Social investeringsmodel får løft i ny aftale

Del artiklen:
Det koster noget at investere i genoptræning på den korte bane. Til gengæld kan det offentlige spare mange penge, ved at få folk fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Folketinget satser nu flere midler på at få en økonomisk model op at flyve, så kommuner bedre kan beregne, hvad de kan få ud af sociale investeringer.
Det koster noget at investere i genoptræning på den korte bane. Til gengæld kan det offentlige spare mange penge, ved at få folk fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Folketinget satser nu flere midler på at få en økonomisk model op at flyve, så kommuner bedre kan beregne, hvad de kan få ud af sociale investeringer. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ny bred aftale investerer flere penge i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som har til formål at se på de økonomiske konsekvenser ved at investere i socialområdet.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

I ny socialaftale har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at man skal investere flere midler i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Modellen er et værktøj til kommunerne, hvis de ønsker at vide, hvad lokale velfærdstiltag vil betyde for budgettet i kommunen.

Helt konkret er der afsat 400.000 kr. i 2022 i den nye aftale, som skal se på muligheden for at udvide modellen til også at gælde ældreområdet, hvor man tidligere har set på området for socialt udsatte. Den nye aftale er en erstatning for det, man tidligere kaldte satspuljen.

De 400.000 kroner er ikke noget stort beløb i Staten og kommunernes samlede regnskab. Men de nye til SØM giver en indikation af, at man fra Christiansborgs side ønsker at gå mere i den retning.

Baggrunden for den nye bevilling er, at Socialstyrelsen – som supporterer kommunerne i modellen – for nyligt har meddelt, at de også har udvidet modellen til at gælde for eksempel kriminalitetsforebyggende indsatser samt beskæftigelsesindsatser for handicappede.

Fokuserer på effekten for den offentlige sektor

Modellen kan ifølge Rasmus Højbjerg Jacobsen, som er projektchef hos VIVE, ikke sige noget om, hvor vidt en given indsats er effektiv eller ej. Det er VIVE, som har udarbejdet modellen. Det vil sige, at helt nye indsatser, hvor man ingen data eller erfaring har fra tidligere, dem kan modellen ikke sige så meget om.

Men hvis der har været et projekt i Danmark eller udlandet, som har haft gode erfaringer med en given social investering, så kan man sætte de data ind i modellen og få nogle budgetøkonomiske konsekvensberegninger.

“Det vil sige kun for den offentlige sektor og ikke for den samlede samfundsøkonomi. Så det er indtægter og udgifter for den offentlige sektor, vi kigger på,” siger Rasmus Højberg Jacobsen.

Baggrund for SØM

I 2016 og 2017 blev der afsat samlet fem millioner kroner til en ny samfundsøkonomisk model i satspuljerne. Modellen skulle belyse “de samlede økonomske konsekvenser ved at sætte ind med forebyggende sociale indsatser og dokumenterede virksomme metoder på voksenområdet.” Det er denne model, der via VIVE blev til SØM.

SØM kan så beregne, hvad den indsats vil give af økonomiske konsekvenser og fordele på den lange bane, men der er også mulighed for at se, hvilke afledte effekter indsatsen kan have. Det kan være på beskæftigelse og uddannelse. Værktøjet er tiltænkt som en hjælp til kommunerne, så de kan få et incitament til at lave flere sociale investeringer.

Modellen har især været brugt til udsatte borgere. Men med de nye midler vil man afsøge, om den også kan bruges på ældreområdet. Der har ifølge VIVE været stor interesse for at forstå modellen:

“Det er over to tredjedele af kommunerne, der har været på kursus i at bruge modelle,” siger Rasmus Højberg Jacobsen. Socialstyrelsen oplyser via et skriv til Folketinget, at der i tredje kvartal 2020 havde været 16 kommuner, der havde anvendt SØM. Samt at yderligere 21 havde til hensigt at påbegynde brugen i fjerde kvartal samme år.

En investering kræver dog noget af kommunerne på flere planer. Skal man investere i for eksempel genoptræning eller forebyggelse, så kommer en eventuel økonomisk gevinst først senere. Så man skal som kommune turde at se langsigtet på socialinvesteringer. Derudover kan modelberegning være et umiddelbart fordyrende led. Men til gengæld kan det give kommunen en større sikkerhed i at turde at investere, da de således har nogle beregninger på, hvad de kan indkassere af gevinster. Ikke kun økonomisk, men også for borgerens velbefindende.

“Hvis man skal lave en god beregning, skal man lægge en del energi i det. Fordi brugeren skal komme med en del selv. Vi som modelbyggere kan jo ikke selv vurdere den konkrete lokale kontekst. Det ved den lokale bruger mere om. Derfor kan man jo godt sige, at det er et fordyrende led,” indleder Rasmus Højberg Jacobsen. “Omvendt – som jeg vil sige opvejer det negative – det er, at den kan give nogle bud på nogle økonomiske konsekvenser, som man ikke tidligere har haft.”

Med Rasmus Højbergs Jacobsens ord, så giver modellen “en tilnærmelse til, hvad der er det rigtige. Og det er bedre end ikke at vide noget.”

Dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer

Der har længe været et politisk ønske om, at man skal kunne sige noget om de dynamiske effekter i økonomien, hvis man for eksempel investerer mere i velfærd. Hvad betyder det for samfundsøkonomien at investere i genoptræning, forebyggelse eller få folk ud af et misbrug? Det er ikke noget, man hidtil har kunnet svare på.

Andre steder, hvor man kan se tendensen om, at politikerne ikke kun vil have svar på økonomien, men også velfærdskonsekvenser, er i seneste rapport fra Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS). I deres rapport fra oktober 2021, havde vismændene fået til opgave at se på, hvad øget sundhed for eksempel ville betyde for beskæftigelsen og økonomien.

Tanken er, at hvis man forbedrer for eksempel folks sundhed, så kan de blive længere på arbejdsmarkedet, og det vil være en samfundsøkonomisk gevinst. Tidligere har man mest set på, hvad for eksempel nedsættelser af ydelser eller ændring af pensioner betød for beskæftigelsen for ældre.

Læs også:
Reformer får flere i arbejde end øget sundhedsfokus

Men DØRS kom frem til, at der er behov for mere data og flere analyser for at kunne besvare det spørgsmål meningsfyldt. På grund af et stigende antal ældre og flere udgifter på velfærdsområdet, stiger det politiske behov derfor for at finde effektive løsninger på lokale velfærdsudfordringer. Men der er ikke tilstrækkelig med viden og data til at give et økonomisk svar. Den viden skal først opbygges. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her