Forslag til dansk Nato-bidrag: Kampbataljon kan bruges i forsvarskamp

Del artiklen:
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) stiger ombord på flyet til Tbilisi i Georgien fra Københavns Lufthavn.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) stiger ombord på flyet til Tbilisi i Georgien fra Københavns Lufthavn. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regeringen ønsker, at Danmark skal kunne bidrage med kampbataljon på op til 1000 personer til Natos forsvar.

Det er en kampbataljonsgruppe på op til cirka 1000 personer, som regeringen er klar til at bidrage med, så snart Nato beder om det.

Det fremgår af det beslutningsforslag, som regeringen torsdag har fremsat, og som skal bane vej for yderligere danske militære bidrag til Nato.

Kampbataljonen skal indgå i Natos kollektive forsvar og kan få til opgave at deltage i træningsaktiviteter og øvelser. Men der er også mulighed for, at bataljonen kan blive indsat i forsvarskamp.

– Opgaverne vil kunne omfatte en bred vifte af landmilitære opgaver fra at indgå i trænings- og øvelsesaktiviteter til indsættelse i forsvarskamp, står der i forslaget.

Det er udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som torsdag og fredag er på rejse i Georgien, der fremsætter beslutningsforslaget.

I den skriftlige fremsættelse står der:

– Sikkerhedssituationen i Europa er fundamentalt forandret som følge af Ruslands angreb på Ukraine.

– Denne nye virkelighed bør Danmark forberede sig på sammen med de øvrige allierede i Nato, da Natos sikkerhedsgaranti er garanten for Danmarks sikkerhed.

Forsvarsalliancen er endnu ikke kommet med en officiel anmodning, men regeringen vil altså på forhånd sikre sig Folketingets samtykke.

Tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er klar til at sende en kampbataljon på omkring 800 soldater til Baltikum.

De skal nærmere bestemt udstationeres i Letland, hvor Mette Frederiksen sammen med fire andre partiledere torsdag besøger danske udsendte.

Det er blandt andet udsendelsen af kampbataljonen, som Folketinget med beslutningsforslaget skal tage stilling til.

Det landmilitære bidrag vil kunne indeholde kampenheder som kampvogns- og infanterienheder. Det kan også være ingeniør- og ildstøtteenheder og logistik- og kommunikationsenheder.

Beslutningsforslaget omfatter også militære bidrag til vands og i luften.

Det sømilitære bidrag vil kunne bestå af en fregat med op til cirka 175 personer, mens det luftmilitære bidrag kan komme til at bestå at blandt andet et CL-604 overvågningsfly og en mobil luftforsvarsradar.

Det område, som det danske bidrag skal operere i, forventes hovedsageligt at være Natos østligst liggende lande som for eksempel Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien.

I modsætning til lovforslag, der skal behandles tre gange i Folketingssalen, skal beslutningsforslag kun behandles to gange i Folketingssalen, før det kan vedtages.

/ritzau/