Lokalpolitikere: Afbureaukratisering kræver tålmodighed

Del artiklen:
Leon Sebbelin (R), borgmester i Rebild Kommune indtil årsskiftet, er glad for frikommuneforsøget i kommunen. Han advarer dog om, at det er en lang proces at omstille sig og få implementeret en ny kultur med mindre dokumentation og færre regler.
Leon Sebbelin (R), borgmester i Rebild Kommune indtil årsskiftet, er glad for frikommuneforsøget i kommunen. Han advarer dog om, at det er en lang proces at omstille sig og få implementeret en ny kultur med mindre dokumentation og færre regler. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommunalpolitikere værdsætter Mette Frederiksens udmelding om at udbrede frikommuneforsøg. Men baseret på erfaringer advarer lokalpolitikerne om, at det bliver en lang proces at implementere friheden.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Borgmestre og andre lokalpolitikere tager gladeligt opgaven på sig med at sætte store velfærdsområder fri for krav og kontrol, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op til i sin nytårstale. Men lokalpolitikerne advarer om, at det bliver en lang proces, før man ser de endelige resultater.

Seks ud af syv af de nuværende frikommuner er stadigvæk i udviklingsfasen, når det kommer til afbureaukratisering. Det fortæller de uafhængigt af hinanden til NB-Kommune.

Siden august 2021 har de syv kommuner fået lov til være frikommune på ét udvalgt velfærdsområde. Men det er endnu for tidligt at evaluere på, præcis hvad man har fået ud af at være frikommune, når det kommer til afbureaukratisering.

“Vi er ikke begyndt at evaluere endnu,” siger borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen (S), og fortsætter:

“Det  har jo kun været i gang siden 1. august, så vi er ved at finde vores ben på det her.”

I Holbæk har man fået lov at være frikommune på folkeskoleområdet. Da en endelig evaluering ikke er på plads, har borgmesteren i stedet prioriteret sin tid på at komme rundt på skolerne og tale med lærere, elever og forældre. Her har tilbagemeldingerne været krystalklare:

“Allerede på de tilbagemeldinger vi får ind nu, er det helt tydeligt, at man skaber en bedre folkeskole ved det her,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Hun er derfor ikke i tvivl om, at man i Holbæk også gerne vil være frikommune på både ældre- og daginstitutionsområdet.

Stor investering i at få overblik

Flere borgmestre forklarer, at det har taget årevis at sande velfærdsbureaukratiet til. Derfor vil det tage tid og ressourcer at få et overblik over, hvad man kan fjerne igen. Men ambitionen har været der siden daværende statsminister Poul Schlüter (K) i 80’erne, som statsminister Mette Frederiksen (S) også nævnte i sin nytårstale.

“Én jeg også kan tillade mig at nævne, fordi det var min egen partileder Margrethe Vestager, der på et tidspunkt sagde, at man pillede regler ud med en pincet og læssede ind med en skovl. Dengang var ambitionen også at få gjort noget ved det generelt,” husker Leon Sebbelin (R), der ved årsskiftet i 2020 stoppede som borgmester i Rebild Kommune.

Rebild Kommune er frikommune på daginstitutionsområdet.

“Der er to ting i det. Det har været smadder spændende at være frikommune. Men det har heller ikke været omkostningsfrit. Det har kostet noget tid. Både tid på dagtilbuddene, men også i organisationen,” forklarer Leon Sebbelin.

Det tager tid at komme i gang

Også på Langeland oplever man, at det tager tid at få et frikommuneforsøg i gang. Langeland er frikommune på ældreområdet.

“Vi er jo ikke kommet så langt i forhold til, hvad vi kunne tænke os,” fortæller Winni Hansen (SF), der er formand for ældre- og sundhedsudvalget i Langeland Kommune.

Læs også:
Borgmestre: Ja, tak til at blive sat fri, men...

På Langeland har man startet med at indhente forslag til forbedringer hos medarbejdere og borgere. Der er kommet over 70 tilbagemeldinger, som de nu skal se på.

 “Nu er alle forslagene indhentet, så skal vi finde ud af, hvor vi kan implementere dem henne,” siger Winni Hansen.

Men det er lettere sagt end gjort, da det kræver tid og ressourcer. Derudover forklarer Winni Hansen, at der ikke følger finansiering med til denne udviklings- og implementeringsopgave. Det forventes, at kommunerne selv afsætter ressourcerne til det. Det kan være svært for en yderkommune som Langeland, mener hun.

Winni Hansen forventer dog, at man i afgrænsede områder kan lave forsøg med implementering i første kvartal af 2022. Her understreger hun også, at det kun er på enkelte områder, man må forsøge først, før man kører store ændringer ud i hele kommunen.

Modstridende ønsker til dokumentation
 
I Middelfart, som er frikommune på ældreområdet, har man prioriteret at få talt med alle 600-700 medarbejdere på ældreområdet, før man vil implementere noget. I den proces har det vist sig, hvor kompliceret det er at fjerne overflødige regler. For hvor noget kan være overflødigt hos én faggruppe, så kan det være nødvendigt for en anden for at levere en høj nok service.  

“Hele det her der handler om at dokumentere på en anden måde, det er ikke bare noget, man lige gør. Selvom én faggruppe synes, at det ikke giver nogen mening at dokumentere, så er en anden faggruppe fuldstændig afhængig af nogle informationer. Det er en kompleks problemstilling, og den er vi i gang med,” siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er borgmester i Middelfart Kommune. 
Man skal passe på medarbejderne i processen
I Odense er man begejstret for udmeldingen om at kunne blive frikommune, hvis ellers der er flertal for det i Folketinget.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i Odense fortæller dog også, at mange medarbejdere løber rigtig stærkt i øjeblikket. Både på grund af corona, men også fordi der er mangel på medarbejdere i flere sektorer. 

Derfor er han helt på linje med sine byrådskollegaer i andre kommuner om, at det kan tage tid at udvikle, da den daglige drift samtidig skal opretholdes. 

“Mange steder løber man lige nu rigtig stærkt. Det vigtigste for dem er jo at være der for borgerne. Så vi går jo ikke fra et 100 procent driftsfokus til et 100 procent udviklingsfokus,” siger Peter Rahbæk Juel, og fortsætter:

“Det ville simpelthen skabe forvirring. Der skal vi tænke os rigtig godt om, hvordan vi får sat gang i en klog udvikling. Det handler grundlæggende om at finde formlen – med opbakning fra Christiansborg – om at udvikle noget, der kan give noget mere kvalitet på ældre- og børneområdet.”

Christina Krzyrosiak Hansen fra Holbæk fortæller også, at processen tager tid. Hun har ladet hele skolevæsenet i Holbæk finde sin egen model i det tempo, de selv havde lyst til. 

“Så der er andre, der har haft brug for noget mere tid i processen. Derfor kan man heller ikke direkte sige, hvad der er udfaldet af det hele,” siger Christina Krzyrosiak Hansen og fortsætter:

“Jeg har bare mødt tilpas mange medarbejdere, som siger, at det er fedt, at de får lov at bestemme. Så jeg kan mærke, at det er det rigtige at gøre.”

Læs også:
Analyse: Historisk forslag om afbureaukratisering

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her