Selvom antallet af folkeskoleelever falder landet over, så stiger antallet af elever i specialtilbud eller -klasser samtidig. Det presser kommunernes økonomi på skoleområdet.
Flere og flere børn kommer i specialtilbud eller i specialklasser på landets folkeskoler. Det sker samtidig med en udvikling, hvor der er færre og færre folkeskoleelever i 0-10. klasse. Det viser nye tal, som Børne- og Undervisningsministeriet har sendt til NB-Økonomi.
I Halsnæs Kommune har de oplevet en stigning i antallet af elever i specialtilbud eller -klasser på 82 elever fra folkeskoleåret 2015/2016 til 2020/2021. Det svarer til en stigning på 54 procent, da de havde 152 elever for fem år siden og 234 elever i seneste skoleår.
Kommunerne får ikke ekstra penge til at klare stigningen i specialtilbud, det skal de finansiere over det, mange af kommunerne kalder “normal”-området. Det vil sige, at midlerne skal tages fra folkeskoleområdet. Alternativt skal man til budgetforhandlingerne finde midlerne fra andre serviceområder. Så det er noget, som flere kommuner er blevet opmærksomme på.
Langt de fleste kommuner har oplevet en stigning de seneste år. Det sker samtidig med, at antallet af folkeskoleelever generelt er faldende. Så andelen af elever i specialtilbud af de samlede antal folkeskoleelever stiger forholdsvis endnu mere.
Struer Kommune oplevede for eksempel en generel elevtilbagegang, hvor de i folkeskoleåret 2015/2016 havde 2.545 folkeskoleelver. Det tal var faldet til 2.122 i 2020/2021. I samme periode var antallet af elever i specialtilbud steget fra 156 til 214.
Det betyder, at andelen af elever i specialtilbud i forhold til antallet af folkeskolelever er steget fra 61 pr. 1.000 folkeskoleelever i 2015/2016 til over 100 i 2020/2021.
Du kan se fordelingen i alle landets kommuner i kortet nedenfor.
Kort før økonomiforhandlingerne går ind i den afgørende fase, viser data fra VIVE, at kommunernes budgetoverskridelser på det specialiserede socialområde har været et vedvarende problem.
