Ny regnemodel i Finansministeriet er klar til test

Del artiklen:
Finansministeriet er i fuld gang med at modernisere deres regnemodeller, så de er mere
Finansministeriet er i fuld gang med at modernisere deres regnemodeller, så de er mere "up to date", når det angår ny empiri og makroøkonomiske teorier. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Finansministeriet skal have en regnemodel, der ser på økonomien på både mellemlang og lang sigt. Den nye model MAKRO er nu klar til at blive testet.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

En ny regnemodel i Finansministeriet er klar til at se dagens lys. Den hedder MAKRO og er en såkaldt betaversion, der nu er klar til at blive testet, så den i fremtiden kan bruges som økonomisk analysemodel i Finansministeriet. 

Den nye MAKRO-model skal på længere sigt erstatte den eksisterende model, der kaldes ADAM. Det er ikke muligt at bruge ADAM til økonomiske analyser på lang sigt, så der er Finansministeriet nødsaget til at lave egne analyser for at få mere retvisende resultater.
Det har Finansministeriet fået kritik for gennem årene, så nu kommer de kritikerne i møde med en helt ny regnemodel. 

NB-Økonomi har spurgt Finansministeriet, hvorfor de laver en ny makromodel:  “Det er for at få en ny og en mere moderne model, som lever op til alle de fremskridt, der er sket inden for den økonomiske forskning og empiriske metoder,” fortæller Mads Kieler, der er afdelingschef i Finansministeriet. “Det har  været et problem for os, at man på nogle områder ikke kunne fæste lid til de resultater, der kom ud af ADAM.”

Derfor er ADAM en udfordring

Udfordringen med ADAM er blandt andet, at den på lang sigt ikke giver et realistisk bud på, hvad der vil ske, hvis man for eksempel indfører en ny reform. Formålet med MAKRO er derfor, at man har analysearbejdet i én model, der både kan håndtere mellemlang og lang sigt.

“Modellen (MAKRO, red.) skal bruge state of the art inden for makroteori. Det vil sige bruge nyere makroteori. Et centralt element i det er, at den skal være fremadskuende. Det vil sige, at modellen skal se på, hvad der sker i fremtiden,” siger Peter Stephensen, som er forskningschef hos DREAM, der er et forskningsinstitut for økonomiske analyser og modeller.

At være fremadskuende er netop én af de ting, som ADAM havde svært ved. 

Mads Kieler fortæller om et eksempel fra 2011, hvor man politisk besluttede at fremrykke forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen. Hvis man dengang havde brugt ADAM, uden at tænke sig om, så ville den have beregnet, at op mod 2/3 af arbejdsstyrken ville være ledige i 2020. Det resultat troede de erfarne økonomer i Finansministeriet ikke på. Med undtagelse af corona i 2020, har virkeligheden da også vist sig at følge økonomernes antagelser.

“I 2019 og 2021 er beskæftigelsen jo rekordhøj, så det øgede arbejdsudbud er jo kommet i beskæftigelse,” siger Mads Kieler og understreger, at der har været langt flere eksempler på en lignende problematik. “De samme erfaringer havde vi gjort os med en lang række tidligere reformer, som vi har beskrevet for en 5-10 forskellige reformer i finansredegørelsen for 2014. I de tyve år, jeg har arbejdet i Finansministeriet har det været antagelsen, at når man øger arbejdsudbuddet, så øger man også beskæftigelsen. Det kan tage nogle år, men ikke så lang tid, som det gør i ADAM.”

Hvad kan man få med MAKRO?

Udover at MAKRO skal kunne håndtere økonomiske analyser på lang sigt, så skal den også kunne forholde sig mere realistisk til omverdenen. Peter Stephensen forklarer med et eksempel fra husholdningerne. Hvis man i ADAM ændrer på husholdningernes indkomst – for eksempel antager at deres indkomst stiger – så skelner ADAM ikke mellem, om denne ændring er midlertidig eller permanent.

“Så vil det give det samme resultat i de gamle modeller. Der vil man ikke antage, at husholdningerne skelner mellem, om noget er midlertidigt eller permanent,” forklarer Peter Stephensen.

Men i den virkelige verden, vil en husholdning være mere tilbøjelig til at planlægge ud fra, om man får en midlertidig højere eller lavere indkomst, eller om det er en permanent situation. 

“I en nykeynesiansk model (som MAKRO er, red.) der vil en andel af husholdningerne erkende, at det er en permanent ændring i indkomsten, så tør de at sætte deres forbrug mere op eller ned,” siger Peter Stephensen.

Selvom modellen bliver “up to date”, så understreger både Peter Stephensen og Mads Kieler, at man ikke vil få nogle helt nye resultater, end dem man er vant til. Tidligere skulle økonomerne i Finansministeriet blot selv lave udregningerne, og nu er håbet, at man kan få det i en ny samlet model.

“MAKRO kan formentlig hjælpe os til at belyse nogle strukturelle udviklinger i branchesammensætninger og formue og opsparing. Som kan hjælpe os med at lave de her langsigtede fremskrivninger. Men vores forventning er ikke, at man bare kan trykke på en knap, og så ligger der en helt ny fremskrivning,” siger Mads Kieler. “Modelbrugeren skal stadigvæk trække på den viden, der ligger uden for modellen. En model er jo altid en forsimpling af virkeligheden.”

Man går nu i gang med at teste MAKRO i Finansministeriet, så man kan justere den og rette den til, så den fungerer optimalt i ministeriet. Der kan derfor godt gå nogle år, før den er fuldt implementeret i ministeriet. 

FAKTA

Ønsker du at læse mere om MAKRO, kan du finde oplysninger om den på Finansministeriets hjemmeside her og hos DREAM her

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her