Op mod 73 procent af alment boligbyggeri er trukket tilbage

Langt de fleste anlæg i form af almen boligbyggeri, der har opnået tilsagn i 2021, er enten opgivet, trukket tilbage, eller man afventer udbud. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse fra  BL – Danmarks Almene Boliger (BL), skriver indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i et folketingssvar.

Prisstigninger i byggebranchen har dermed for alvor ramt de almene boligbyggerier.

“BL – Danmarks Almene Boliger har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer, som viser, at 73 pct. af de almene boliger, som er meddelt tilsagn i 2021, og som er projekteret klar til udbud, enten er opgivet, afventer udbud eller udbuddet er trukket tilbage, fordi maksimumsbeløbet ikke vurderes at kunne overholdes,” skriver Kaare Dybvad.

Kaare Dybvad bemærker, at der “ikke er usædvanligt mange tilsagn, som er bortfaldet i Bolig- og Planstyrelsen administrative IT-system BOSSINF.”

BL fortæller dog til NB-Økonomi, at tallene er helt usædvanlige.

“Det er ikke normalt, at projekterne bliver sat på pause på den måde. Det er jo et maksimum beløb og et økonomisk rammebeløb, vi arbejder indenfor, som normalt gør, at vi kan opføre almene projekter. Der er ikke noget normalt over denne her situation. De projekter, der normalt bliver planlagt, de bliver også bygget,” oplyser Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL.

Almene boligbyggeri står i en meget alvorlig situation

Solveig Råberg Tingey mener, at hele sektoren inden for almene boligbyggeri står i en meget alvorlig situation, som kun er blevet værre, siden de foretog spørgeskemaundersøgelsen i starten af 2022.

“Siden vi har lavet denne her spørgeskemaundersøgelse, som vi har foretaget tilbage i januar og februar, så hører vi om flere byggerier, som er gået helt i stå nu”, siger hun. “Det er jo boliger, der ikke bliver bygget. Det er en usædvanlig situation med historisk høje priser på materialer.” 

Det vil ifølge Solveig Råberg Tingey betyde, at der ganske enkelt kommer til at mangle almene boliger i fremtiden, som er noget, der er stor efterspørgsel på. Men det kan også sætte en stopper for de politiske visioner, man har til almene boliger, hvis ikke der sker noget.

“Helt konkret kan det godt sætte en stopklods for den boligpolitiske aftale, der er lavet om 22.000 flere almene boliger. Det er jo meget svært at bygge dem i den nuværende byggesituation med så høje priser, det er noget, der kan få konsekvenser langt inde i fremtiden,” siger Solveig Råberg Tingey.

Tilbage i efteråret 2021 kom regeringen med et udspil til 22.000 nye almene boliger i de store udspil. Men de stigende priser på løn og materialer i byggebranchen kan nu blive et problem for de boligdrømme.

Kaare Dybvad oplyser i sit folketingssvar, at man fra 1. januar 2022 har givet kommunalbestyrelserne nye muligheder på området. 

“Kommunalbestyrelsen kan godkende, at fristen for indberetning af skema B udskydes med op til 36 måneder,” skriver Kaare Dybvad og tilføjer: 

“Formålet med ændringen er, at boligorganisationen får mulighed for at sætte byggeriet i bero indtil et senere tidspunkt, hvor aktivitetsniveauet i byggebranchen er aftaget. Det har derfor været min forventning, at en række byggerier ville blive sat i bero på grund af de aktuelt høje byggepriser.”