Flere penge til folkeskolen giver ikke højere tilfredshed

Del artiklen:
Forældrene er ikke mere tilfredse med kommunens folkeskoler, bare fordi kommunen bruger flere penge på området. Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi.
Forældrene er ikke mere tilfredse med kommunens folkeskoler, bare fordi kommunen bruger flere penge på området. Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er ingen sammenhæng mellem tilfredsheden i benchmarkinganalyse af folkeskoleområdet og hvor mange penge, kommuner bruger på området.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Der er ingen sammenhæng overhovedet mellem kommunernes udgifter til folkeskoleområdet og tilfredsheden eller benchmarkingscoren på tværs af kommunerne.

Det viser en analyse, foretaget af NB-Økonomi, på baggrund af tal for brugertilfredsheden på folkeskoleområdet fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed og kommunernes udgifter til folkeskoleområdet pr. elev.   

Tallene punkterer idéen om, at bare fordi man bruger flere penge på folkeskolerne, så kommer der bedre service til glæde for skolebørnene og deres forældre.

Eksempelvis har Kolding Kommune med landets laveste folkeskoleudgifter på 55.532 kr. pr. elev en oplevet tilfredshed, der ligger over det forventede i forhold til kommunens rammevilkår. Omvendt har Ishøj Kommune, der bruger knap dobbelt så mange penge pr. elev med 101.961 kr. en oplevet tilfredshed, der ligger lige under det forventede.

Det bemærkelsesværdige er især, at benchmarkinganalysen er korrigeret for de rammevilkår, som ellers ville kunne forklare en del af forskellen i udgifterne. 

I benchmarkinganalysen har forfatterne bag fået svar fra 138.234 forældre, der har vurderet tilfredsheden med deres børns folkeskole fra 1-5. På baggrund af kommunens rammevilkår har benchmarkingenheden udregnet en forventet tilfredshed med kommunens folkeskole. Den forventede tilfredshed er så blevet sammenlignet med den faktiske tilfredshed.

Forskellen mellem de to tal udgør den såkaldte benchmarkingindikator, hvor et positivt tal betyder, at den oplevede tilfredshed er højere end forventet, mens et negativt tal betyder, at den oplevede tilfredshed er lavere end forventet. 

Benchmarkingindikatoren tager ikke højde for kommunernes folkeskoleudgifter pr. elev, og derfor kunne man forvente, at det ville kunne forklare en del af forskellen i den oplevede tilfredshed i forhold til det forventede. Men som grafen ovenfor viser, så er der altså ingen sammenhæng mellem de to tal. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her