Analyse: Historisk forslag om afbureaukratisering

Del artiklen:
Det er en historisk ny tilgang til afbureaukratisering, som statsminister Mette Frederiksen (S) lancerede i sin nytårstale.
Det er en historisk ny tilgang til afbureaukratisering, som statsminister Mette Frederiksen (S) lancerede i sin nytårstale. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er historisk set en ny og uhørt radikal tilgang til afbureaukratisering, som statsministeren lancerede i sin nytårstale. Men netop derfor kan det ende i ingenting, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne analyse.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde erstattet pincetten med en motorsav, da hun som den sjette statsminister i den nyere Danmarkshistorie lancerede et opgør med stigende bureaukrati og regelvælde i Danmark.

Ingen af Mette Frederiksens forgængere har haft held med afbureaukratisering siden Poul Schlüter (K) i 1988 lancerede den første store afbureaukratiseringsplan.

“Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående… At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra,” sagde Mette Frederiksen.

Hun foreslog samtidig, at alle kommuner i Danmark får tilbudt at deltage i det særlige frikommuneforsøg, hvor en kommune bliver fritaget for næsten alle statslige regler på ældre-, dagstilbuds- og skoleområdet.

Det vidtgående i Mette Frederiksens forslag er, at hun starter med at fjerne alle regler, og så skal der argumenteres for hver enkelt regel, som skal gælde på de tre områder. Alle de tidligere afbureaukratiseringsforslag er gået den modsatte vej; her forsøgte man at identificere de regler, som kunne fjernes.

Mette F. tvinger kommunerne til at afbureaukratisere

Mens landets nyvalgte kommunalbestyrelser sikkert vil juble over, at de i fremtiden bliver styret mindre fra Slotsholmen i København, så skal byrådsmedlemmerne bemærke, at Mette Frederiksen også reelt lovede institutionerne, at de vil blive styret mindre fra rådhuset.

Mette Frederiksen sagde, at hendes forslag ville sikre at  “I lokalt kan skabe den folkeskole. Den ældrepleje. Den børnehave, I ønsker.”

Men det løfte var ikke rettet til lokalpolitikerne, men derimod til medarbejderne, forældrene og de ældre.

Årsagen er, at  kommunerne ifølge aftalerne bag frikommuneforsøget godt nok bliver sat fri fra nationale regler og lovgivning, men de forpligter sig også til at sætte de lokale daginstitutioner, skoler og ældrepleje fri fra kommunal regulering.

Derfor er det langt fra sikkert, at alle 98 kommuner ønsker de nye friheder på alle tre områder her og nu.

Forklaringen er, at det i mange kommuner vil kræve en markant ændring af den måde, som både kommunalpolitikere og den kommunale administration hidtil har arbejdet på. Derfor vil det både være tidskrævende og forbundet med betydelige omkostninger og stille krav om en stor kulturforandring.

I den sammenhæng er det værd at huske, at nordjyske Hjørring Kommune endte med at afskedige og udskifte halvdelen af alle chefer på beskæftigelsesområdet, da kommunen omlagde sin beskæftigelsesindsats fra at være regelbaseret til at tage udgangspunkt i et samarbejde mellem borger og sagsbehandler.

Hvis statsministeren lykkes med at fjerne de mange regler, så vil det på mange måder være den største ændring af kommunal ledelse siden kommunalreformen i 1970, hvor bureaukratiseringen fra såvel Folketinget som de nye større rådhuse begyndte at tage fart.

Usikkerhed om opbakning fra Folketing og NGO’er

Selvom stort set alle er positive over for tanken om at afbureaukratisere og fokusere medarbejdernes tid på kerneopgaven, så viste reaktionerne efter nytårstalen, at det kan blive svært at sikre opbakning til den vidtgående plan.

Forklaringen er, at mange partier og fagforbund havde et meget vigtigt ‘men’ til deres støtte. Mange vil netop lige sikre, at de centralt fastsatte regler, som de selv lægger vægt på, opretholdes.

De borgerlige partier vil eksempelvis sikre frit valg og udlicitering, og pædagogernes fagforbund BUPL vil have en lang række minimumsstandarder på dagtilbudsområdet skrevet ind.

Mest bemærkelsesværdigt er måske, at FOA støtter forslaget uden noget ‘men’. Forklaringen kan være, at de mange regler og bureaukratiet er blevet så tyngende, at det menige personale i ældreplejen ser værdien af friheden som langt større end tabet af nogle rettigheder i nogle regelsæt.

Facit er derfor, at netop fordi Mette Frederiksens tilgang til afbureaukratiseringen er så uhørt vidtgående, så er risikoen også, at hun afskaffer så mange ‘yndlingsregler’ hos de andre partier og interessenter, at hun ikke kan skaffe opbakning til sit projekt.

Er det et valgoplæg, eller bliver det til noget?

Der er ingen tvivl om, at regeringens udspil kommer som reaktionen på et forfærdeligt efterår for statsministeren med minksag, slettede SMS’er og en solid øretæve til Socialdemokratiet ved kommunalvalget. Som du kan læse i en selvstændig artikel, så advarede Socialdemokratiet så sent som i maj 2021 mod et forslag fra Venstre om at udvide frikommuneforsøget.

Læs også:
Kovending: S advarede i maj 2021 mod udvidelse af frikommuneforsøg

Det styrker en antagelse om, at det markante afbureaukratiseringsforslag skal ses som et oplæg til det kommende folketingsvalg, som kommer senest i juni 2023 – men som også kan blive udløst før tid.

Fakta er i hvert fald, at statsministeren har sat ikke mindst Venstre i en svær situation. Partiet har gjort frit valg til et centralt tema for det kommende valg. Men netop frit valg og udlicitering udløser i sin nuværende form et omfattende bureaukrati.

Venstre risikerer derfor at sige nej til et folkeligt populært krav om mindre bureaukrati, for at forsvare kravet om frit valg, som indtil videre ikke har den samme folkelige gennemslagskraft.

Fakta er, at desto mere det ligner et valgoplæg, jo mindre er chancen for, at statsministeren kan finde det flertal på Christiansborg, som vil stå bag forslaget om afbureaukratisering.

Men her kan statsministeren muligvis satse på, at færre regler fra staten har højeste prioritet hos mange Venstre-borgmestre, mens udlicitering i højere grad forbindes med bøvl og besvær.

Læs også:
Dokumentation: Det sagde Mette Frederiksen om kommunal velfærd

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her