Venstre måtte handle hurtigt for at undgå udligningsbrøler

Del artiklen:
Sophie Løhde (V) måtte handle hurtigt i weekenden, da hun blev gjort opmærksom på, at en ny lov ville føre til stor millionregning for de fleste af landets kommuner. Ny aftale blev til i alt hast med regeringen mandag aften, da den nye lov skulle stemmes igennem tirsdag.
Sophie Løhde (V) måtte handle hurtigt i weekenden, da hun blev gjort opmærksom på, at en ny lov ville føre til stor millionregning for de fleste af landets kommuner. Ny aftale blev til i alt hast med regeringen mandag aften, da den nye lov skulle stemmes igennem tirsdag. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

S og V var søndag i hasteforhandlinger, så kommuner ikke fik et udligningstab som følge af ny lov, der skulle vedtages tirsdag. Læs om forløbet her.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

I sidste time undgår regeringen en kommunal shitstorm for en ny lov, der ville have sendt en millionregning til yderkommunerne. Det var Venstre, der er i weekenden fik presset regeringen til at lave en tillægsaftale, der sikrer, at yderkommunerne skal kompenseres for den regning frem til 2028.

“Først skal jeg jo være ærlig at sige, at jeg blev ikke opmærksom på det, før NB-Økonomi skrev om det. Samt en række af Venstres borgmestre tog fat i mig i relation til at gøre opmærksom på problematikken,” fortæller Sophie Løhde – som er Venstres politiske ordfører – til NB-Økonomi. “Det var magtpåliggende for mig at handle hurtigt og sikre, at de kommuner ikke skulle bøde  for L88.” 

L88, der skal tredjebehandles i dag (tirsdag), er umiddelbart blot en ændring af beregningsgrundlaget for erhvervsdækningsafgiften. Men NB-Økonomi kunne fredag afdække, at som konsekvens af det, så ville 34 kommunernes indtægt stige med omkring 800 mio. kr. Men på grund af tilskuds- og udligningssystemet, ville et tilsvarende beløb være blevet reguleret over bloktilskuddet hos alle kommuner. Det ville resultere i en ekstra millionregning til yderkommunerne på over 400 mio. kr.

 

Læs også:
På tirsdag tilbagerulles en tredjedel af udligningsreformens effekt

Da det kun er storbykommunerne, der har dækningsafgift, ville det i praksis betyde, at yderkommunerne skulle finansiere en del af deres ekstra indtægt. Men det har Venstre nu sat en stopper for søndag, hvor de sad i forhandlinger med regeringen. 

“Det her var et klokkeklart brud på vores udligningsaftale, som jeg mener, at Socialdemokratiet forbrød sig imod, siger Sophie Løhde. “Jeg er glad for, vi nåede det, på det man må kalde på målstregen. Vi lavede en aftale mellem Venstre og Socialdemokratiet som sikrer, at man selvfølgelig ikke ruller effekten af udligningsreformen tilbage med L88.”

Selv socialdemokratiske borgmestre har været oppe i det røde felt på grund af den nye lov, men nu kan de ånde lettet op.

Læs også:
S-borgmestre rasende på regeringen: Skaber Danmark i u-balance

Indenrigs- og boligministeriet offentliggjorde den endelige aftale klokken 21.20 mandag aften. Som du kan læse her.

“Regeringen og Venstre er med den nye aftale enige om en fuld kompensation for de kommuner, der samlet set står til et nettotab,” står der i den nye aftale.

Socialdemokratiets skatteordfører, som har været med til at forhandle L88 på plads er glad for, at der blev fundet en løsning på problemet. 

