Markant skævhed i sundhedsbyrden på tværs af kommuner

Del artiklen:

I nogle kommuner er forekomsten af alvorlige sygdomme 2,5 gange så høj som i andre. Dermed bliver udgifterne til ny sundhedsreform skævt fordelt på tværs af landet.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Næsten uanset hvilke sundhedsparametre man ser på, så er der en stærk tendens til, at de mest velhavende kommuner har de mindste udfordringer, mens de dårligst stillede kommuner har de største udfordringer. 

Sandsynligheden for at en gennemsnitlig person lider af den kroniske lungesygdom, KOL, er tre gange så høj i Slagelse Kommune, som den er i Rudersdal. Sandsynligheden for at være svært overvægtig i Slagelse er 2,6 gange højere end i Rudersdal, og sandsynligheden for at en person har en længerevarende psykisk lidelse er dobbelt så høj i Slagelse som i Rudersdal.

Det betyder, at de nye udgifter, som kommunerne vil blive pålagt i forbindelse med en sundhedsreform med nærhospitaler, sundhedsklynger, og en større involvering af kommunerne i sundhedssektoren, bliver meget skævt fordelt over landet.

Dermed bliver det en kostelig affære for nogle kommuner at leve op til de nye krav, mens andre kommuner kan løse de nye opgaver relativt ubesværet.

I kommuner som Slagelse og Lolland er forekomsten af kroniske sygdomme bredt set 2,5 gange så høj som i kommuner som Gentofte og Rudersdal. Rangerer man kommunerne fra top til bund, hvor 1 er bedst og 98 er dårligst, så har Gentofte på tværs af seks parametre en femteplads som dårligste rangering, mens Rudersdal har en sjetteplads som dårligste rangering.

Omvendt scorer Lolland en 70.-plads som bedste rangering og Slagelse en 65.-plads på det parameter hvor de er bedst stillet. Begge kommuner er også absolut dårligst stillet på en 98.-plads som laveste rangering. 

Tallene er endda renset for alders- og kønssammensætningen i kommunerne, så det er alene et udtryk for sundhedsprofilen for en gennemsnitsborger i kommunen.

(Artiklen fortsætter under kortet)
 

Udgifter forbundet med sundhedsreform

På baggrund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil har vi set på seks forskellige kroniske sygdomme eller helbredsudfordringer og sammenlignet på tværs af kommunerne. De seks indikatorer er kronisk lungesygdom, psykiske lidelser af mere end seks måneders varighed, svær overvægt, diabetes, hjertekrampe og slidgigt.

Indikatorerne er valgt på baggrund af, at flere af dem indgår i enten Venstre eller Socialdemokratiets sundhedsudspil som eksempler på patientgrupper, hvor kommunerne skal involveres i højere grad. Andre er valgt på baggrund af, at de siger noget om den generelle sundhedstilstand i befolkningen.

Dermed er det altså forskellige sygdomme, som i høj grad vil påvirke kommunernes sundhedsudgifter, hvis kommunerne skal varetage en større andel af sundhedsopgaverne.

For hver indikator har vi fundet den gennemsnitlige odds-ratio (OR) i hver kommune, som er et tal, der viser forekomsten sammenlignet med landsgennemsnittet når man renser for forskelle i alders- og kønssammensætning. For at undgå at se på enkelte indikatorer og dermed risikere statistiske outliers, så har vi fundet den gennemsnitlige OR på tværs af de forskellige helbredsproblemer.

Nordsjælland klart i top

Den gennemsnitlige OR viser markante forskelle på tværs af landet, hvor det især er kommunerne nord for København samt en håndfuld østjyske kommuner, der har en lav sygdomsforekomst, mens vest- og sydsjællandske kommuner og nord- og vestjyske kommuner har de højeste sygdomsforekomster.

Dermed siger den gennemsnitlige OR altså noget om, hvem der vil være bedst og dårligst stillet, hvis kommunerne skal varetage flere sundhedsopgaver fra regionerne.

I artiklen herunder kan du blive klogere på, hvorfor udligningssystemet ikke opfanger den forskel, og hvorfor nogle kommuner vil stå med en stor finansieringsudfordring, mens andre ligefrem kan få en økonomisk gevinst ved en sundhedsreform.

Læs også:
Udligning fanger kun en del af skævheden i sundhedsudgifter

Fakta – Sådan har vi gjort:

Fra Den Nationale Sundhedsprofil har vi fundet seks indikatorer, som siger noget om sundhedstilstanden i kommunerne og de ekstra opgaver, som regeringen har lagt op til, at kommunerne skal varetage. 

Indikatorerne er: kronisk lungesygdom, psykiske lidelser af mere end seks måneders varighed, svær overvægt, diabetes, hjertekrampe og slidgigt. For hver indikator har vi trukket OR for hver kommune. Herefter har vi fundet hver kommunes rangering for den enkelte indikator og set på kommunernes højeste og laveste rangering på tværs af indikatorerne. 

Til sidst har vi fundet hver kommunes gennemsnitlige OR på tværs af de seks indikatorer. Det er den gennemsnitlige OR, der indgår i kortet længere oppe i artiklen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her