I 71 kommuner får færre borgere hjemmehjælp

Del artiklen:

Langt de fleste kommuner i Danmark har færre borgere på over 75 år, der er visiteret til hjemmehjælp i 2020, end de havde i 2010. Faldet er især sket i storby- og yderkommunerne.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Det er især storbyerne og de omkringliggende byer, som har færre borgere på over 75 år på hjemmehjælp i 2020, end hvis man sammenligner med 2010. Men der er også sket i markant fald i yderkommuner som Guldborgsund og Bornholm.

71 kommuner har siden 2010 oplevet et fald i antallet af borgere over 75 år, der er blevet visiteret til hjemmehjælp. Det er sket samtidig med, at der er færre ældre i samme aldersgruppe, som bor i pleje- eller ældrebolig. 

Faldet begge steder er interessant, fordi der ikke er ligefrem er kommet færre ældre i aldersgruppen. Antallet af borgere over 75 år er steget med 34 procent i samme tidsrum, men flere ældre bliver i eget hjem. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Der er ikke nogen forklaring på ændringen, men Danmarks Statistik skriver, at det muligvis er fordi, at de ældre er blevet mere selvhjulpne. Samt at kommunerne arbejder på at holde de ældre i eget hjem. Men det kan i teorien også betyde, at man har skåret ned på antallet af timer per ældre, at man mangler arbejdskraft eller andre ting, der påvirker ældreområdet.

De rå tal siger således ikke noget om, hvorvidt velfærden for de ældre er faldet i samme tidsrum.

Hele ni procent færre bor i dag i en pleje- eller ældrebolig sammenlignet med for ti år siden, hvis man ser på de faktiske tal. I 2020 boede der 52.700 i disse boliger, men det tal var langt højere i 2010, hvor det 58.000 over 75 år, der boede i en pleje- eller ældrebolig.

Næsten 20.000 færre med hjemmehjælp

I 2010 var der over 120.267, der modtog hjemmehjælp i Danmark. Det tal var i 2020 faldet til knap 101.905. Det er fald på næsten 15 procent. 2020 kan endda være et coronaår, for fra 2015-2019 lå antallet på mellem 96.544 og 99.806 ældre over 75, der modtog hjemmehjælp.

Det er kommunerne selv, der opgør tallene månedligt. Der kan i følge Danmarks Statistik derfor være “varierende dækning af månederne kommunerne imellem. Antal modtagere er derfor opgjort som et gennemsnit for de måneder som den enkelte kommune har indsendt.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her