Risikoråd vil have banker til at lægge flere penge til side

Del artiklen:
Det Systemiske Risikoråd mener, at bankerne skal sætte flere penge til side til dårlige tider. (Arkivfoto)
Det Systemiske Risikoråd mener, at bankerne skal sætte flere penge til side til dårlige tider. (Arkivfoto) - Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Regeringen har varslet, at den følger råd om at tvinge banker til at spare mere op til dårlige tider.

De danske banker bør lægge flere penge til side til krisetider i dansk økonomi og det finansielle system i Danmark.

Sådan lyder det fra Det Systemiske Risikoråd i en pressemeddelelse. Rådet overvåger potentielle fare mod finanssektoren.

Konkret anbefaler rådet at hæve den kontracykliske kapitalbuffer i slutningen af 2022 til 2,0 procent af bankernes risikovægtede eksponeringer.

Den kontracykliske kapitalbuffer er et krav om, hvor meget bankerne og realkreditinstitutterne skal lægge til side til dårligere tider. Tidligere var anbefalingen 1,0 procent.

Ifølge rådet svarer en ændring på 1,0 procentpoint til omkring 15 milliarder kroner for de danske banker og realkreditinstitutter.

– Alle danske institutter havde allerede ved udgangen af tredje kvartal 2021 tilstrækkelig kapital til at opfylde en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,0 procent, skriver Det Systemiske Risikoråd i en pressemeddelelse.

Bufferen er en tvungen opsparing hos pengeinstitutterne, der kan blive frigivet, hvis der kommer en krise, så bankerne pludselig ikke kan låne penge ud. Det blev den for eksempel i starten af coronakrisen.

Risikorådets henstilling er stilet til regeringen, der så skal vurdere, om den vil følge den eller ej.

Allerede for tre måneder siden varslede risikorådet, at den forventede at komme med en forhøjelse af bufferen. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) sagde i starten af december, at regeringen agtede at følge indstillingen.

Bufferen kan blive hævet yderligere næste år. Risikorådet oplyser tirsdag, at det forventer i marts at indstille at hæve den kontracykliske kapitalbuffer yderligere til 2,5 procent.

– Det er vigtigt, at bufferen bliver bygget op, når det går godt i økonomien, så institutterne har noget at stå imod med, når udviklingen vender, skriver rådet.

/ritzau/