Bilagsrod i Københavns Kommune i samtlige forvaltninger

Del artiklen:
Der ligger noget af en opgave for de nyvalgte borgmestre i Købehavns Kommune. Samtlige syv forvaltninger ligger i bilagskaos, da der ikke har været styr på de mest basale bogførings- og fradragsregler.
Der ligger noget af en opgave for de nyvalgte borgmestre i Købehavns Kommune. Samtlige syv forvaltninger ligger i bilagskaos, da der ikke har været styr på de mest basale bogførings- og fradragsregler. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Der er bilagskaos i Københavns Kommune. Det fremgår af en ny revisionsrapport fra Deloitte.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Niveauet er utilstrækkelig. Områder der er kritiske. Øget risiko for fejl, besvigelser og andre uregelmæssigheder. Så hårde er nogle af ordene fra ét af landets største revisionsselskaber Deloitte om det bilagskaos, som Københavns Kommune har stået bag.

Bilagsrodet er foregået i samtlige syv forvaltninger, men den nyvalgte overborgmester Sophie Hæstorp Andersen vil ifølge pressetjenesten ikke udtale sig til NB-Økonomi om det alvorlige problem, før der fremlægges en rapport fra forvaltningen i slutningen af januar.

Det er Berlingske, der onsdag kunne afsløre problemerne i Københavns Kommune.

Deloitte har i første omgang foretaget en stikprøve. Det er her, man har fundet de mange fejl.

“738 af kommunens bilag er blevet gået efter i sømmene af revisionsfirmaet i rapporten. Her har man fundet fejl og mangler i så stor mængde, at alle syv forvaltninger i kommunen får en rød anmærkning for det,” skriver avisen. “En rød anmærkning gives for »risici, som anses for kritiske«. Og sådan en er »meget alvorlig«”, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Ikke første gang med Københavns regnskabsrod

Det er ikke første gang, at Københavns Kommune er blevet snuppet i regnskabskaos. Mellem 2017 og 2019 var der oprettet fiktive anlægsprojekter, der tilsammen havde genereret et underskud på over 37 mio. kr. 

Læs også:
Dyrt regnskabsrod i kommune

Tilbage i 2020 blev ledelsen kritiseret i en intern revision med så hårde ord som mulig besvigelse. Den nye bilagsrod, som ikke kun har været i Teknik- og Miljøforvaltningen, men i alle forvaltninger skriver sig derfor op i en lang kø af revisions- og regnskabsrod i kommunen.

Læs også:
Revision kalder budgetrod i København for besvigelse

I Berlingske kommer det frem, at bilagsrodet kan være opstået, fordi det simpelthen er blevet en for stor og kompliceret organisation. Professoren peger på, at mindre kommuner med et mindre hierarki kan være langt bedre til at håndtere den slags. 

“Lige præcis når det kommer til at have styr på bilag, ved jeg, der er andre kommuner, der er bedre til det. Det er nogle gange lidt mindre kommuner, hvor der er færre niveauer i hierarkiet og man har flere gammeldags bogholdertyper ansat. De er bedre til det,” har Per Nikolaj Bukh sagt til Berlingske. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her