Venstre tester regeringens vilje til frikommuneforsøg i Folketinget

Del artiklen:
Venstres indenrigsordfører Anni Matthiesen tvinger nu Socialdemokratiet til at undsige partiets tidligere afvisning af at udvide frikommuneforsøget til alle 98 kommuner,
Venstres indenrigsordfører Anni Matthiesen tvinger nu Socialdemokratiet til at undsige partiets tidligere afvisning af at udvide frikommuneforsøget til alle 98 kommuner, - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Venstre udfordrer regeringen ved at genfremsætte beslutningsforslag om udvidelse af frikommuneforsøg, som Socialdemokratiet skød ned så sent som i maj.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Venstre vil tvinge Socialdemokratiet til at undsige partiets tidligere afvisning af frikommuneforsag for alle 98 kommuner. Det sker konkret ved, at Venstre lidt usædvanligt har genfremsat et beslutningsforslag om udvidelse af frikommuneforsøg, som Socialdemokratiet skød ned så sent som i maj måned sidste år.

Ved at genfremsætte forslaget tvinger Venstre nu socialdemokratiet til at forklare, hvorfor statsministeren i sin nytårstale pludseligt anbefalede at udvide forsøgene til alle 98 kommuner – altså lige præcis det regeringen afviste for mindre end otte måneder siden.

“Nogen gange sker der bare nogle ting, hvor man må sige, at man er blevet klogere, og det må regeringen så være blevet, og derfor håber jeg at de mu vil bakke op om vores beslutningsforslag,” siger Anni Matthiesen.

Forslaget fra Venstre, som formelt er fremsat af partiets indenrigsordfører Anni Matthiesen, vil både udvide frikommuneforsøgene fra de nuværende syv kommuner til alle 98, og samtidig vil Venstre udvide forsøgene fra dagtilbud, folkeskole og ældrepleje til alle kommunale forvaltningsområder.

Da forslaget senest var til behandling i Folketinget afviste social- og ældreminister Astrid Krag (S) på “nuværende tidspunkt”, at udvide både antallet af kommuner og antallet af områder. Men bare otte måneder senere i nytårstalen talte statsministeren varmt for at udvide antallet af kommuner til 98, men ikke at udvide antallet af områder.

Da Astrid Krag i maj afviste at udvide antallet af kommuner, var det med følgende årsag:

“Vi får langt bedre forudsætninger, hvis vi har muligheden for at følge og understøtte hver enkelt af de syv kommuner. Det kræver altså et tæt samarbejde, og det kræver nogle kommuner, der er dedikeret til forsøget. Det samme gør sig sådan set gældende i forhold til antallet af velfærdsområder. Vi starter med tre velfærdsområder, der udgør hjørnestenen i den nære velfærd: dagtilbud, folkeskole og ældrepleje,” lød det fra ministeren.

Den socialdemokratiske ordfører Birgitte Vind uddybede afvisningen af at udvide til 98 kommuner, da hun sagde:

“Der skal være et tæt samarbejde og opfølgning i forhold til hver af de kommuner, der måtte blive sat fri, og der skal vi også i første omgang være realistiske på, hvor mange områder og hvor mange kommuner vi reelt kan sætte fri. Derfor mener vi ikke, at det er nu, vi lige skal give 98 kommuner fri adgang til frikommuneforsøg på alle mulige tænkelige områder. Vi vil meget gerne kunne lave nogle grundige og velovervejede evalueringer af alle forsøg, så vi politisk kan drøfte, hvad forsøgene betyder for det fremtidige arbejde ude i kommunerne, og det skal gøres ordentligt.”

For at forstå ordførerens daværende tidshorisont for en udvidelse af frikommuneforsøget, så er det værd at bemærke, at de endelige evalueringer af de syv kommuner ifølge VIVE’s tidplan først vil være klar ultimo 2024.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her