På tirsdag tilbagerulles en tredjedel af udligningsreformens effekt

Del artiklen:

Uden offentlig debat bliver omtrent en tredjedel af effekten af udligningsreformen rullet tilbage på tirsdag, når der med al sandsynlighed vedtages en ny lov om dækningsafgift.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Når ny lov om dækningsafgift med al sandsynlighed endeligt vedtages i Folketinget på tirsdag, så betyder det i praksis, at der omfordeles omtrent 450 millioner kroner fra yderkommuner til bykommuner.

Det er cirka en tredjedel af omfordelingseffekten fra den udligningsreform, som et flertal i Folketinget vedtog i maj 2020, hvor der med regeringens egne ord blev omfordelt 1,4 mia. kr. fra bykommuner til yderkommuner.

Dermed er det reelt set en markant del af udligningsreformen, der tilbagerulles under dække af en teknisk lovændring, som ikke er til offentlig debat. Lovændringen går grundlæggende set ud på, at virksomhederne skal betale dækningsafgift af en højere grundværdi som en del af den nye ejendomsbeskatning.

Det er lovforslaget L88 under Skatteministeriets område med navnet “Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love,” som medfører ændringen.

Effekten af  lovændringen er umiddelbart, at indtægten fra dækningsafgiften, som er den ejendomsbeskatning, som kommunerne kan opkræve fra virksomheder, bliver hævet med omtrent 800 millioner kroner. Her er der primært tale om større bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet.

Men det er ikke kun de 34 kommuner der opkræver dækningsafgift i 2022, som bliver påvirket af lovændringen.

De resterende kommuner vil på grund af en teknisk detalje i reglerne for tilskud og udligning til kommunerne tabe et stort trecifret millionbeløb.

Derfor omfordeles pengene fra land til by

Når kommunerne samlet set får en ekstra indtægt på 800 millioner kroner, så nedsættes bloktilskuddet med 800 millioner kroner. Nedsættelsen rammer alle kommuner ligeligt på baggrund af deres folketal.

Det vil sige, at for en gennemsnitskommune med en procent af befolkningen, så taber man otte millioner.

For en gennemsnitskommune med dækningsafgift, så taber man godt nok også otte millioner på bloktilskuddet, men omvendt får de 34 kommuner med dækningsafgift i gennemsnit 24 millioner ekstra i indtægt herfra. Det betyder, at den gennemsnitlige kommune med dækningsafgift ender på et resultat på 16 millioner kroner i ekstra indtægt.

I og med at loven først vedtages få dage før nytår er nedsættelsen af bloktilskuddet ikke indregnet i 2022. Det ventes ikke, at regeringen vil provokere yder- og landkommunerne ved at kræve ændringen indregnet i midtvejsreguleringen til juni, og dermed bliver yder- og landkommunerne først ramt af tabet i 2023.

Bykommunerne kan omvendt glæde sig over, at de får den fulde gevinst af den øgede dækningsafgift i 2022.

Læs også:
Sådan påvirker de nye satser for dækningsafgift din kommune

Dermed bliver omfordelingseffekten af lovændringen i praksis, at man omfordeler omtrent 445 millioner kroner fra yder- og landkommuner til bykommuner. Som du kan se på billedet herunder, så er det nærmest 1:1 de kommuner, der tabte på udligningen, som vinder på den ændrede dækningsafgift. Herved er resultatet af lovændringen, at cirka en tredjedel af udligningsreformens effekt tilbagerulles.

null

Til venstre ses regeringens beregnede effekt af udligningsreformen, hvor kommunerne, der vandt på reformen er markeret med grønt. Til højre ses effekten af ændringen i dækningsafgiften, hvor kommuner markeret med blåt vinder på ændringen.

Indgår ikke i udligning

Modsat personskatter og generelle ejendomsskatter, så indgår dækningsafgiften ikke i den kommunale udligning, og derfor er der tale om en varig effekt. En del af lovændringen er desuden, at nye kommuner ikke kan indføre dækningsafgift for at kompensere for tabet.

“Dog kan kommunalbestyrelsen for skatteårene 2021-2028 ikke fastsætte denne promille højere end promillen for skatteåret 2020 eller indføre dækningsafgift, jf. § 23 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat,” hedder det i lovforslaget. 

Dermed fastfryses omfordelingen fra yderkommuner til bykommuner som minimum frem til 2028 som et resultat af den ændrede dækningsafgift. 

I høringssvarene under 1. behandlingen af lovforslaget gjorde både Dansk Industri, Dansk Erhverv og KL skatteministeren opmærksom på den omfordelingsmæssige effekt. Men det har ikke medført en revision af forslaget og indgår ikke i ministerens betænkninger til loven.

2. behandlingen af lovforslaget foregik i går uden særlig debat, og lovændringen blev vedtaget med et klart flertal. Derfor skal lovforslaget 3. behandles på tirsdag den 21. december uden udvalgsbehandling, hvor lovændringen med al sandsynlighed bliver vedtaget. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her