Analyse: Stor forskel i udviklingen i kommuner med varige tilskud

Del artiklen:
Da regeringen sammen med en bred forligskreds vedtog udligningsreformen i maj 2020, var en stor del af omfordelingen baseret på låste puljer for særtilskud. Allerede nu viser de låste puljer sig at være meget fordelagtige for nogle kommuner, mens de kan blive en stor ulempe for andre.
Da regeringen sammen med en bred forligskreds vedtog udligningsreformen i maj 2020, var en stor del af omfordelingen baseret på låste puljer for særtilskud. Allerede nu viser de låste puljer sig at være meget fordelagtige for nogle kommuner, mens de kan blive en stor ulempe for andre. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mens nogle kommuner med varige særtilskud fra udligningsreformen oplever en pæn stigning i gennemsnitindkomsterne, har andre kommuner en nedgang i forhold til landsudviklingen. Udviklingen illustrerer svagheden ved de låste tilskud.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Enkelte kommuner kan se frem til at kassebeholdningerne bliver godt polstret takket være varige særtilskud i udligningsreformen, mens de varige tilskud i andre kommuner hurtigt kan vise sig ikke at dække for den negative udvikling.

Forklaringen er, at mens nogle kommuner har haft en meget positiv udvikling siden reformen blev vedtaget, og i dag ikke ville være berettiget til at få de varige tilskud, så er andre kommuner gledet endnu længere bagud.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har set på udviklingen i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 40 kommuner, der fik varige særtilskud fra udligningsreformen på over 1.500 kroner pr. indbygger.

Særligt kommunerne Køge, Hvidovre og Rødovre står til at blive blandt de helt store vindere fra udligningsreformen. Her har man fået høje varige tilskud, mens gennemsnitsindkomsterne har været i pæn vækst siden man vedtog udligningsreformen.

I de tre kommuner var gennemsnitindkomsterne i forvejen over landsgennemsnittet, og er steget mere end landsgennemsnittet de seneste to år. Derfor kan kommunerne med en kombination af en stigende velstand i befolkningen og høje varige tilskud fra reformen komme til at få en særdeles stærk kommunal økonomi.

At netop Køge Kommune er helt i toppen af listen er bemærkelsesværdigt, fordi daværende Social- og Indenrigsminister Astrid Krag under vedtagelsen af udligningsreformen blev beskyldt for at tilgodese Køge ved fastlæggelsen af særtilskuddene, som er den største kommune i hendes valgkreds.

Læs også:
Minister sikrer valgkreds millioner ved at lægge tre kriterier, så Køge præcist opfylder dem

Mange kommuner taber på låste tilskud

I modsatte ende har de sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa og Sønderborg fået varige tilskud af lignende størrelse som de ovennævnte kommuner, men her har man oplevet et fald i indkomsterne i forhold til landsgennemsnittet over de seneste år.

Fordi tilskudspuljerne er låst, så ændrer det ikke på fordelingen af de varige tilskud, når nogle kommuner får en bedre økonomi og andre kommuner får en svagere økonomi. Derfor er de låste puljer ikke godt for kommuner som Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, fordi de bliver relativt dårligere stillet over tid, mens andre med samme tilskud bliver relativt bedre stillet.

Udviklingen i indkomsterne illustrerer svagheden ved at så stor en del af udligningsreformen var baseret på håndholdte puljer, som blev låst fast uanset udviklingen i de forskellige kommuner.

For at få del i puljerne skulle man eksempelvis have et beskatningsgrundlag under en bestemt grænse. Det betyder, at hvis udligningsreformen skulle vedtages i dag, så var Køge faldet ud af tilskudspuljerne med uændrede kriterier, fordi deres indkomst er steget til over den grænse. Dermed havde Køge kun fået et meget lavt varigt tilskud.

Se udviklingen i indkomster i alle kommuner, der har fået et særtilskud på mere end 1.500 kr. pr. indbygger i tabellen herunder:

Rettelse fredag 14. januar 2022 kl. 14:44:

I den oprindelige version af artiklen var der sket en fejl i de bagvedliggende data, så fordelingen af særtilskuddene mellem kommunerne fremgik forkert. Det havde især betydning for Gribskov Kommune, som stod til at have fået store varige tilskud i udligningsreformen. Det har de ikke, og derfor indgår de ikke længere i listen. Omvendt fremstod Køge Kommunes særtilskud væsentligt lavere end det i virkeligheden er. Fejlen havde også betydning for et par andre sjællandske kommuner. Tallene fremgår nu korrekt. Vi beklager fejlen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her