Kommunernes skattegrundlag i 2022 opjusteres med 22,5 mia. kr.

Del artiklen:
Økonomisk Redegørelse er blevet udsendt af Finansministeriet, hvor finansminister Nicolai Wammen glæder sig over fremgangen i dansk økonomi. Fremgangen kommer også kommunerne til gode.
Økonomisk Redegørelse er blevet udsendt af Finansministeriet, hvor finansminister Nicolai Wammen glæder sig over fremgangen i dansk økonomi. Fremgangen kommer også kommunerne til gode. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fremgangen i dansk økonomi kommer især de selvbudgetterende kommuner til gode. Kommunernes skattegrundlag i Økonomisk Redegørelse er voldsomt opjusteret for både 2021 og 2022.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

De kommuner, der har valgt at selvbudgettere i 2022 har fået en tidlig julegave med dagens offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse. Den viser nemlig, at kommunernes skattegrundlag er blevet opjusteret med 22,5 mia. kr. i 2022 i forhold til Økonomisk Redegørelse fra august.

Hvis tallene holder stik, så får de selvbudgetterende kommuner en højere skatteindtægt. Samtidig skal de betale eller modtage skatteudligning med udgangspunkt i en væsentligt højere gennemsnitsindkomst i 2022, hvilket kommer kommunen til gode, fordi de så skal betale mindre eller modtage mere.

Dermed er billedet det modsatte som i Økonomisk Redegørelse fra august, hvor det forventede skattegrundlag for 2022 faldt med 4 mia. kr. i forhold til skønnet fra maj-redegørelsen.

Det fik efter sigende flere kommuner til at droppe selvbudgetteringen af frygt for de udligningsmæssige konsekvenser af, at det forventede niveau for 2022 var faldet.

I den netop udmeldte Økonomisk Redegørelse for december skønnes kommunernes skattegrundlag i 2022 at være 1.104,2  mia. kr. mod 1.081,7 mia. kr. i august-redegørelsen.

Tallet for 2021 er også væsentlig opjusteret. I august-redegørelsen var forventningen, at kommunernes samlede skattegrundlag ville være 1.075,5 mia. kr. Det tal er nu opjusteret til 1.094,1 mia. kr. Det svarer til en samlet stigning i kommunernes skattegrundlag på 2,8 pct. i 2021 i forhold til 2020.

Læs også:
Kommuner der selvbudgetterer kan rammes hårdt af faldende skatteindtægter

Flere i beskæftigelse giver højere skatteindtægter

Den primære forklaring på de højere skatteindtægter skal findes i, at flere end forventet er kommet i beskæftigelse, hvilket ganske enkelt medfører en højere skatteindtægt for kommunerne, når folk tjener flere penge.

Beskæftigelsen er på det højeste niveau nogensinde, og derfor har flere kommuner en rekordlav ledighed, hvor der på landsplan blot er omkring 90.000 ledige. Det medfører rekrutteringsudfordringer i blandt andet social- og sundhedsvæsnet, som især de vestjyske kommuner er hårdt mærket af.

Læs også:
Vestjyske kommuner: Rengøring til ældre kan blive droppet

Kommunerne kan glæde sig over, at beskæftigelsen er rekordhøj, og at kommunernes indtægter er voldsomt stigende. Men man skal samtidig holde sig for øje, at det giver et kapacitetspres, som især rammer de brancher, der har store rekrutteringsudfordringer. 

Ifølge Økonomisk Redegørelse kan overophedningen blive et problem, men indtil videre vurderer Finansministeriet ikke, at det er en overhængende fare. Det skyldes, at man ikke vurderer, at der er store ubalancer i økonomien. Man gør dog opmærksom på, at det kan gå hurtigt, og at potentielt hurtige lønstigninger kan medføre et pludseligt kapacitetspres. 

Dermed er Finansministeriet opmærksomme på en mulig uholdbar overophedning, men man vurderer ikke, at der er behov for indgreb på kort sigt. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her