“Det er rigtig positivt, at der er fundet en løsning,” siger Troels Ravn (S). “Regeringen anerkender, at der kan være et problem i forhold til nogle kommuner vil miste nogle af de fordele, de har opnået gennem udligningsreformen. Det problem vil regeringen så tage hånd om. Det er så mundet ud i den aftale, hvor regeringen og Venstre sikrer fuld kompensation.” 
Kan sagtens ske i fremtiden

Sophie Løhde er bekymret for den silotænkning, som L88 har været et eksempel på. Hvor ét ministerium ikke er opmærksom på, hvad et andet har lavet af aftaler.

NB-Økonomi har tidligere skrevet, at en sundhedsreform for eksempel kan udløse nye justeringer af udligningsreformen. Præcis som L88 har gjort. Venstres politiske ordfører frygter derfor, at regeringen ikke er nok opmærksom på den problematik i fremtidige forhandlinger. 

Læs også:
Mau: Sundhedsreform kan nemt udløse behov for justering af udligningsreform

Den nuværende løsning er derfor kun møntet på L88. Men den fremtidssikrer ikke kommunerne i at få en pludselig millionregning, hvis der indføres nye love på andre områder, som i praksis vil udhule udligningen.

“Vi er enige nu om en løsning (om L88, red.), men som jeg forstår regeringen, så mener den ikke, at det her er et brud på udligningsreformen,” fortæller Sophie Løhde. “Det er jeg lodret uenig i. Jeg har også en række papirer fra forhandlingerne om en udligningsreform, der bekræfter mig i, at det her er i modstrid med den her aftale, og de forsikringer vi fik i forhandlingerne.”

Men den kritik er Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen helt uforstående over for:

“For det første er L88 en udmøntning af en politisk aftale, der er lavet, da Venstre var i regering, og Sophie Løhde selv var minister. For det andet handler L88 ikke om udligningsspørgsmålet men om dækningsafgiften og er derfor selvfølgelig ikke et brud med aftalen om kommunal udligning,” siger Christian Rabjerg Madsen (S) og tilføjer. “For det tredje har regeringen netop lavet en aftale med Venstre, der betyder, at de kommuner, der stod til at blive negativt påvirket af L88, nu bliver friholdt økonomisk.”

Partierne bag aftalen vil blive inddraget i den nærmere udformning af selve kompensationsordningen, står der  i aftalen, som du kan læse nedenfor.

FAKTA

Aftalen kan læses i sin fulde tekst herunder:

Aftale om kompensation for nettotab som følge af ændring af dækningsafgift for private
erhvervsejendomme:

Det følger af boligskatteforliget fra 2017, at dækningsafgiften for private erhvervsejendomme skal fastsættes, så provenuet fra 2022 bliver som i 2014, justeret for ændringer i satserne fra og med 2017. Dette udmøntes med Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (L88).

Det følger heraf, at provenuet fra dækningsafgift af erhvervsejendomme vil stige med ca. 37 pct. ift. 2021-niveauet i kommuner, der udskriver dækningsafgift. Der foretages efter vanlig praksis en modregning i bloktilskuddet ved øgede nettoskatteindtægter i kommunerne. Det betyder, at en række kommuner vil få en mindreindtægt som følge af nedsættelsen af bloktilskuddet.

Regeringen og V er enige om en fuld kompensation for de kommuner, der samlet set får et nettotab ved en nedsættelse af bloktilskuddet som følge af ændringen af dækningsafgiften for private erhvervsejendomme. Kompensationen indebærer ekstra statslig finansiering til kommunerne.

Det følger af Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen fra 2020, at de kommunale dækningsafgiftssatser ikke kan sættes op i 2021-2028. Det følger endvidere, at forligskredsen i god tid inden 2028 skal aftale eventuelle ændringer af de kommunale forskelle i beskatningsgrundlagene efter 2028 afledt af det nye ejendomsvurderingssystem og nye boligskatteregler.

Aftalen om kompensation for nettotab som følge af ændring af dækningsafgift for private
erhvervsejendomme gælder i forlængelse heraf til og med 2028.

Partierne bag denne aftale inddrages i den nærmere udformning af kompensationsordningen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her