Den kommunale virkelighed viser, at en sundhedsreform uden en justering af den kommunale udligning vil ramme nogle kommuner med store sparekrav, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Både regeringen, Venstre og Konservative afviser ændring af udligningsreform i forbindelse med sundhedsreform. Men nye tal viser, at sundhedsreform vil ramme kommunerne meget skævt, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
En række nye data fra landets ypperste eksperter i kommunale data i Indenrigsministeriet dokumenterer, at de planlagte nationale standarder for det nære sundhedsvæsen vil ramme kommunerne meget skævt.
Som du kan læse i NB-Økonomis dækning i dag, så vil en række kommuner blive ramt af nye udgifter i størrelsesordenen 25-100 millioner kroner afhængig af kommunens størrelse, mens andre kommuner ikke vil få en krone i ekstraudgifter.
Bortset fra at kommunerne i særlig Region Sjælland bliver hårdt ramt, så er det ikke nødvendigvis de klassiske yderkommuner, som bliver ramt. Denne gang er taberne spredt ud over hele landet.
Alligevel har både regeringen, Venstre og Konservative afvist at gennemføre analyser af den kommunale udligning og eventuelt ændre i systemet i forbindelse med en sundhedsreform. Samtidig har regeringen også meddelt, at kommunerne skal opfylde de nye sundhedsstandarder uden at få ekstra penge.
Der er intet i vejen for, at partierne siger: De kommuner som ikke i dag lever op til de kommende standarder er selv ude om det, og derfor må de gennemføre de nødvendige nedskæringer på andre velfærdsområder for at betale for deres undladelsessynder på sundhedsområdet.
Men så skal de samme politikere også stå på mål for, at borgerne i mange kommuner vil opleve en markant forringet velfærd på den generelle ældrepleje, daginstitutioner og skoler. For uanset hvor mange der drømmer om, at pengene kan findes på konsulenter og administration, så er virkeligheden, at så store beløb kun kan findes ved at ændre servicen.
Men det ansvar vil hverken regeringen eller de øvrige partier påtage sig. Virkeligheden er, at især både regeringen og Venstre fortsætter med at love borgerne uændret eller endda bedre service, samtidig med at de vil indføre en sundhedsreform uden at bevilge flere penge og justere den kommunale udligning.
Analysen fra den uafhængige benchmarkenhed under Indenrigsministeriet er derfor et opkald fra den kommunale virkelighed til sundhedspolitikerne, som angiveligt befinder sig i det ydre rum uden nogen kontakt til virkeligheden.
Regeringen har nu definitivt skudt en løsning på de kaotiske forhold omkring den kommunale medfinansiering (KMF) af sundhedsvæsenet til 2024. 52 kommuner lider yderligere tab på op til 600 mio. kr..
