 kr. pr. indbygger under landsgennemsnittet.
Dermed vil de sammen med mange andre sandsynligvis stå i kø for at få en større andel af anlægsrammen ved efterårets faseopdelte budgetproces.
Det betyder, at der sandsynligvis vil være mange af kommunerne, der ligger under landsgennemsnittet, der vil kræve en højere andel af anlægsrammen. Til gengæld vil kommunerne helt i bunden af ‘vippen’ sandsynligvis blive hængende der på grund af manglende finansiering.
Dermed er spørgsmålet, i hvor høj grad kommunerne med de højeste anlægsudgifter over de seneste ti år vil være villige til at aflevere en del af deres anlægsramme til kommunerne med lave anlægsudgifter.
Da NB-Økonomi i går (tirsdag) forsøgte at få en kommentar fra nogle af kommunerne med de højeste anlægsudgifter, var det kun Billund Kommune, der havde lyst til at kommentere på, om de var klar til at være solidariske med de resterende kommuner.
“Baseret på de erfaringer vi har med os fra de seneste to år i forhold til, hvor svært det er at få det her til at lykkes med anlægsrammen, så har vi jo fuld forståelse for, at man er nødt til at finde en anden model,” siger Stephanie Storbank (V), der er borgmester i Billund Kommune, til NB-Økonomi i den artikel, der er linket til længere oppe i artiklen.
Dermed kan det tyde på, at det ikke bliver nogen dans på roser for KL at få kommunerne med de højeste anlægsudgifter til at aflevere en del af deres anlægsramme til de resterende kommuner.
Se tallene for alle kommuner i tabellen herunder eller brug søgefeltet til at finde din kommune.
