S-borgmestre rasende på regeringen: Skaber Danmark i u-balance

Del artiklen:
Billede af Holger Schou Rasmussen (S), når han ikke er rasende på regeringen over, at de skærer i udligningen til yderkommunerne.
Billede af Holger Schou Rasmussen (S), når han ikke er rasende på regeringen over, at de skærer i udligningen til yderkommunerne. - Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix (S)

Regeringen er kommet i modvind i baglandet. Flere S-borgmestre er rasende over ny lov, der ruller stor del af udligningen tilbage.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

“Jeg er glad for, at du ikke har et billede af mig, for så ville du se én, der var rød i smasken af raseri,” siger en tydeligt vred S-borgmester – Holger Schou Rasmussen fra Lolland – til NB-Økonomi.
Tager man en tur til Faaborg-Midtfyn, bliver man ikke mødt mildere, når det kommer til en ny lov, som regeringen har fremsat og stemmer igennem på tirsdag. Den nye lov – L88 – vil i praksis rulle 1/3 af udligningen tilbage. Men for flere yderkommuner er det især en torn i øjet, at de nu skal betale til de rige kommuner. 
“Det er vi bestemt ikke tilfreds med, at man på den måde laver en omvendt Robin Hood,” siger, Hans Stavanger, der er en lige så frustreret S-borgmester fra Faaborg-Midtfyn. 
Den brede geografiske harme er skabt, fordi man i Skatteministeriet fremsætter en lov, der ændrer beregningsgrundlaget for dækningsafgiften for erhvervslivet, og dermed giver tørre indtægter til en række store rige kommuner. Men tilskuds- udligningssystemet er skruet sådan sammen, at hvis nogle kommuner får hævet deres skatteindtægt via dækningsafgiften, så skal det reguleres med et tilsvarende beløb solidarisk over bloktilskuddet. Derfor kan flere kommuner se frem til en millionreduktion i deres bloktilskud, såfremt regeringen ikke får lavet en ændring til udligningsreformen. 

Læs også:
Sådan påvirker de nye satser for dækningsafgift din kommune

De frustrerede borgmester får opbakning fra Balance Danmark, der i en pressemeddelelse i lørdags udtalte, at regeringens beslutning var “grotesk” og, at de var “målløse” over den nye lov. Balance Danmark er en organisation, der på tværs af politiske holdninger, kæmper for et Danmark i bedre balance. Flere borgmestre på tværs af politiske forskelle sidder i bestyrelsen i organisationen.

Frygter sammenbrud i KL
Den nye lov kan være prikken over i’et i et i forevejen presset KL. Flere S-borgmestre er irriteret over, at loven ikke har været oppe at vende i KL.

Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune forudser, at hele KL-systemet kan være i fare. Kritikken fra Hjørring kommer oven i den fejlslagne faseopdelte budgetlægning, hvor en række kommuner skulle betale solidarisk for, at blandt andet rige storbykommuner gik over deres andel af anlægs- og servicerammen. Nu kommer denne lov oven i den tendens, hvor ydrekommuner skal betale for storbykommuners forbrug.

“Når det her bliver vedtaget, så er det en stor potentiel fare for at hele KL-systemet, det sprænges,” advarer Arne Boelt. “Det her kan ikke blive ved med at holde. Jeg forudser et slagsmål uden lige i de kommuner, som har så svært ved at finansiere deres service. Det giver jo en kolossal skævvridning.”

På Syddjurs slår man koldt vand i blodet og afventer nærmere oplysninger. Men man er træt af det principielle i, at man hverken har haft lejlighed til at diskutere det i offentligheden eller i KL.

“Det er nok lidt typisk for den her sag, det er lusket ind ad bagvejen uden politisk kommentering, siger Ole Bollesen (S), der er borgmester på Syddjurs. “Jeg har lige talt med vores direktion, de kender heller ikke til en åben debat om det i KL. Det synes jeg er betænkeligt.”

Udligning bør justeres løbende i nyt system
Det er ikke kun S-borgmestre, der er rasende over udhulningen af udligningen. 

I Guldborgssund opfordrer borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten, at man justerer udligningen løbende. Det skal ske i takt med, at der kommer nye love, som ændrer på grundtanken bag udligningsreformen, som var et Danmark i balance. 

“Hver gang der kommer lovændringer, så bliver man nødt til at bygge det ind i et tillæg til udligningen, hvis man vil holde fast i, at man ikke vil skævvride Danmark. Ellers er det svært for landdistriktkommunerne at lægge budgetter,” siger John Brædder. For det her bliver ikke den sidste skævvridning, der bliver i forhold til den udligningsreform. Der vil komme meget mere”.
Holger Schou Rasmussen fra Lolland siger uafhængigt af John Brædder noget lignende til NB-Økonomi. 
“Det bør være anledning til, at man én gang for alle får nedsat en form for udligningskommission, som kigger på en manøvre, hvordan man sikrer udligningen fremadrettet,” understreger Holger Schou Rasmussen. “En udligning som også hele tiden tager højde for, hvad det er for nogle beslutninger, der bliver truffet igennem finanslov, skattelov eller går ind og spiller udligningsmodellen et puds.”

Han er ved at være træt af, at regeringen løbende udhuler den reform, der skulle sikre en større lighed i velfærden mellem kommunerne. 

“Det er endnu et søm til den her kiste. Så jeg er drønhamrende rasende,” afslutter han.  

Præcisering mandag 20.12. kl. 20.54: Det er præciseret, at det er en ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgiften som giver en række kommuner større indtægter.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her