Ingen udsigt til ekstra finansiering med sundhedsreform

Del artiklen:
Hverken sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til, at sundhedsområdet skal tilføres flere penge med en kommende sundhedsreform udover anlægsudgifter og det demografiske træk.
Hverken sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til, at sundhedsområdet skal tilføres flere penge med en kommende sundhedsreform udover anlægsudgifter og det demografiske træk. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I hasteforespørgsel om en sundhedsreform lægger regeringen op til, at udgifterne til en sundhedsreform skal kunne dækkes af midlerne til det demografiske træk.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Der er ikke umiddelbart udsigt til, at hverken kommuner eller regioner får tilført flere penge som resultat af den sundhedsreform, som regeringen nu har forpligtet sig til at igangsætte inden udgangen af marts i år.

På et direkte spørgsmål fra Lars Boje Mathiesen (NB), om der vil komme øget finansiering til driftsudgifterne i sundhedsvæsnet, svarede statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ikke mener, at man kan løse alle problemer ved blot at tilføre flere penge. Statsministeren pegede i stedet på vigtigheden af, at man gennemfører en omfattende afbureaukratisering.

Samtidig pegede statsministeren på, at det er nødvendigt, at man tilfører penge i takt med at demografien ændrer sig – det såkaldte demografiske træk.

Dermed sagde statsministeren mellem linjerne, at udgifterne til demografien – som den nuværende regering konsekvent har dækket i økonomiaftalerne med kommuner og regioner – også skal dække udgifterne til sundhedsreformen.

Dermed er den eneste kendte finansiering, at regeringen vil bruge fire milliarder kroner i anlægsinvesteringer på at opføre nye nærhospitaler. Dermed skal kommuner og regioner altså ikke regne med en højere serviceramme på baggrund af den kommende sundhedsreform.

FAKTA – Det sagde statsministeren på spørgsmålet, om sundhedsvæsnet får tilført flere driftsmidler som følge af en sundhedsreform:

“Jeg går ikke rundt og hverken tror eller tænker, at vi løser alle problemer i det danske velfærdssamfund ved blot at tilføre flere penge. Det sagde jeg i øvrigt også meget klart i min nytårstale. Jeg tror at vi kan vinde rigtig, rigtig meget på alle velfærdsområder ved at komme af med det meget, meget omfattende bureaukrati og den meget omfattende regulering af det der foregår både på skole- og uddannelseområdet, børne-, ældre- og sundhedsområdet. Men man kan ikke stå i en situation med de demografiske forandringer der sker i vores samfund, hvor vi både lever længere, der kommer flere ældre samtidig med at der også bliver flere børn men faldende ungdomsårgange og påstå, at det ikke er nødvendigt at bruge flere penge i velfærdssamfundet. Det kan ikke lade sig gøre. Alternativet til det, det er besparelser, og derfor – når vi har den demografi foran os, og det er det vilkår som vi skal træffe politiske beslutninger på baggrund af og funderet i – så bliver man nødt til i mine øjne at dække det demografiske træk, ellers vil det betyde besparelser for mange steder.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her