Venstres formand: Debatten om yderområder fattiggøres af fokus på penge

Del artiklen:
I stedet for at tale om penge til yderkommuner, så vil Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen hellere tale om at give dem flere muligheder.
I stedet for at tale om penge til yderkommuner, så vil Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen hellere tale om at give dem flere muligheder. - Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix (arkiv)

Der er ingen grund til at sætte fokus på penge og udligning, når diskussionen falder på yderområderne. ‘Det fattiggør debatten,’ siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. I stedet vil han hellere tale om at give yderkommunerne mere frihed, slår han fast over for NB-Kommune.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Der bliver talt alt for meget om penge i den politiske debat om yderkommuner. I stedet for at være optaget af omfordeling af penge – blandt andet via udligning – bør det politiske spotlys være på at give landkommuner bedre muligheder for at udvikle sig selv og give dem større frihed. 

Det mener Venstres formand og statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen. 

Hans afvisning – af statslige penge, som den store motor for udvikling i yderområder – kom på årsmødet i Landdistrikternes Fællesråd fredag i forrige uge. Under en debat om udvikling i landkommuner sagde Jakob Ellemann-Jensen:

“Det fattiggør debatten, når vi sætter så meget fokus på penge. Der er jo andre forhold, som er særdeles vigtige for yderkommunerne.”

Venstre-formandens ulyst til at tale om flere penge til trængte yderkommuner hænger nok delvist sammen med Venstres erfaringer med udligningsreformen i 2020. Og den efterfølgende debat om det politiske forlig, som Venstre gik med i. 

“Når man taler om udligning, så er der altid nogle, der bliver utilfredse. Og i kommunalvalgkampen i 2021 var der en del af vores politiske venner (konservative, red.) i Nordsjælland, der var så ‘flinke’ at gøre vælgerne opmærksom på, at Venstre gik med i forliget om udligningsreformen,” sagde Jakob Ellemann-Jensen med slet skjult ironi. 

“Ikke at penge er ligegyldige, men verden er større end det”

Jakob Ellemann-Jensen (V), formand for Venstre
 
Da NB-Kommune efter debatten spørger Venstre-formanden, om der i hans øjne er brug for at ændre på udligningsreformen fra 2020, lyder svaret:

“Den er ikke mejslet i sten og båret ned ad et bjerg, men er lavet af mennesker, så den (udligningsreformen, red.) kan selvfølgelig laves om. Men jeg påpeger bare, at der er stadigvæk ikke nogen, der vil blive glade.”

“Når du skal fordele en kage, som alle har fokus på, så kræver det en vis diplomatisk snilde. Det betyder ikke, at reformen fra 2020 er perfekt, men den blev godt nok noget bedre, end det udspil regeringen lagde ud med.”

– Så en ændring af udligningsreformen ligger ikke først for, hvis I får regeringsansvaret?

“Selvfølgelig er det noget af det, som vi også skal se på. Men jeg synes bare, at vi gør hele debatten om landdistrikter og muligheder på tværs af by og land lidt for enkel, hvis man reducerer den til at handle om at flytte penge,” siger Jakob Ellemann-Jensen til NB-Kommune og fortsætter:

“Der er så mange ting, som vi kan gøre i stedet. Da vi sad i regering, sørgede vi for at få udbygget bredbåndsnettet og flytte statslige arbejdspladser ud. Og vi tog initiativer i forhold til bedre lægedækning og digitalisering.”

“De værktøjer skal vi også se på nu, i stedet for at forsimple diskussionen til kun at handle om penge. Ikke at penge er ligegyldige, men verden er større end det.”

DF: Brug for ændring af udligning

I modsætning til Ellemann-Jensen, vil Dansk Folkepartis finansordfører og byrådsmedlem i Guldborgsund René Christensen gerne tale om omfordeling af penge.
 
“Det er på trods af udligningsreformen stadig sådan, at nogle kommuner bøder uforholdsmæssig meget for at have billige boliger. De kommuner, må vi på Christiansborg, se at finde nogle gode svar til,” siger René Christensen.

“Vi har desværre nogle yderkommuner, hvor reformen virkelig kan betyde en slagtning af de lokale velfærdstilbud”

Steffen H. Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Husted Damsgaard, mener også, at man kan pille ved udligningsreformen.

“Udligningsreformen har grundlæggende været et løft for en lang række kommuner. Men vi har desværre nogle yderkommuner, hvor reformen virkelig kan betyde en slagtning af de lokale velfærdstilbud. Og det går jo i sidste ende ud over bosætningen også,” siger Steffen H. Damsgaard og fortsætter:

“Disse kommuner er så at sige ramt af en ‘perfect storm’, som har gjort, at de ikke har fået medvind på nogle af parametrene, som ligger til grund for udligningen.”

“Så vi skal have fundet en løsning, hvor man enten går ind og justerer på nogle parametre i udligningsreformen, eller også skal man finde betydeligt flere penge til puljen for vanskeligt stillede kommuner. Det sidste afhænger også på den korte bane også af, hvorvidt KL vil have den pulje, og hvordan KL vil prioritere det i økonomiforhandlingerne med regeringen.”

Regeringen og KL planlægger i næste uge at indlede forhandlinger om kommunernes økonomi for 2023.