Analyse: Lang vej til løsning af budgetkrisen

Del artiklen:
Der er ifølge NB-Økonomis oplysninger lang vej til en ny budgetmodel. Der er dog allerede nye modeltanker i gang på både service- og anlægsdelen.
Der er ifølge NB-Økonomis oplysninger lang vej til en ny budgetmodel. Der er dog allerede nye modeltanker i gang på både service- og anlægsdelen.

Forsamlingshusmøder på konferencen KØF viser, at der er meget lang vej til en løsning af krisen i kommunernes budgetsamarbejde.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Der er langt til en løsning på sammenbruddet i kommunernes faseopdelte budgetproces.

Det er ifølge en række kilder den entydige konklusion på de virtuelle forsamlingshuse, som mange hundrede kommunalpolitikere deltog i på Det Kommunalpolitiske Forum torsdag. Årsagen er dels, at kommunalpolitikerne og til dels borgmestrene har et meget forskelligt vidensniveau, dels at der er meget store interessemodsætninger mellem kommunerne.

En af landets ‘tunge’ borgmestre, Benedikte Kjær (K) fra Helsingør illustrerer meget godt pessimismen i en kommentar til denne skribents analyse i et indlæg på KØF. Her var konklusionen, at konsekvensen af et varigt sammenbrud vil være så alvorlige, at det er mest sandsynligt, at borgmestrene ender med at blive enige inden næste budgetrunde i efteråret 2022.

“Du er mere optimistisk end jeg er,” skriver den højt profilerede konservative borgmester.

null

Det er den samlede vurdering fra de kilder NB-Økonomi har talt med, at forsamlingshusene på KØF blot var et tidligt stadie i en meget lang proces, og at det først i maj eller juni vil være muligt at få et klart billede af, om det går mod enighed eller sammenbrud.

Troen på stor model falmer – udsigt til skæv fordeling af vækst

Ud over processen med kommunalpolitikerne, har KL igangsat en større proces med omkring 40 af landets kommunaldirektører, som arbejder med en række af de svære spørgsmål i delgrupper.

Selvom en del stadig har drømmen om, at KL’s økonomer kan lave en ny objektiv model, som kan give borgmestrene et udgangspunkt til forhandlingerne om fordelingen af service- og anlægsramme, så er troen på det projekt ifølge centralt placerede kilder ved at falme.

For anlægsrammen fokuseres tankerne i retning af en model, hvor anlægsrammen fordeles over flere år. Logikken er, at uanset om anlægsrammen er strammet lidt eller givet helt fri, så ender kommunerne med at bruge cirka 20 milliarder på anlæg. Tanken er derfor at forhandlingerne mellem kommunerne ville blive nemmere, hvis man kunne lave flerårige aftaler. Det skulle sikre, at en kommune som modydelse mod mådehold et år kunne få sikkerhed for at få en større ramme i et af de kommende år.

Derudover er der angiveligt en bred forståelse af, at det på anlægsområdet er nemmere at arbejde med demografiske kriterier.

For servicerammen er der ifølge NB-Økonomis oplysninger mere og mere, som peger i retning af en model, hvor den årlige vækst i servicerammen skævdeles efter blandt andet den demografiske udvikling og kommunens serviceniveau.

Modellen er angiveligt kun på tankeplanet endnu, men grundideen skulle være, at kommunerne med stigende demografisk udgiftsbehov og/eller et lavt serviceniveau skulle have en større del af den vækst, som KL hvert år forhandler sig frem til i økonomiaftalen.

Den model ville altså betyde, at de kommuner, som ikke opfylder nogle af de to kriterier ville få en meget lille vækst, mens kommuner som opfylder begge kriterier ville få en vækst væsentligt over landsgennemsnittet.

Kan stadig udløse protester

Udfordringen i den model er, at selvom ingen kommuner mister serviceramme, så vil kommuner med et serviceniveau over landsgennemsnittet ikke få dækket det stigende udgifter til børn og ældre fuldt ud, og derfor vil de skulle gennemføre sparerunder.

Modsat vil kommuner med et serviceniveau under landsgennemsnittet opleve, at den genopretning af deres serviceniveau, som de blev stillet i udsigt vil komme til at strække sig ud over måske 10 eller 15 år.

Venstrefløj satser på større serviceramme

I et af de digitale forsamlingshuse blev det ifølge en kilde klart, at hele budgetstriden kan udløse et betydeligt pres på KL’s formandskab.

I en af delgrupper med mange deltagere fra Enhedslisten var løsningen således, at KL’s forhandlere skulle sikre kommunerne en større vækst i servicerammen, så der var plads til alle ønsker om udvidelser.

Forslaget blev angiveligt imødegået af borgmestre, som pegede på at det næppe er realistisk, at regeringen vil lade kommunerne bruge en væsentlig større del af råderummet og dermed begrænse, hvor meget regeringen har til finanslovsforhandlingerne.

Men forslaget viser, at  budgetkrisen kan betyde, at de enkelte byrådsmedlemmer i højere grad begynder at diskutere størrelsen af kommunens service- og anlægsramme. Det vil – ifølge flere af de borgmestre og byrådsmedlemmer NB-Økonomi har talt med – stille markant større krav til de enkelte byrådsmedlemmers indsigt i den overordnede styring af kommunernes økonomi.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her