CO2-beskatning rammer job i yderkommuner

Del artiklen:

Ifølge vismændene vil en ensartet CO2-beskatning især ramme job i yderkommuner, mens bykommunerne vil have en fremgang i beskæftigelsen.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Vestjyske kommuner kan opleve et markant fald i beskæftigelsen, hvis Folketinget vedtager en ensartet CO2-beskatning på tværs af sektorer, som regeringen har lagt op til.

Det viser en fremskrivning fra Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS, populært kaldet vismændene), der i rapporten Økonomi og Miljø 2021 har udregnet beskæftigelseseffekten af en ensartet CO2 afgift på 1.200 kr. pr. ton i 2030.

Ifølge rapporten vil afgiften særligt koste job i landbruget. Og især kommunerne Tønder, Varde, Morsø og Vesthimmerland vil mærke et stort fald i beskæftigelsen som følge af afgiften.

Også i industrien vil man mærke konsekvenserne af en ensartet CO2-afgift, men her er effekten dog væsentligt mindre ifølge vismændene. Dog vil særligt Vejen og Ringkøbing-Skjern kommuner også lide et væsentligt tab i beskæftigelsen som følge af, at job i industrien vil forsvinde.

Vismændene mener (ligesom mange andre økonomer), at en ensartet CO2-beskatning vil være den mest omkostningseffektive måde at reducere drivhusgasudledningerne, fordi man lader markedet tilpasse sig til de mest energieffektive løsninger, hvor både forbrugere og producenter vil foretrække produkter med lavere CO2-udledninger for at undgå at skulle betale afgiften.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Grunden til, at arbejdspladserne forsvinder som følge af en ensartet CO2-beskatning er ifølge rapporten, at det vil øge omkostningerne for de særligt miljøbelastende virksomheder, som især er landbruget, og de øgede omkostninger vil betyde, at virksomhederne må afskedige medarbejdere.

Samtidig vil priserne på miljøbelastende produkter stige, som alt andet andet lige vil medføre, at færre forbrugere køber de dyrere produkter, hvilket betyder lavere omsætning til virksomhederne.

For den overordnede beskæftigelse burde det ifølge vismændene ikke blive et problem, fordi nye job opstår især i servicebrancher, som vil erstatte de job, som bliver udfaset som følge af CO2-afgiften. Men rapporten peger på, at de job især vil opstå i byerne, hvor mange servicevirksomheder er koncentreret.

Derfor vil tilpasningen fra gamle til nye job betyde, at flere folk fra især vestjyske kommuner må flytte mod byerne for at finde nyt arbejde. Det betyder også, at når man isoleret set kigger på industrien, så vil der i de store byer være en positiv beskæftigelseseffekt af en ensartet CO2-afgift, mens beskæftigelseseffekten er negativ i yderkommuner.

Også kommuner med en stor medicinalindustri, som eksempelvis Kalundborg Kommune, vil ifølge rapporten få en positiv beskæftigelseseffekt i industrien, da medicinalindustrien ifølge rapporten ikke vil blive særlig hårdt ramt af en CO2-afgift.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Mange af de job, der vil gå tabt som følge af en ensartet CO2-afgift vil være besat af ufaglærte og udlændinge. Særligt personer fra Rumænien, Polen og Ukraine besidder mange af de job, der vil forsvinde, og her peger rapporten på, at mange af dem sandsynligvis vil flytte hjem. 

Det efterlader en situation, hvor relativt få personer vil skulle omskoles og efteruddannes for at tilpasse sig de nye job, der opstår. Ifølge rapporten vil de nye job nemlig ofte kræve mere uddannelse end de job, der forsvinder, og derfor ligger der en opgave i efteruddannelse og opkvalificering. 

Rapporten tager flere forbehold for, hvorfor beskæftigelseseffekten ikke nødvendigvis er så alarmerende, selvom der vil forsvinde job. Eksempelvis peger rapporten på, at 30 procent af selvstændige landmænd vil have nået pensionsalderen i 2030. Derfor mener vismændene, at der er et potentiale i, at man får færre unge ind i især landbruget, mens flere ældre forsvinder fra arbejdsmarkedet i den anden ende, og man dermed opnår en naturlig omstilling.

Derfor advokerer vismændene for, at afgiften annonceres snarest muligt, så man kan gennemføre omstillingen i beskæftigelsesindsatsen så hurtigt og effektivt som muligt frem mod 2030. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her