Rekordhøj selskabsskat flytter cirka 220 mio. kr. fra fattige til rige kommuner

Del artiklen:
Novo er en af de danske virksomheder, som er med til at sikre en rekordstor indtægt fra selskabsskat for 2021. Men for 80 kommuner er det en dårlig nyhed, for de taber penge på rekorden i 2024.
Novo er en af de danske virksomheder, som er med til at sikre en rekordstor indtægt fra selskabsskat for 2021. Men for 80 kommuner er det en dårlig nyhed, for de taber penge på rekorden i 2024. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Regeringen spår rekordhøje selskabsskatter i 2021. Det vil give cirka 18 primært hovedstadskommuner et løft på omkring 220 mio. kr. i 2024. De resterende 80 kommuner får tilsvarende tab.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Der er godt nyt i regeringens nye prognose for selskabsskatter for de 18 kommuner, som har større indtægter end gennemsnittet. Ifølge den seneste prognose i Økonomisk Redegørelse vil selskaber og fonde betale 81,9 milliarder kroner i selskabsskat for 2021, hvilket er det højeste beløb nogensinde.

Kommunerne får 14,24 procent af indtægten fordelt efter lønsummen i virksomhederne. Og derfor er det rigtig gode nyheder for de 18 kommuner, som får mere i selskabsskat end gennemsnittet.

Til gengæld er det en dårlig nyhed for de øvrige 80 kommuner. Det skyldes, at stigende selskabsskatter modregnes i det samlede bloktilskud, og dermed taber de 80 kommuner penge, når selskabsskatterne stiger.

Selskabsskatten til kommunerne afregnes med tre års forsinkelse, og det betyder, at de rekordhøje selskabsskatter fra skatteåret 2021 rammer de kommunale kasser i 2024.

Hvis man sammenligner med kommunernes indtægter fra selskabsskatter i 2022 (altså baseret på skattebetalingen for skatteåret 2019), så vil kommunerne samlet få cirka godt én milliard kroner ekstra fra selskabsskatten i 2024.

Rykker på fordelingen mellem kommunerne

På grund af det såkaldte balancetilskud får kommunerne ikke flere indtægter samlet set, men indtægterne fra selskabsskatterne rykker på fordelingen af indtægter mellem kommunerne.

Godt halvdelen af den ekstra milliard kroner vil lande i de 18 kommuner, som modtager mere end gennemsnittet i selskabsskat. Men de kommuner skal aflevere 50 procent af den ekstra indtægt i udligning til de resterende kommuner.

Derudover bliver de 18 kommuner som alle andre ramt af, at bloktilskuddet beskæres med cirka 1 milliard kroner, og derfor vil de 18 kommuner samlet kun få en gevinst på cirka 220 millioner kroner. Det viser en fremskrivning, NB-Økonomi har foretaget.

De resterende 80 kommuner vil godt nok også kunne forvente at få lidt større indtægter fra selskabsskat, men det er ikke nok til at opveje nedgangen i bloktilskuddet, og derfor må de samlet se frem til et tab på cirka 220 millioner kroner.

Prognose: Markante forskelle

Det er vigtigt at understrege, at NB-Økonomis prognose er baseret på en uændret fordeling af selskabsskatten, og derfor vil de faktiske tal afvige lidt, omend det erfaringsmæssigt er relativt lidt set for de to kommunegrupper samlet set.

Hvis man ser 2021 selskabsskatterne (der afregnes i 2024) i forhold til 2020 selskabsskatterne (der afregnes i 2023), så er der tale om en vækst på hele 20,8 milliarder kroner, hvilket skyldes, at erhvervslivet i 2020 var ramt af coronakrisen og derfor betalte forholdsvis lidt i selskabsskat.

Det betyder derfor, at de 18 kommuner med høje indtægter fra selskabsskat bliver relativt hårdt ramt, når 2020-skatterne afregnes i 2023, mens de 80 øvrige kommuner får en relativ stor gevinst.

Dermed bliver ændringen fra 2023 til 2024 også meget markant, fordi nettoeffekten her vil nærme sig en halv milliard kroner.

Bemærk, at regeringens prognoser i modsætning til afregningen til kommunerne ikke indeholder efterreguleringer fra tidligere år, og derfor kan der være mindre forskelle i tallene.

Rettelse tirsdag 21.12. 21 kl. 11.50: I en tidligere udgave var der ved en fejl flyttet rundt på rige og fattige kommuner i overskriften. Det korrekte er, at som det fremgår af artiklen, at pengene flyttes fra de fattige til de rige kommuner.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her