Midt i striden om fremtiden for den faseopdelte budgetproces viser tallene for 2021, at systemet har sparet 44 kommuner for 1,2 milliarder kroner i sanktioner til staten.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
I alt 44 kommuner kan sende en varm tanke til det aftalesystem for kommunernes økonomi, som lige i øjeblikket står midt i en historisk krise. Uden det særlige aftalesystem ville kommunerne samlet skulle betale en bod til staten på 1,2 milliarder kroner, fordi de har overskredet deres servicebudget for 2021.
Det viser en analyse af de kommunale regnskaber for 2021, som NB-Økonomi har foretaget. Tallene er korrigeret for udgifter til corona-håndtering, og dermed er der formentlig tale om regulære overskridelser på servicebudgettet blandt andet på grund af overskridelser på det specialiserede socialområde.
Det særlige aftalesystem betyder, at det er kommunerne under et, som aftaler en serviceramme med regeringen, og det er også de samlede kommunale tal som bliver brugt, når det gøres op om kommunerne har overholdt servicerammen.
Det betyder, at kommuner, som overskrider servicerammen, nyder godt af, at deres overforbrug modregnes i de kommuner, som har brugt mindre. Dermed slipper de overforbrugende kommuner for at skulle betale hele eller store dele af den sanktion til staten, som de ellers skulle betale.
Den her modregning har været taget som en selvfølge i kommunerne siden systemet blev indført i 2011. Men netop i år er systemet kastet ud i alvorlig og historiske krise, og der er for første gang en reel mulighed for at systemet bryder sammen.
Der er ingen som reelt ved, hvad et sammenbrud vil medføre, men det bedste bud er formentligt, at de enkelte kommuner i fremtiden skal aftale individuelle servicerammer med staten. Det vil i givet fald betyde, at sanktioner udstedes uden mulighed for modregning i de øvrige kommuners mindreforbrug.
Derfor vil årets “sanktionsbesparelse” indgå som endnu en brik i de meget svære forhandlinger mellem borgmestrene, som kommer til at afgøre om det nuværende budgetsamarbejde kan fortsætte.
For selvom stort set alle borgmestre sværger til systemet og vil kæmpe for at det fortsætter, så kræver det, at de 98 kommuner i sensommeren kan blive enige om at fordele service- og anlægsrammen, og at de 98 byråd accepterer kompromisset.
Og det er netop i den sammenhæng, at ikke mindst borgmestrene med de opgjorte sanktionsbesparelser får et stærkt argument i deres diskussioner med økonomiudvalg og byråd, når de skal beslutte om kommunen skal acceptere en forhandlingsløsning eller lade den faseopdelte budgetproces bryde sammen,
