Handicaporganisationer kræver lap på udligningsreform

Del artiklen:
Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er underskriver til et brev til regeringen, hvor en lang række handicaporganisationer har stillet forslag om at ændre på kommunernes økonomiske incitament, når en borger skal visiteres til et botilbud.
Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er underskriver til et brev til regeringen, hvor en lang række handicaporganisationer har stillet forslag om at ændre på kommunernes økonomiske incitament, når en borger skal visiteres til et botilbud. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

En række handicaporganisationer varmer op til åbent samråd i Folketinget med et fælles forslag om at ændre refusionen for kommuner, der er påvirket af ændringen i betalingskommunefolketallet.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

En række handicaporganisationer kræver at Folketinget lapper den udligningsreform, som blev vedtaget i maj 2020. Det skal sikre, at kommunerne ikke har et stort økonomisk incitament til at placere borgere på institutioner indenfor kommunegrænsen, men frit kan vælge den bedste institution.

Regeringen har flere gange afvist at ændre i udligningsreformen, som skærpede det økonomiske incitament til at holde borgerne indenfor kommunegrænsen. Det er formentligt baggrunden for at handicaporganisatione foreslår en lappeløsning, som vil indføre en ny særlig kompensation for det udligningstab, som en kommune lider, når den placerer en borger på en institution uden for kommunegrænsen.

Forslaget kommer som optakt til en åben høring i Folketingets Social- og Ældreudvalg den 19. januar, der har til formål “at belyse problemerne i udligningssystemet, så udvalgsmedlemmerne får et kvalificeret indblik i, hvordan systemet er udformet, og hvilke konsekvenser systemet har på det specialiserede socialområde.”.

Mere konkret skal høringen klarlægge konsekvenserne af, at man med udligningsreformen forstærkede kommunernes økonomiske incitament for at anvende tilbud inden for egne kommunegrænser fremfor tilbud med højere specialiseringsgrad i andre kommuner.

Læs også:
Derfor gør ny udligning det dyrere at anbringe borgere udenfor kommunen

Det økonomiske incitament ligger i, at man med udligningsreformen fra foråret 2020 ændrede opgørelsen af de demografiske kriterier og en række socioøkonomiske kriterier i udgiftsudligningen, så det er den kommune, hvor borgeren bor, og ikke den kommune, der betaler for borgerens tilbud, der modtager udligningskroner for borgeren.

Ifølge en rapport fra Indenrigs- og Boligministeriet fra juni 2021 er det typisk mellem 150.000 og 200.000 kroner, som en kommune mister i udligning, hvis de visiterer en voksen borger til et tilbud udenfor kommunegrænsen. I enkelte tilfælde kan det være helt op til 400.000 kroner, som kommunen mister i udligning.

Strid om kommunernes reaktion på incitament

I samme rapport konkluderede Indenrigs- og Boligministeriet, at incitamentet ikke var nok til, at kommunerne faktisk ville reagere på det. Her mente man, at det faglige hensyn altid ville veje tungest.

Læs også:
Rapport: Udligningsgevinst på 200.000 pr. borger vil ikke påvirke kommuner

Den konklusion var Selveje Danmark, som er en af forslagsstillerne til det nye tillæg, allerede dengang dybt uenige i. I teksten til det nye forslag skriver organisationerne, at i en undersøgelse blandt mennesker med handicap, foretaget af DH i januar 2021, svarer 44% at de oplever, at kommunen vægter økonomiske hensyn højest i deres sag, mens kun 17% svarer at faglige hensyn vægtes højest.

Derfor er organisationernes oplevelse, at “kommunerne benytter alle muligheder for at optimere deres økonomi og 150.000-200.000 kr. pr. år pr. borger er mange penge for den enkelte kommune.”

Læs også:
Selveje Danmark: 200.000 kroner pr. borger er et kæmpe incitament

Nyt udjævningstillæg skal læse problemet

For at undgå, at borgere får et dårligere tilbud fordi kommunen helst vil beholde borgere indenfor kommunegrænsen, så foreslår handicaporganisationerne, at man indfører et såkaldt “udjævningstillæg”. Tillægget skal fungere på den måde, at det i store træk skal kompensere for kommunernes udligningstab, når en borger placeres i et tilbud i nabokommunen.

Finansieringen til udligningstillægget skal gå over bloktilskuddet, som skal reduceres tilsvarende forøgelsen i finansieringen til udjævningstillæget. Dermed er forslaget udgiftsneutralt. Organisationerne lægger også vægt på, at fordi finansieringen skal ske gennem bloktilskuddet, vil der ikke være pengestrømme mellem kommunerne.

Problemet er til gengæld, at hvis man skal kompensere de kommuner, som har mange borgere i tilbud udenfor kommunegrænsen, og tage pengene fra alle kommuner kollektivt, så er det i praksis samme omfordelingseffekt, som hvis man genindførte betalingskommunefolketallet.

I et samråd om netop kommunernes økonomiske incitament ved at placere borgere i egen kommune i juni 2021, sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S), at det ville skabe en uhensigtsmæssig omfordelingseffekt, hvis man genindfører betalingskommunefolketallet. 

“Hvis man tager de fem største byer i Danmark, så ville de få 170 millioner kroner mere i udligning tilsammen. Omvendt er der andre kommuner, Faaborg-Midtfyn, Brønderslev, Vesthimmerland, som ville miste mange penge i forhold til deres indbyggertal,” sagde Kaare Dybvad ved samrådet.

Forslaget fra handicaporganisationerne vil efter alt at dømme have omtrent samme effekt.

Læs også:
Minister advarer mod ændring af udligning

Krag åbnede lille dør på klem
 
Regeringen har i lang tid blankt afvist at skulle genåbne udligningsreformen for at komme problemstillingen omkring de økonomiske incitamenter til livs. Men i et folketingssvar fra november 2021 åbnede regeringen for første gang en lille dør på klem, da social- og ældreminister Astrid Krag (S) efter pres fra De Radikale lovede, at regeringen vil “forholde sig” til de økonomiske rammer på det specialiserede socialområde.

Læs også:
Krag vil se på skæve udligningsincitamenter for specialiserede tilbud

Det er altså den dør, som handicaporganisationerne nu håber på at sparke ind til høringen den 19. januar for at ændre på incitamentsstrukturen, når borgere skal visiteres til et specialiseret tilbud.

Høringen den 19. januar er åben for offentligheden, men tilmelding er nødvendig. Programmet er endnu ikke offentliggjort.

Læs hele forslaget fra handicaporganisationerne her. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her