Ifølge finansministeren bruger kommuner og regioner store beløb på overflødige konsulentrapporter. De penge vil ministeren bruge på blandt andet handicapområdet og varsler samtidig statslig smalhals over for kommuner og regioner.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Finansminister Nicolai Wammen (S) vil have kommuner og regioner til at finansiere udgifter til eksempelvis handicapområdet og nye behandlinger ved at droppe det, han her torsdag kaldte overflødige konsulentrapporter.
“Så i stedet for at bruge lige så mange penge, som man tidligere har brugt på konsulentrapporter om det ene andet og tredje, hvoraf nogle af dem, hvis man skal være helt ærlig, kunne man nok have levet uden. Og sikkert forbløffende mange af dem har henlevet en hengemt tilværelse oppe på en hylde – for så var de lavet.”
“Vi skal bruge pengene klogere nemlig ude hos vores børn, og ude hos vores ældre og på det sociale område,” sagde finansminister Nicolai Wammen under et pressemøde, hvor han præsenterede den halvårlige økonomiske redegørelse.
Udtalelsen kom som et svar på et spørgsmål fra NB-Økonomi, hvor han blev spurgt, om regeringen set i lyset af, at den kun dækker demografien og ikke eksempelvis udgifter til handicapområdet i kommunerne, er klar til at efterkomme ønsket fra mange borgmestre om, at regeringen skal erkende, at der ikke er plads til mere, men derimod lidt mindre velfærd i 2023.
Selvom finansministeren ikke ville anerkende, at der kun bliver råd til mindre service, så sagde han:
“Jeg anerkender, at der er svære prioriteringer ude i kommunerne – det sagde vi også allerede sidste år – det er der ingen grund til at lægge skjul på. Det er en vanskelig opgave, som jeg synes fortjener stor respekt,” svarede finansministeren.
Ros til kommuner for at anerkende de økonomiske udfordringer
Ifølge Nicolai Wammen har kommunerne og regioner allerede i deres første krav ved sættemødet i økonomiforhandlingerne tirsdag udvist betydelig ansvarlighed.
“Man må anerkende, at både kommuner og regioner er kommet ind i forhandlingslokalet – selvfølgelig med ønsker om at få mere, end det regeringen har lagt på bordet, men også med en anerkendelse af, at vi i Danmark står i en udfordret situation, og det er de også nødt til at tage bestik af,” sagde Nicolai Wammen.
Finansministeren har tilbudt kommunerne 1,25 milliarder kroner ekstra i serviceramme og regionerne cirka én milliard kroner. Selvom finansministeren først sagde, at “det får de mig ikke overtalt til” – om muligheden for at han giver ekstra penge i forhandlingerne – så sagde han også, at der “ikke er meget mere at gøre godt med” i forhold til sit foreløbige tilbud til kommuner og regioner.
Finansministeren kan med den netop offentliggjorte økonomiske redegørelse i hånden påpege over for kommuner og regioner, at det er nødvendigt at stramme finanspolitikken i 2023 for ikke at puste til inflationen, som lige i øjeblikket stort set er den eneste alvorlige sorte sky på den økonomiske himmel i Danmark.
“Selvom det går godt med dansk økonomi, så skal vi passe på ikke at puste til inflationen,” lød det advarende fra finansministeren igen og igen på pressemødet.
Finansministerens svære udfordring er, at det går ekstraordinært godt for dansk økonomi. Danmark er et af blot to lande i EU, der har overskud på de offentlige finanser, gælden er faldende, og beskæftigelsen er rekordhøj.
For at gøre det hele endnu bedre – eller på sin vis værre – så er ledigheden nu markant under den strukturelle beskæftigelse, og det er den måske vigtigste advarselslampe for, at dansk økonomi er tæt på en overophedning magen til den, vi oplevede op til finanskrisen.
I 2022 forventes det således, at beskæftigelsen vil være mere end to procent over det strukturelle niveau, og det overgås kun af 2008, hvor overophedningen ledte til en af de værste økonomiske kriser i mange årtier.
Råderummet er steget med 2,5 mia. kr.
I et bilag med en fremskrivning af Danmarks Konvergensprogram fremgår det, at det økonomiske råderum frem mod 2022 reelt er steget med 2,5 milliarder kroner på grund af en række mindre strukturelle forbedringer af dansk økonomi såsom større strukturel beskæftigelse, øgede indtægter fra salg af CO2-kvoter samt højere strukturelle indtægter fra beskatning af aktieindkomster.
Råderummet er det maksimale beløb, som politikerne kan bruge på skattelettelser eller nye udgifter, hvis den offentlige sektor i 2025 skal ende med et regnskab i strukturel balance.
Finansministeren kan ikke bare hæve råderummet, for det er fastlåst i de udgiftsrammer, Folketinget har vedtaget, og derfor har Finansministeriet foreløbigt gemt pengene ved opskrive de offentlige investeringer i 2025. Men regeringen kan med Folketingets accept flytte de 2,5 milliarder fra de offentlige investeringer over til eksempelvis mere offentlig service.
Men inden Folketingets partier og regeringen begynder at bruge af pengene, så er de nødt til at se på inflationen og den truende overophedning af dansk økonomi. I et forsøg på at bekæmpe inflationen og at køle dansk økonomi ned, så tilrettelægger regeringen en offentlig udgiftspolitik, som begrænser den økonomiske vækst med 1,5 procent i 2022 og yderligere 0,7 procent i 2023.
Hvis regeringen og Folketinget bruger det ekstra råderum frem mod 2025, så vil det medføre øget aktivitet i samfundet, og dermed øge risikoen for øget inflation og overophedning.
Så finansminister Nicolai Wammen står ifølge den økonomiske prognose med den glæde, at dansk økonomi er historisk stærk, og med den forbandelse at det vil svække økonomien, hvis regeringen begynder at bruge af de mange penge.
“Der skal føres en meget ansvarlig økonomisk politik for hele Danmark. Det gælder også i forhold til kommuner og regioner,” lød formaningen fra finansministeren.
