Andelen af unge uden uddannelse og arbejde stiger

Del artiklen:
Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks lærerforening, mener at det er tid til, at folkeskolerne arbejder bedre sammen med ungdomsuddannelserne. Han vil også styrke de unges vejledning, så man kan sikre, at flere unge mellem 16 og 24 år kommer sikkert fra folkeskolen og over i enten arbejde eller en ind i en ungdomsuddannelse.
Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks lærerforening, mener at det er tid til, at folkeskolerne arbejder bedre sammen med ungdomsuddannelserne. Han vil også styrke de unges vejledning, så man kan sikre, at flere unge mellem 16 og 24 år kommer sikkert fra folkeskolen og over i enten arbejde eller en ind i en ungdomsuddannelse. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)

Hvordan man får flere unge i uddannelse eller arbejde efter folkeskolen bliver et stort tema til årets KØF torsdag. NB-Økonomi tager hul på udfordringerne allerede i dag.

Det går den forkert vej med andelen af unge, som hverken har uddannelse eller kommer i beskæftigelse i alderen 16 til 24 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Nu tager man problemet op til årets Kommunaløkonomiske Forum (KØF), som bliver afholdt virtuelt i dag torsdag 13. januar.

Mellem 2008 og 2019 er antallet af unge, som ikke er i arbejde eller i gang med en uddannelse steget med 15,8 procent. Reguleret for befolkningstilvækst svarer det til en stigning på 5,5 procent. Det skriver NB-Økonomi.

Det helt store spørgsmål til KØF-debatten om ungeudfordringer bliver derfor, hvad der skal til for at lykkedes at få flere i arbejde eller uddannelse.

“Noget af det vigtigste er, at vi skal i gang med en forandring folkeskolen, sådan at skolens undervisning og skolens fag bliver langt mere alsidigt,” siger Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening (DLF) til NB-Økonomi. Han er én af hoveddeltagerne i  diskussionen om ungeudfordringer på KØF. 

På kortet kan man se, hvordan det ser ud i kommunerne med andelen af unge i uddannelse og arbejde. Det er især yderkommunerne, der har en stor andel af unge, som ikke er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse i aldersgruppen 16 til 24 år. På Samsø var 21,1 procent i 2019 af alle deres unge i aldersgruppen ikke kommet i enten uddannelse eller arbejde. Det er en stigning på over 10 procent fra 2008. 

(Artiklen fortsætter under kortet).

Hvor bliver de unge af?

I 2017 indgik den daværende VLAK-regering en bred aftale om en reform med DF, S, SF, og R, som gik ud på at samle tilbud til unge under 25 år. Det nye tilbud kom til at hedde FGU, som står for den Forberedende Grunduddannelse. 

Rektor Lone Hansen fra FGU Hovedstaden undrer sig i dag over, hvor de unge er henne i systemet. FGU har nemlig kun mellem 7 og 30 procent af de unge i aldersgruppen, som ikke er i anden uddannelse eller job. De har typisk den mere udforede del af ungegruppen hos FGU. De har derfor en stor opgave med at styrke eleverne på flere parametre end kun det faglige. 
 
“Vores opgave som uddannelse er at styrke dem på både den sociale, personlige og faglige udvikling. Det er sjældent, at det kun er den ene, der er problemer med,” siger Lone Hansen fra FGU Hovedstaden.
Hvor gode har kommunerne været til at samarbejde med jer? 
“Der er stor forskel. De kommuner, der bruger os mindst, de har 7-8 procent af målgruppen, som de sender til FGU. Men de bedste sender over 30 procent,” forklarer Lone Hansen og fortsætter:

“Så vi er da nysgerrige på, hvor er den her gruppe henne? Hvor er restmålgruppen. Hvad laver de? Hvad er det for nogle tilbud, de fortsætter med at have i kommunerne.” 
Men det er ikke kun samarbejdet med kommunerne, der ikke fungerer. Der er heller ikke et godt nok samarbejde med folkeskolen, oplyser Gordon Ørskov Madsen fra DLF. 

“Vores samarbejde på folkeskoleområdet med ungdomsuddannelserne skal styrkes,” siger Gordon Ørskov Madsen. “Den anden ting er, at vi skal forbedre vejledningen på folkeskolen. Den er i vidt omfang gjort til digital vejledning til eleverne. Det er ikke godt nok.” 

Intentionen bag FGU-reformen om at  få “ryddet op i junglen af forberedende tilbud” og skabe nogle rammer, “der tilsammen skal hjælpe flere unge til at blive chauffør i deres eget liv enten gennem uddannelsessystemet eller varig beskæftigelse,” er derfor ikke opfyldt endnu. Flere kommuner har stadigvæk egne tilbud. Samlet set har FGU og de kommunale tilbud derfor ikke nået i mål om at blive bedre end i 2008. 

Men Lone Hansen fra FGU Hovedstaden bemærker, at det er for tidligt at sige noget endeligt, da de først lige er kommet i gang. Hun forventer, at der kommer en ny evaluering af FGU i starten af 2022, så man kan se, hvordan FGU klarer sig med at få de unge i enten uddannelse eller beskæftigelse. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her