Konservative mangler finansiering af sundhedsudspil

Del artiklen:
Det Konservative Folkeparti har med formand Søren Pape Poulsen i front lanceret et sundhedsudspil uden at afsløre, hvor meget det vil koste. Ifølge partiet skal kommunerne varetage flere sundhedsopgaver.
Det Konservative Folkeparti har med formand Søren Pape Poulsen i front lanceret et sundhedsudspil uden at afsløre, hvor meget det vil koste. Ifølge partiet skal kommunerne varetage flere sundhedsopgaver. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Under regionråds- og kommunalvalgkampen lancerede Det Konservative Folkeparti et nyt sundhedsudspil uden finansiering. Fremtidige finanslove og økonomiaftaler må dække udgiften, lyder svaret fra deres sundhedsordfører.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

I et nyt udspil på ni sider, lancerer Det Konservative Folkeparti et nyt sundhedsudspil, som både foreslår en sundhedsreform med flere sundhedshuse og akutberedskaber samt 400 ekstra sengepladser i psykiatrien.

Fælles for de mange konservative ønsker er, at der ikke er anvist nogen finansiering.
Med undtagelse af 100 mio. kr. til forskning i kræft og ønsket om at fordele 250 mio. kr. årligt til forebyggelse, er der heller ikke kommet med forslag til, hvad deres udspil skal koste.

NB-Økonomi har talt med Konservatives sundhedsordfører om udspillet:

Hvad koster det?

“Finansieringen af det, har vi sat penge af i vores finanslovsudspil,” fortæller Per Larsen (K), der er sundhedsordfører og medlem af Folketinget. “Så rækker det også lidt ind i fremtiden. Det skal jo også være et indspark til den sundhedsaftale, der må komme på et tidspunkt.” 
I har ikke en oversigt over, hvor meget det vil koste, og hvordan I vil finansiere det? 
“Nej vi er der, at det er kommende finanslovsudspil, der skal finansiere det. Vi ved jo, at der er et råderum et stykke hen ad vejen.”

Konservative har dog nogle særskilte udspil, hvoraf nogle overlapper det nye udspil. Heri står der, at de ønsker 1.500 flere familielæger, som skal findes ved at uddanne flere læger. Her står der dog kun, at der skal afsættes 333,5 mio. kr. i finansloven for 2025, ikke hvor meget der skal afsættes de andre år. De 1.500 læger er et langsigtet ønske frem mod 2032. Lægemanglen i yderområder er derfor ikke fuldt løst før om ti år, hvis det står til partiet.

Konservative satser ikke på at være en del af finansloven for 2022

Regeringen har dog lagt op til en stram finanslov, hvor råderummet kun er på 1,2 mia. kr. for 2022. Det anerkender Per Larsen også. 
“Ja det er rigtigt, at der i 2022 næsten ingenting er. Men nu bliver vi jo nok heller ikke budt ind til mere end den første kop kaffe, for der er jo lagt an på, at det ikke er os, der skal være med,” fortæller Per Larsen.

Hans håb er derfor, at man får det konservative udspil finansieret i fremtidige råderum og økonomiaftaler. Den del af sundhedsudspillet, der vedrører 2022, forsikrer han dog om, vil være finansieret i deres kommende finanslovsudspil, når det bliver offentliggjort.  

NB-Økonomi har været i kontakt med partiet siden 3. november, da vi gerne ville skrive om deres finanslovsudspil. Men der var svaret, at det ikke var planlagt endnu, hvornår de ville offentliggøre det, men at de regnede med, at det var meget snart. I skrivende stund afventer NB-Økonomi offentliggørelsen af det nye udspil.
Andre borgmesterpartier som Venstre, Radikale og Socialistisk Folkeparti har allerede lanceret deres finanslovsudspil, da regeringen for flere uger siden har taget hul på de indledende samtaler med partierne om finansloven.

De eneste borgmesterpartier, der endnu ikke har offentliggjort deres ønsker til finansloven er således de Konservative og Enhedslisten.

Udligningsreformen bliver ikke ændret i sundhedsudspil

Ifølge Per Larsen skal kommunerne spille en langt større rolle, når det kommer til sundhed. Som vi tidligere har skrevet om, så mener flere borgmestre i kommunerne allerede, at der foregår en del opgaveglidninger fra regionerne mod kommunerne. Kritikken fra borgmestrene går på, at de ikke bliver finansieret for den del. 

Læs også:
Sundhedsminister: Ingen sundhedspenge til kommuner

“Kommunerne skal løfte så stor en opgave som muligt. Forstået på den måde, at det der kan klares i folks eget hjem og i det nære, det skal klares der,” understreger Per Larsen. 
Følger der så ekstra penge med i kommunerne? 
“Vi ved jo, når vi kigger på demografien, så kommer der dobbelt så mange 80 årige over tid, som jo er dem, der har det store behov. Der skal man selvfølgelig sørge for at lave aftaler med kommunerne om, at de så også bliver kompenseret for de meromkostninger, de måtte have,” siger sundhedsordføreren.

Regeringen lægger jo op til en velfærdslov, støtter Konservative den? 
“Nej det gør vi ikke.”

Hvis kommunerne skal løfte en meget større andel, har I så nogle tanker om, det kommer til at påvirke udligningen? 
“Nej, det bliver et spørgsmål om at bruge modellen i økonomiaftalerne med kommunerne.”
Så I ønsker ikke at ændre udligningsreformen? 
“Nej. Det er ikke noget, som man bare lige går ind og stikker hånden ned i, uden at det får konsekvenser. Det naturlige ville være, når man har et øget pres på sundhedsområdet, at man så også går ind og finansierer det via økonomiaftalerne,” afslutter han.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her