Wammen varsler markante nedskæringer i kommunernes anlægsrammer

Regeringen vil kræve markante nedskæringer i kommunernes anlægsrammer de kommende år, når forhandlingerne om den kommunale økonomi for 2023 går i gang i løbet af få uger. Det fremgår af udtalelser fra finansminister Nicolai Wammen (S) om konsekvensen af, at regeringen nu iværksætter en historisk stor investeringsplan for at frigøre Danmark og Europa fra afhængigheden af russisk naturgas.

“Hele det danske samfund kommer til at skulle tage ansvar for, at vi får fremrykket vores grønne investeringer. Kommunerne har en rolle at spille, og det kommer vil til at drøfte med dem. Vi vil gå igennem det med en tættekam. Hvad er der er af projekter og ting, hvor vi må sige, at det er vigtigt, men set i lyset af det som er sket med Ruslands invasion af Ukraine, så er der altså noget andet, som er endnu vigtigere,” siger Nicolai Wammen på et spørgsmål fra NB-Økonomi ved tirsdagens pressemøde.

Regeringens udmelding betyder, at alle kommuner skal i gang med pille projekter ud af deres anlægsplaner for de kommende år. Det sker i en situation, hvor mange kommuner allerede har været tvunget til at udskyde anlægsprojekter fra 2022 til 2023 på grund af de stærkt stigende priser.

Kommunerne har i år en anlægsramme på 19,9 milliarder kroner, og finansministeren sætter ikke noget konkret beløb på, hvor meget han vil skære i det beløb. Men et fingerpeg kan være, at han ikke modsagde en antagelse i NB-Økonomis spørgsmål om, at det kunne være tre-fire milliarder kroner.

Wammen gav dog et klart løfte om, at alle sektorer i den offentlige sektor kommer til at bære deres del for at frigøre anlægskræfter til den massive udbygning af den grønne energi.

“Det er da klart, at så må vi i fællesskab med kommuner, regioner og staten selv se, hvad der så må vente lidt,” siger Wammen, men lægger ikke skjul på, hvad der har højeste prioritet.

“Efter den 24. februar står vi i en situation, hvor Putin har startet en krig, som betyder, at det har absolut største prioritet, at vi bliver fri for russisk gas.”

Det bliver svære prioriteringer

Ved at udnævne den grønne omstilling til “absolut højeste prioritet” har Vammen sat både KL og de enkelte kommuner under pres inden økonomiforhandlingerne indledes i starten af maj.

“Det bliver nogle svære beslutninger, for hvis man skal ind og se på eksempelvis vejprojekter, så vil der være nogle borgmestre, som siger: ‘Jo jo vi vil gerne, at vi skynder os og laver den grønne omstilling, men vi vil også gerne have en bestemt vej.’

“Da må vi så i fællesskab gå ind og tage det ansvar og spørge: Er der nogle ting, som kommer først? Og vi mener at opgaven med at blive uafhængig af russisk gas er den absolut vigtigste anlægsopgave, som vi står med lige nu.”

Del af anlægsramme skal låses til udfasning af gas i kommunerne

Udover at regeringen varsler nedskæringer i anlægsrammen, så må kommunerne også indstille sig på, at regeringen vil tvinge dem til bruge en del af den anlægsramme, som er tilbage, til at udfase naturgassen i kommunernes egne bygninger.

Ifølge regeringen tal er der i dag ca. 550 oliefyr og ca. 4.200 gasfyr i de bygninger, som staten, regionerne og kommunerne ejer og benytter. 

“Regeringen vil i foråret 2023 fremlægge en plan for udfasning af den fossile opvarmning fra olie- og gasfyr i statens bygninger. Regeringen vil desuden drøfte en plan for udfasning af olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening som en del af de kommende økonomiaftaler.”