Skævheder i kompensationen for førtidspensionister i regi af udligningssystemet

Del artiklen:

I nogle kommunetyper stemmer kommunernes økonomiplanlægning ikke overens med den kompensation, de får via tilskuds- og udligningssystemet. Men hvorfor?

Af Karina Kidmose, Kommunikation og Marketing, kak@dataproces.dk

Som et tema på NB Økonomis kursusdag den 14. december blev der sat spot på effekten og den skæve fordeling af førtidspensionister samt den kompensation, kommunerne får via det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Denne artikel dykker dybere ned i kommunernes økonomiplanlægning på førtidspensionsområdet og tager udgangspunkt i en kommunetypeinddeling, der er delt op i mellem- og yderkommuner samt by- og mindre bykommuner[1]

Men hvorfor have fokus på førtidspensionsområdet?

Det demografiske perspektiv


Førtidspensionsområdet er et interessant område, når det kommer til det kommunale tilskuds- og udligningssystem, da overførselsområdet, modsat serviceområdet, ikke er et område, hvorpå kommunerne kan differentiere i de kommunale tilbud, men derimod afholder den samme udgift pr. borger. Derudover er førtidspensionsområdet også interessant, fordi førtidspension er den største økonomiske post på overførselsindkomstområdet på 27,7 mia. kr. i 2022. Det er derfor ikke ubetydeligt, hvor mange borgere der er på førtidspension i en kommune.

Nedenstående tabel giver et overblik over, hvordan udgifterne til førtidspension fordeler sig mellem kommunekategorierne.

 

null

Her kan vi se, at der i mellem- og yderkommunerne ikke blot afholdes flere udgifter til førtidspension end på landsplan, men at der ligeledes afholdes udgifter, der ligger på et betydeligt højere niveau end i by- og mindre bykommuner. Forskellen mellem kommunekategorierne er på 26,9 procentpoint. 

Den demografiske sammensætning i en kommune er af betydning for, hvor økonomisk belastet den enkelte kommune er i forhold til udgifterne til førtidspensionsområdet, da der typisk er flest ældre borgere på tidlig tilbagetrækning. Nedenstående tabel illustrerer, hvordan den demografiske opgørelse fordeler førtidspensionsudgifterne, og hvilken andel den enkelte aldersgruppering udgør i hver kommunekategori.

null

Tendensen for befolkningsudviklingen er generelt, at der på landsplan vil komme en voksende ældre befolkning fremadrettet[3]. Hertil kommer, at de ældre borgere har tendens til at bosætte sig i kommuner, der ligger i mellem- og yderkommunekategorien, mens de erhvervsaktive borgere flytter til byen for at få job og stifte familie. 

Tabellen ovenfor er med hensyn til kommunekategorierne opgjort i indekstal, hvor indeks 100 er landsgennemsnittet. En værdi over 100 betyder, at kommunen afholder flere udgifter til førtidspensionister, end hvad gør sig gældende for samtlige 98 kommuner under ét. En værdi under 100 betyder, at kommunen bruger færre penge end landsgennemsnittet på førtidspensionister. 

Det er af betydning, at mellem- og yderkommunerne ligger over landsgennemsnittet i aldersgrupperne fra 50-64-årige, mens by- og mindre bykommuner ligger under, da denne aldersgruppering er særligt udgiftstung for kommunerne. Dette skyldes den angivne vægtning, som skitseret i ovenstående tabel, der afspejler den fordelingsmetode, som ministeriet anvender til opgørelsen af udgiftspresset for de enkelte grupperinger[4]. De 65+ årige, der typisk er på folkepension frem for en tidlig tilbagetrækningsordning, indgår ikke i tabellen, hvilket de helt unge borgere heller ikke gør.

Mellem- og yderkommunerne har altså en større andel af både ældre borgere og borgere på tidlig tilbagetrækning, men hvordan kommer dette til udtryk i kommunernes økonomiplanlægning for førtidspensionsområdet?

Økonomiske skævheder kommunerne imellem

Nedenstående tabel viser de fem kommuner, der har henholdsvis det højeste og laveste samlede udgiftsbehov pr. borger for statsgarantien 2022 på førtidspensionsområdet sammenholdt med kommunernes budgetterede udgifter på området, som de fremgår af det vedtagne budget. Det samlede udgiftsbehov er som beskrevet en opgørelse af både den demografiske og den socioøkonomiske opgørelse i regi af det mellemkommunale tilskuds- og udligningssystem. Tabellen er opgjort i indekstal og angiver ligeledes, hvilken kommunetypeinddeling kommunen befinder sig i. 

null

Det fremgår, at Lolland Kommune for statsgarantien 2022 har det højeste samlede udgiftspres på førtidspensionsområdet blandt landets 98 kommuner på indeks 126,0. Modsat har Allerød Kommune det laveste samlede udgiftsbehov på landsplan på indeks 86,1. Mellem disse to kommuner er der en forskel på udgiftsbehovet på 37,6 procentpoint. Dette betyder, at Lolland Kommune har et væsentligt større udgiftspres på førtidspensionsområdet, end Allerød Kommune oplever.

