48 kommuner vil få mindre i socioøkonomisk dækning af nye udgifter

Del artiklen:
Skive er en af 48 kommuner, som vil få en mindre kompensation for nye socialt betingede udgifter, fordi partierne bag udligningsreformen valgte at lappe udligningssystemet med særtilskud frem for at få systemet grundlæggende repareret.
Skive er en af 48 kommuner, som vil få en mindre kompensation for nye socialt betingede udgifter, fordi partierne bag udligningsreformen valgte at lappe udligningssystemet med særtilskud frem for at få systemet grundlæggende repareret. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Partierne bag udligningsreform valgte at tildele særtilskud istedet for at udvikle et fagligt baseret udligningssystem. Det kan ramme 48 kommuner. Se tallene her.

I de 48 kommuner på nedenstående liste var der formentligt glæde, da kommunen fik et stort særtilskud ved reformen af det kommunale udligningssystem i foråret 2020. Men de store særtilskud kan hurtigt vise sig at være et tveægget sværd, hvis udgifterne til socialt betingede udgifter stiger.

Det gælder eksempelvis stigende udgifter til det nære sundhedsvæsen, det specialiserede socialområde samt flere førtids- eller seniorpensionister.

Du kan i en særskilt artikel læse, hvorfor kommunerne på listen – på grund af udligningsteknikken – har en stor risiko for at ikke få fuld dækning for nye udgifter, som har en sammenhæng med kommunens socioøkonomiske forhold.

Får kun delvis dækning for nye udgifter

Der er to grupper af kommuner på listen, som har forskellige udfordringer.

De hvide kommuner i skemaet nedenfor har et socioøkonomisk indeks over 1,00. De har derudover fået særtilskud angiveligt for at kompensere for, at politikerne ikke mente, at deres socioøkonomiske indeks afspejlede kommunens reelle socioøkonomiske belastning og dermed den byrdemæssige fordeling, som man politisk ønskede.

De kommuner har et problem, når der kommer nye udgifter ind som eksempelvis det nære sundhedsvæsen. Så vil de kun få en ekstra andel af pengene i forhold til deres socioøkonomiske indeks, mens den del af deres socioøkonomiske problemer, som er dækket via det fastlåste særtilskud, ikke vil ændre sig.

Værst ser det umiddelbart ud for Skive, som kun har et socioøkonomisk indeks på 1,02 og dermed blot får marginalt mere i ekstra tilskud end gennemsnitskommunen. Hvis man i stedet tager udgangspunkt i det socioøkonomiske behov, som partierne bag udligningsreformen angiveligt mente kommunerne havde, så skulle den have en socioøkonomisk udligning svarende til et socioøkonomisk indeks på 1,15.

Det svarer til, at Skive kun vil få 2/15 dele af den ekstra socioøkonomiske udligning, som kommunen burde have ud fra den byrdemæssige fordeling, som blev vedtaget i udligningsreformen.

Den anden gruppe er de grå kommuner i skemaet. De er kendetegnet ved, at de ifølge matematikken bag udligningssystemet har et socioøkonomisk indeks på eller under 1,00. De får dermed mindre eller gennemsnittet i kompensation for eksempelvis nye sundhedsudgifter.

Men hvis man skal tage udgangspunkt i den byrdefordeling, som partierne bag udligningsreformen nåede frem til i 2020, så skulle de have mere.

Hjørring Kommune vil eksempelvis opleve, at de får præcist gennemsnittet i socioøkonomisk udgiftsbehov og dermed udligning, selvom partierne bag udligningsreformen nåede frem til, at kommunen via særtilskud skulle have 12 procent mere end landsgennemsnittet.

Bemærk, at vi i nedenstående tabel alene har set på det socioøkonomiske udgiftsbehov og ikke korrigeret for, at der kun er 95 procent udligning idet selve systemet er baseret på, at en kommune kun får delvis udligning af nye udgiftsbehov.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her