Nye tal for byggebranchen giver finansministeren gode kort på hånden inden økonomiforhandlingerne. Tidligere overvismand anbefaler på baggrund af tallene en stram anlægsramme.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
Blot halvanden uge før de afgørende økonomiforhandlinger for kommuner og regioner går i gang, landede der i dag en række alarmerende tal fra bygge- og anlægsområdet, som skærper finansministerens behov for at stramme de offentlige anlægsudgifter.
Kort fortalt, så fortæller tallene at bygge- og anlægsbranchen allerede er overophedet, og samtidig varsler industrien stigende investeringer i 2022, hvilket falder sammen med behovet for en kraftig vækst i grøn omstilling på grund af krigen i Ukraine.
Det er alt sammen med til at lægge et historisk højt pres pres på en byggebranche, der i forvejen opererer på grænsen af den maksimale kapacitet.
Det er dårligt nyt for kommunerne, som kæmper om at få del i det kommende års anlægsramme efter mange kommunale byggerier er blevet dyrere, forsinket eller udskudt.
Det stigende pres på byggebranchen vil formentlig betyde, at regeringen vil lægge en dæmper på offentlige byggeinvesteringer i den kommende tid, hvilket kan gå hårdt ud over kommunernes anlægsramme for 2023.
“En ting man kan gøre er at sænke de offentlig aktiviteter. Det man gjorde under coronaen var jo at hæve anlægsrammen i kommunerne. Det kan man jo så sænke i økonomiaftalerne med kommunerne, hvis man vil tage noget af presset af sektoren,” fortæller Michael Svarer, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand til NB-Økonomi.
Kommunerne skal derfor efter alt at dømme vænne sig til at udskyde, aflyse og spare på byggeri og anlæg.
Data pr. 1. marts og 1. april fra Danmarks Statistik er helt identiske, når man ser på manglen på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Tallene viser, at 43 procent af virksomhederne ser manglen på arbejdskraft som en aktuel kapacitetsbegrænsning. Siden juli 2021 har den ligget på over 40 procent, og det har man ikke set i branchen siden september 2006 i tiden op til finanskrisen.
(Artikel fortsætter under graf)
Manglen på arbejdskraft er ikke byggebranchens eneste udfordring
Men manglen på arbejdskraft er langt fra bygge- og anlægsbranchens eneste udfordring.
“Branchen var i forvejen presset, den var understøttet af stigende håndværkerfradrag og stigende anlægsloft under coronaen. Plus folk også fik en vis forsmag for boligforbedringer under coronaen,” siger Michael Svarer. “Der var fuld knald på alle hylder. Det bragte den op i et historisk niveau på mangel på arbejdskraft. Nu er det så blevet presset yderligere af forsyningsproblemer og stigende priser. Det er lidt en perfekt form af pres. ”
Langt de fleste virksomheder oplever både stigende priser og forsinkelser på råvarer, energi eller andre varer, de skal bruge i bygge- og anlægsbranchen. Det er sammen med manglen på arbejdskraft med til at lægge et yderligere pres på branchen.
77 procent i branchen er noget eller meget påvirket af de stigende priser. Kun fire procent mærker ingen påvirkning. De tal er henholdsvis 55 og 10 procent for forsinkelser.
Dertil kommer, at industriens investeringsforventninger for 2022 er højere end de var i 2021. Dermed vil virksomhederne også lægge et yderligere pres på bygge- og anlægsbranchen, når de igangsætter nye byggerier.
(Artikel fortsætter under graf)
Offentlige investeringer kan udskydes
Både private og offentlige instanser må forvente at udskyde byggeprojekter. Det vil i sig selv tage lidt af presset, mener Michael Svarer.
“Regeringen og det offentlige kan gøre yderligere tiltag ved at udskyde investeringer,” siger han. “Det offentlige skal prøve at time investeringer, så det passer med markedet”.
Regeringen har dog slået fast, at investeringer i den grønne omstilling er deres absolutte topprioritet. Men det vil formentlig yderligere betyde, at det er kommunerne, som har trukket det korteste byggestrå og skal bidrage til at dæmpe presset på bygge- og anlægsbranchen.
“Hele det danske samfund kommer til at skulle tage ansvar for, at vi får fremrykket vores grønne investeringer. Kommunerne har en rolle at spille, og det kommer vil til at drøfte med dem. Vi vil gå igennem det med en tættekam. Hvad er der er af projekter og ting, hvor vi må sige, at det er vigtigt, men set i lyset af det som er sket med Ruslands invasion af Ukraine, så er der altså noget andet, som er endnu vigtigere,” siger Nicolai Wammen for lidt over en uge siden til et pressemøde til NB-Økonomi.
Finanspolitisk vil det ifølge Michael Svarer være den fornuftige vej at gå, hvis man enten skærer eller fastholder anlægsrammen, også selvom priserne stiger, så man kan bygge mindre end planlagt.
“Det gælder så selve anlægsrammen. Men det kan da godt være, at krigen i Ukraine vil sætte sig markant i økonomien, men det har den ikke gjort indtil videre. Så det taler i hvert fald for ikke at udvide anlægsrammen,” siger Michael Svarer.