Ser vi på, hvad kommunen selv har budgetteret deres udgifter til at være, er det interessante her, at Lolland Kommune har opgjort, at de for budget 2021 vil have udgifter til førtidspensionister svarende til indeks 191,2, mens de kun er blevet kompenseret gennem det mellemkommunale tilskuds- og udligningssystem svarende til indeks 126,0. Kompensationen udgør 5.968 kr. pr. borger, men Lolland Kommune oplever en kompensation under det budgetterede niveau svarende til 1.232 kr. pr. borger gennem udligningssystemet.

Modsat Lolland Kommune, der ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt gennem udligningssystemets opgørelser af demografiske og socioøkonomiske belastninger på kommunens økonomi, oplever Allerød Kommune en højere kompensation via systemet end de budgetterede udgifter. Kommunen forventede for budget 2021 at have udgifter relateret til førtidspension svarende til indeks 44,7, mens kommunen gennem mellemkommunal udligning er blevet tilført midler svarende til indeks 86,1. Dette udgør 4.077 kr. pr. borger og er en forskel på 41,4 procentpoint svarende til en gevinst på 660 kr. pr. borger. Allerød Kommune modtager derfor flere midler via den mellemkommunale udligning, end der fra kommunens side er vurderet behov for.

Med hensyn til økonomiplanlægningen på førtidspensionsområdet tegner der sig et billede af en forskel mellem henholdsvis kommunen med det største og det laveste samlede udgiftsbehov pr. borger. Nedenstående tabel viser, at samme tendens gør sig gældende, når tabellen opgøres med afsæt i kommunetypeinddelingen.        
 

null

Som ovenstående tabel skitserer, budgetterer mellem- og yderkommunerne betydeligt højere på førtidspensionsområdet, end by- og mindre bykommuner gør. Ligeledes bliver mellem- og yderkommunerne kompenseret under behov via udligningssystemets demografiske og socioøkonomiske opgørelser, mens by- og mindre bykommuner vinder på den mellemkommunale udligning. 

Nedenstående tabel skitserer forskellen mellem de kommuner, der har henholdsvis den største negative og positive difference mellem det samlede udgiftsbehov og de samlede budgetterede udgifter.

null

Tabellen viser, at kommunerne med den største negative difference mellem det opgjorte udgiftspres og de budgetterede udgifter, er kommuner i mellem- og yderkommunekategorien. Tendensen for kommunerne i den kategori er, at de budgetterer deres udgifter pr. borger til førtidspensionsområdet højere, end udligningsmekanismerne tilgodeser. Bornholms Kommune, der oplever den største difference, får opgjort en negativ forskel på 381 kr. pr. borger, mens differencen for Langeland Kommune er på -682 kr. pr. borger. Modsatte tendens er kendetegnende for by- og mindre bykommuner. Dragør Kommune oplever den største difference mellem budgetterede udgifter til førtidspensionsområdet og det samlede udgiftsbehov på 58,1 procentpoint. Dette svarer til en gevinst på 490 kr. pr. borger, mens Vallensbæk Kommune oplever en difference på +597 kr. pr. borger.

Forudsætningerne for ovenstående beregninger er angivet i nedenstående tabel, der således er en opsummering af, hvad udligningsmekanismerne i systemet i sidste ende kommer til at gøre af forskelle mellem kommunetypekategorierne. Tabellen skitserer, at både det demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov i mellem- og yderkommunerne er større end i by- og mindre bykommuner.

null

Mellem- og yderkommunerne står til at skulle modtage penge gennem det mellemkommunale tilskuds- og udligningssystem. Niveauet herfor er dog under niveauet for det budgetlagte niveau på førtidspensionsområdet, som vi har set gennem denne artikel. Nok omfordeler udligningssystemet 416 mio. kr. til mellem- og yderkommunerne under ét, men forskellen mellem de budgetterede udgifter pr. borger på førtidspensionsområdet og den opgjorte kompensation ender på -1,3 mia. kr. for kommunekategorien. En difference, som eksempelvis tilskudspuljen til udsatte ø- og yderkommuner på 1,5 mia. kr. tager højde for.

 

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Teamleder for Udligning ved Dataproces, Kasper Lund Nødgaard på KN@dataproces.dk eller på telefon 25 55 19 18.

[1] https://im.dk/media/8178/afrapportering_fra_finansieringsudvalget_feb_2018_pdfa.pdf
[2] Vægtningen af aldersgrupperingerne er opgjort efter Indenrigs- og Boligministeriets fordelingsmetode, der anvendes i statsgarantien.
[3]Argumentationen herfor hviler på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som den fremgår af FRDK121 statistikken på statistikbanken.dk
[4] Se https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1498 for ministeriets fordeling af udgifterne til de enkelte aldersgrupperinger