Borgmestre: Ja, tak til at blive sat fri, men…

Del artiklen:
Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune, er begejstret over en mulighed for at udvide frikommuneforsøget til andre velfærdsområder end folkeskolen.
Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune, er begejstret over en mulighed for at udvide frikommuneforsøget til andre velfærdsområder end folkeskolen. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Uanset partifarve glæder borgmestrene sig til, at deres kommuner kan blive sat fri. De er mest nervøse for, om man i Folketinget kan blive enige om en aftale.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Samtlige 12 borgmestre, som NB-Kommune har talt med, ser frem til at blive frikommune på udvalgte områder. Borgmestrene er dog bekymrede for, om man i Folketinget kan blive enige om en ukompliceret aftale.

Der er allerede syv kommuner, som i øjeblikket er kategoriseret som frikommune på udvalgte velfærdsområder. Det drejer sig om Holbæk og Esbjerg på folkeskoleområdet. Helsingør og Rebild på daginstitutionsområdet samt Viborg, Langeland og Middelfart på ældreområdet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger nu op til, at alle landets kommuner skal have muligheden for at blive frikommune på alle tre områder. Det kræver blot et flertal i Folketinget. Men det kan være nemmere sagt end gjort.

Birgit S. Hansen (S), som er borgmester i Frederikshavns Kommune vil gerne se aftalen, før hun tør at tro noget om at blive sat fri på de store velfærdsområder.

“Hvilken politiker har ikke talt om afbureaukratisering og regelforenkling?,” tænkte Birgit S. Hansen lettere opgivende, da hun hørte statsministerens nytårstale i lørdags.

“Du kan godt høre at med tyve års erfaring, så tænkte jeg, gad vide, om det kommer til at ske,” siger Birgit S. Hansen til NB-Kommune.

Men da hun efterfølgende hørte partiernes reaktioner på nytårstalen, så var hun mere opløftet.

“Der var der jo enighed om at levere på den dagsorden. Jeg må jo sige, at de føler sig alle kaldet til at levere på den dagsorden. Det giver mig håb for, at der endelig bliver leveret på den. Jeg er så glad, hvis der bliver leveret. Især på ældreområdet,” siger hun.

Frihed? JA, tak!

Hos borgmestrene er der ingen tvivl: De ønsker at blive sat fri. 

I Esbjerg Kommune vil man tage imod en ny aftale om frikommuner med kyshånd.
“Det er dejligt, at regeringen nu er klar til at frisætte alle kommuner. Det foreslog Venstre jo i forlængelse af de syv kommuner i starten af 2021, og der var der jo ikke opbakning til det. Nu er regeringen så også klar, for det er en god idé,” siger Jesper Frost Rasmussen (V), som er borgmester i Esbjerg Kommune.

I Holbæk, hvor man ligesom Esbjerg har frikommunestatus på skoleområdet, er man ligeledes begejstret.

“Det gør mig rigtig glad, at statsministeren nu lægger op til at udvide den mulighed – som vi i Holbæk har fået – til resten af landets kommuner”, siger Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er borgmester i Holbæk, og fortsætter:

“Fordi for os har det været en kæmpe gevinst og en stor oplevelse. Det er virkelig blevet tydeligt for mig, hvor meget medarbejderne lokalt har beslutningskraft over deres hverdag.”

Læs også:
Analyse: Historisk forslag om afbureaukratisering

Det ejerskab, der er fulgt med beslutningskraften lokalt har allerede givet positive tilbagemeldinger, fortæller Holbæk-borgmesteren. Hun har mødt mange medarbejdere i skolerne, som fortæller, at arbejdsglæden er blevet større, fordi både lærere, forældre og elever har fået mere medbestemmelse.

For tidligt i processen til målbare resultater

Borgmestrene i de syv kommuner med frikommuneforsøg mener stadigvæk, det er for tidligt i processen at evaluere på forsøgene. Men de melder alle tilbage, at det har været en positiv oplevelse. 

“Vi er tidligt i processen, men de erfaringer vi har, er gode”

Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart

“Vi er tidligt i processen, men de erfaringer vi har, er gode. Vi har valgt at gribe det an ved at tale med medarbejderne først. Vi har 600-700 medarbejdere. Vi er ikke helt igennem endnu, men vi har prioriteret at tale med dem alle sammen,” siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er borgmester i Middelfart Kommune, hvor ældreplejen er frisat. 

Benedikte Kiær (K), som er borgmester i Helsingør Kommune glæder sig over, at frikommuneforsøget har styrket samarbejdet mellem kommunerne, lederne, medarbejderne og forældrene på daginstitutionsområdet. Det giver en forskellighed på området, når man bestemmer tingene lokalt. 
“Jeg håber også, at man kan komme til at se, at vi har forskellige typer af daginstitutioner, så muligheden – for at  vælge det, man har behov for – bliver langt mere tydelig,” siger Benedikte Kiær. 

Hun glæder sig, i lighed med de andre borgmestre, over udsigten til at få frihed på andre velfærdsområder.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her