Nu er kommunerne begyndt at nedbringe langfristet gæld

De nye tal for kommunernes gæld og likviditet viser, at kommunerne nu efter flere års opfordringer er begyndt at nedbringe deres langfristede gæld. Dermed har de sat en prop i den opbygning af likviditet, som de seneste år har skabt irritation ikke mindst i Finansministeriet.

Tallene kommer netop som KL og regeringen har indledt forhandlingerne om næste års økonomiaftale for kommunerne. Regeringen har tidligere år gentagne gange opfordret kommunerne til at bruge den meget likviditet til at nedbringe den langfristede gæld.

Ifølge de nye tal, så har kommunerne for første gang i mange år afgørende nedbragt deres langfristede gæld. Siden udgangen af andet kvartal 2020 er den langfristede gæld nedbragt fra 97,3 milliarder kroner til 91,5 milliarder kroner.

Det er vigtigt at understrege, at tallene for første kvartal altid er mere usikre end andre kvartaler grundet tekniske forhold ved opgørelsen, ligesom de særlige forhold vedr. den nye ferielov og indbetaling af feriepenge påvirker tallene.

Faldet i den kortfristede gæld er således for en stor dels vedkommende udtryk for, at en del kommuner helt korrekt har flyttet gælden over på den kortfristede gæld i 2020, fordi de planlagde at betale pengene i 2021.

Derfor falder likviditeten ikke

På trods af den lavere langfristede gæld og et overraskende stort fald i den kortfristede gæld, så er likviditeten kun faldet med 300 millioner kroner fra udgangen af første kvartal 2021 til udgangen af første kvartal 2022.

Forklaringen på det paradoks er, at kommunerne hvert år overfinansieres af staten med cirka syv milliarder kroner, og derudover har kommunerne fået for mange penge udbetalt til overførsler. Alt andet lige burde likviditeten derfor være steget med over 10 milliarder kroner.